Mere retrohygge end hype. Kultorvet får en fontæne i midten, og Hauser Plads bliver til Store Legeplads.

27.06.2008 tekst: Jo Remy-Jensen

Ny Købmagergade i land-idyllens tegn

DesignKultorvet, som aldrig har været et torv, men snarere en udposning af Købmagergade, samt Hauser Plads, der mest af alt minder om en forsømt baggård, skal have et nyt look. Kåringen foregik torsdag

Til den ende udskrev Københavns Kommune en international konkurrence tidligere på året.

Torsdag blev spændingen om, hvem der skal stå for opdateringen, udløst. Helt uden drama foregik kåringen af vinderen ikke.

To vindere

Der blev nemlig udpeget to vindere og man måtte igennem en ekstra runde for at finde ud af, om det skulle være Cebra eller Polyform, der fik opgaven.



Der er nul hype i den fontæne, Polyform har placeret midt på Kultorvet 



Polyform, der lige som Cebra, er en af de unge tegnestuer med en gennemsnitsalder på 30+, vandt med et projekt, som har mere tilfælles med en fransk landsby, end med den metropol, København stræber efter at blive.

Der er nemlig nul hype i den fontæne, Polyform har placeret midt på Kultorvet.

Fiffet med fontænen er blevet brugt gennem århundreder. Det fungerer i de franske landsbyer og det vil sikkert også fungere glimrende i midalderkvarteret omkring Rundetårn, så set fra den vinkel, lever Polyforms forslag perfekt op til den for tiden meget brugte betegnelse af byrummet som en ”demokratisk organisme”.

Det samme kan man sige om tegnestuens planer om at forvandle Hauser Plads til en grøn og venlig legeplads for voksne og børn.

Udover Kultorvet og Hauser Plads inddrager vinderforslaget også den stille Trinitatis Plads.

Henfald til åndelige tanker

Der har altid været noget meditations-oase over den lille, afsides plads bag kirken, og det er muligvis den ophøjede nabo, der har fået Polyform til at henfalde i åndelige tanker.

Trinitatis Plads kommer nemlig efter opdateringen til at virke som intet mindre end en stedfortræder for Himlen på jorden. Dette vil bl.a. ske ved at man nedfælder hundredvis af store og små LED-sports ned i pladsbelægningen.

Dermed kommer det lille, intime byrum til at funkle som en stjernehimmel, når mørket sænker sig over byen.

Trinitatis Plads kommer nemlig efter opdateringen til at virke som intet mindre end en stedfortræder for Himlen på jorden. 



Billedserie



Der deltog 12 tegnestuer i konkurrencen, og næsten alle forslag var påfaldende pæne, venlige og grønne. Undtagelsen var det hippe og ultraurbane projekt, som Christensen og Co. kom med.

Det var tale om et megaiscenesat forslag, der osede af samme hype og energi, som en rockkoncert på Time Square, og som med sine elektroniske lysskift og spejlinger godt kunne minde om noget fra en science fiction film.

Det var tydeligt under omtalen af projektet, at også juryen var betaget af dets hype.

Når Købmagergade får en fontæne á la Kilden i Provence, i stedet for en Time Square, skyldes, ifølge præsentationen, at juryen var bange for, at den teknologi, som ligger til grund for projektet måske ikke vil holde om 50 eller 100 år.

At teknologi allerede i dag opdateres konstant er tilsyneladende gået hen over hovedet på juryen.

borsen statistik bnt
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste