Nogenlunde sådan vil udsigten blive fra terrassen med swimmingpoolen. Dubai Marina er verdens næststørste kunstigt anlagte marina.

25.08.2008 tekst: Boris Gullev

Dubai-skyskraber med 57 swimmingpools

DesignSelvfølgelig skal man til Dubai for at finde svaret på, hvor mange swimmingpools man kan bygge ind i et hus.

Den 395 meter høje beboelses-skyskraber 23 Marina vil fra åbningen 2009 blive kendt for sine 57 private swimmingpools med udsigt over Dubai Marina.

Hver pool er placeret på små terrasser i skyskraberens øverste 2-etagers luksuslejligheder, og ligger helt ud til kanten af den kuglepen-lignende bygning - flere hundrede meter over jorden og med en fantastisk udsigt over Dubais hastigt voksende luksus-mekka.

I alt vil bygningen rumme 288 lejligheder fordelt på 89 overjordiske og ottekantede etager og dermed vil 23 Marina blive en af verdens højeste bygninger udelukkende beregnet til beboelse.


Man skal dog ikke regne med at OL-svømmere gider at træne i de forholdsvist små L-formede pools, der kun måler 5,2 meter gange 2 meter, men privatlivet vil ikke lide nød, for der er langt ned til nysgerrige og misundelige blikke.

Hircon International som er bygherren tog første spadestik i juli 2006 og indtil indvielsen i starten af 2009 vil der blive brugt godt 150.000 mandetimer, 1.400 ton stål og 7.000 kubikmeter cement til fundamentet alene.

I skrivende stund er bygningen halvvejs mod toppen og beskeden til investorerne er at de kan flytte ind om godt et års tid.


Sådan så marinaen ud i 2005 - om få år er hele området fuldt udbygget.


Aften-stemning fra den del af marinaen der allerede er fyldt med liv og luksus

borsen statistik bnt
Arkitekt/designer
KEO International Consultants
Fakta
Bystaten Dubai er an af syv mini-stater som udgør De Forenede Arabiske Emirater. De andre er hovedstaden Abu Dhabi, Ajman, Fujairah, Ras al-Khaimah, Sharjah og Umm al-Quwain. Emir Mohammed Bin Rashid al-Maktoum er den ubestridte leder af Dubai, som fylder 3885 kvadratkilometer hvoraf det meste er ørken. I Dubai bor godt 2 mio. mennesker hvoraf de godt 80 pct. er gæstearbejdere fra Sydøstasien. Til forskel fra den gænge opfattelse kommer blot 8 pct. af indtægterne i Dubai fra olieindustrien. Turisme og finansverdenen har slået rod i det forholdsvist frisindede Dubai, der i disse år oplever en strøm af vestlige investeringer.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 
borsen statistik