28.10.2008 tekst: Boris Gullev

Anorektisk New York-skyskraber snart færdig

DesignI New York slår jordens nok tyndeste skyskraber inden længe dørene op og inviterer indenfor på de 172 meter fordelt på 42 etager.

Det er dog bestemt ikke højden, der gør denne bygning bemærkelsesværdig, men mere bygningens beskedne dybde på blot 5 meter ud til 48. gade.

Nu er det kun de nervøse naboer nedenfor den magre bygning, der skal overbevises om, at konstruktionen ikke dejser 



Disse mål giver et forhold mellem højde og dybde på bygningen på 34 til 1 og selv ikke de mest udhungrede supermodeller kan overgå denne bygnings slanke, nærmest anorektiske profil.

Bygningen er opkaldt efter adressen 785 Eighth Avenue, hvor bygningen er en snert bredere nemlig 7,18 meter.

Designerne hos Ismael Lavya Architects er dermed gået helt til kanten af hvad, der fysisk kan lade sig gøre, og nu er det kun de nervøse naboer nedenfor den magre bygning, der skal overbevises om, at konstruktionen ikke dejser, men blot knejser over dem, når vinden form alvor tager fat i The Big Apple.

For byens rigeste er penthouselejligheden på 39. og 40 etage udstyret med tagterasse med boblebad, så byens skyline kan nydes. Beboerne flytter ind i første halvdel af 2009.

borsen statistik bnt
Arkitekt/designer
Ismael Lavya
Se også
- New Yorks nye luksus-vartegn
- Dubai-skyskraber med 57 swimmingpools
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste