DesignPræsidenter, premierministre og andre topledere får nu et 300 mio. dollar dyrt fristed midt i Nevadas glohede ørken. Her skal de samle kræfter, fordybe sig og frem for alt komme hinanden nærmere.
I den futuristiske tænkeboks kaldet Universitas Leadership Sanctuary skal lederne mødes i absolut stilhed og diskretion og udtænke løsninger på verdens problemer.
Spindoktorer, pressefolk og rådgivere vil blive forment adgang, så verdens ledere kan stå ansigt til ansigt uden filter
Fristedet er ment som halvt 'kloster' - halvt konferencecenter for verdens mest magtfulde mænd og kvinder, der her i fuld isolation kan finde inspiration og ro gennem havearbejde, læsning og almindelig 'udredning', som idemageren bag, Donna Vassar, udtrykker det.
I er lederne
Bygningen, der er tegnet af London-arkitekten Douglas Patterson, vil blive centreret om en fire etager høj globe, der skal minde lederne om deres betydningsfulde gang på denne jord.
Spindoktorer, pressefolk og rådgivere vil blive forment adgang, så verdens ledere kan stå ansigt til ansigt uden filter. Og de 50 graders varme i ørkenen vil afskrække uindbudte gæster.
Mødes i enrum
"Sammen vil vi skabe en individuel rejse til det dybeste af vor indre, og gøre det muligt for ledere at opdage deres unikke formål med livet. De kommer derefter ud fornyede og med et klarsyn, der reflekterer en sand transformation," lyder det fra Donna Vassar.
Spørgsmålet er nu om Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, og Englands premierminister, Gordon Brown, kan se sig selv ligge på knæ side om side med fingrene i havebeddet, når de skal have løst op for deres noget anstrengte forhold.
Hvis ikke klosterlivet kan løsne op for konflikten, er casinobordene på 'The Strip' i Las Vegas kun 30 km. væk.










