DesignDet er nu muligt for almindelige borgere at få et førstehåndsindtryk af visionerne for udviklingen af den enorme Carlberg-grund på grænsen mellem Valby og Vesterbro.
Der skal være mere Christiania end Ørestad over den stor anlagte bydel, lyder det fra Carlsberg. Det skaber dynamik og derfor en bedre pris pr. kvadratmeter, når bryggeriet skal sælge ud af ejendommene.
Carlsberg har under overskriften "hul i plankeværket" valgt at åbne mest muligt op for posen i forhold til skabelsen af Vores By, som området skal hedde (afledt af Carlsberg-sloganet "Vores Øl").
Den gamle kornsilo, der nu huser Carlsberg-hovedkvarteret vil måske blive revet ned og Vores By vil blive kendetegnet ved 6 høje, slanke tårne
Tirsdag blev den seneste model af Vores By afsløret.
Måske farvel til siloen
Den gamle kornsilo, der nu huser Carlsberg-hovedkvarteret vil måske blive revet ned og Vores By vil blive kendetegnet ved 6 høje, slanke tårne på op til 120 meters højde, med hver deres åbne plads for foden af tårnene.
Tre mindre tårne på op til 50 meter vil også kendetegne bydelen.
Det nye hovedkvarter for bryggeriet kan ifølge den foreløbige plan blive opført på Gammel Carlsbergvej ved hjørnet til Pile Alle over for parken Søndermarken (den L-formede bygning i nederste venstre hjørne).
Nyt travlt knudepunkt
Enghave Station (øverst højre hjørne) bør ifølge Carlsberg blive rykket 150 meter tættere på Vores by og man overvejer, at overdække banegraven for at udnytte disse kvadratmetre.
Her skabes også hovedindgangen for biltrafikken til Vores by ved en bro over banelegemet ved Vigerslevvej, der leder bilerne ned til en stor parkeringskælder, der skal holde de fleste biler ude af Vores By.
De 4-5000 indbyggere og de mange kvadratmeter til erhverv i Vores By vil gøre Enghave Station til en af landets travleste stationer og derfor er det vigtigt for Carlsberg, at det noget trøstesløse miljø omkring stationen får et generelt løft.
I den anden ende af Vores By vil man fjerne brostenene på Ny Carlsberg Vej, så cyklerne får bedre forhold og man vil stoppe for biltrafik fra Valby ved elefanterne.
Uhomogent er godt
Det er målet at Vores By skal være CO2-neutral og en social og kulturel smeltedigel, med både billige og dyre boliger inspireret af Christianshavn. Nyt skal harmonere med de historiske og fredede bygninger på Carlsberg-grunden.
Skræmmebilledet er angiveligt Ørestaden, hvor alt er beton og glas og hvor
beboersammensætningen er for homogoen til at skabe dynamik. En mere broget arkitektonisk sammensætning er fremtiden, mener Carlsberg.
Faktaboks
Fremover vil alle interesserede kunne se projektet med egne øjne og få besvaret alle spørgsmål på torsdagsarrangementer, som vil finde sted hver uge mellem 14-17 under overskriften "hullet i plankeværket" på Ny Carlsberg Vej 140.











