DesignTechnocrafts-trenden har indtaget luksusmarkedet. I Danmark er en lampe, baseret på trenden, netop blevet solgt til en liebhaver, der uden at blinke lagde 150.000 kroner på bordet for det lysende vidunder.
Den danske, digitaldesignede og håndsamlede lampe bliver udstillet i La Galerie d’Architecture i Paris og på World Architecture Festival i Barcelona, som begge finder sted i september.
Vupti, en ny trend, techocrafts, er født. Til glæde for bl.a. de liebhavere, der holder af individuelt design – og vil betale behørigt for det
To andre liebhavere har allerede meldt sig som købere af de mageløse lysinstallationer.
For nylig forudså trendguruen Tyler Brûlé på Pleasure.dk et boom indenfor for unika og limited edition design. Et af de første tegn på denne renæssance er den ny technocrafts-trend.
Trenden er en fusion mellem håndværk og digital teknologi og de første produkter er begyndt at dukke op på markedet for luksus.
I vinkel i Berlin
Lampen til 150.000 er udviklet og produceret af arkitektfirmaet 3xN, der bl.a. står bag Københavns nye ikon, Den Blå Planet. Det er dog i forbindelse med en anden ikon, Berlins Der Cube, som 3xN ligeledes har tegnet, ideen til lampen først opstod.

Den oftest forekommende element i Berlin-bygningen er 45-graders vinklen og lampen, som består af lutter kuber, bærer derfor navnet 45 CUBIC.
45 CUBIC ligner, når den er tændt, mest af alt en galakse. De 7000 brikker, samlet i 350 gennemsigtige kuber snor sig nemlig i en lige så organisk og fascinerende form, som en galakse i en kraftig teleskop.
Ideen med lampen er at arbejde med lyset som levende organisme
Lampen er 4,5 meter lang og dens design er baseret på geometrier fra naturen smeltet sammen i digitale modeller. Inspirationen kommer fra naturens mindste byggesten, molekylerne.
En af de mest fascinerende optagelser inden for naturvidenskab er, at alt i universet er bygget op ved hjælp af uhyre enkle strukturer. Man har bl.a. ved hjælp af kraftige mikroskoper og teleskoper bevidst, at strukturer, som man iagttager på det usynlige, molekylære niveau, ofte går igen i makrouniverset, hvor man bl.a. finder galakserne.

Individuelle lamper
Det er denne sammenhæng, designerne fra 3xN har brugt under konstruktionen af den mageløse lampe, hvis struktur er baseret på seks lige store akrylbrikker, som samles til en kube ved brug af tolv mindre brikker. Lige som i naturen gentages processen således, at flere kuber samles med en 45 grades vinkel rundt om en fælles akse.
Resultatet er et system, der, lige som i fractal-verden, kan konfigureres i det uendelige. Dermed kan man skabe individuelle lamper ved hjælp af få komponenter, som samles uden at man bruger en eneste dråbe lim.
"Lampens elementer er fremstillet på en 3D-computer ved hjalp af laserskæring. Teknologien hedder CAM (Computer Aided Manifecturing), men det kreative potentiale indenfor laserskæring er langt fra udforsket. Selve teknologien er enkel:
Computerstyring
Strålens bevægelse styres af en computer, og der, hvor strålen rammer, indgraveres eller gennemskæres emnet. Digital produktion er et skridt på vejen til unikt designede miljøer, hvor fri formgivning muliggøres gennem fleksibel knivskarp detaljering," forklarer lederen af Research & Development-afdelingen ved 3xN, arkitekt Kasper Guldager Jørgensen.
Han har egenhændig sammen med kollegerne fra sin afdeling samlet de 7000 brikker i hånden.
Først en computer – og så en flere timers nørklen med hænderne, og vupti, en ny trend, techocrafts, er født. Til glæde for bl.a. de liebhavere, der holder af individuelt design – og vil betale behørigt for det.











