DesignDet amerikanske boligmarked gennemgår måske ikke den mest gunstige periode i øjeblikket, men arkitekturen blomstrer til gengæld!
I sidste uge blev lejlighederne til The Chicago Spear udbudt til salg. Arkitekturen, som Santiago Calatrava står bag, er et kapitel for sig selv, og de 1.200 lejligheder er alle forskelligt opbygget.
Udsigt til vand og et liv i luksus
Det snoede spir ligger ved Lake Michigan, og de fremtidige beboere kan derfor vente sig en maritim udsigt af den fineste slags fra de 150 etager, som det 610 meter høje byggeri kommer til at huse.
Priserne begynder ved 750.000 dollar og stopper først ved skyhøje 15 millioner dollar! I prisspekteret finder vi blandt andet eksklusive penthouse lejligheder, "studios" og suiter.
Monumentet vil desuden have eksklusive faciliteter som concierge service, spaområde, pool med udsigt over Lake Michigan og et hightech fitness område.
En tak til naturen
Det siges, at arkitekten blandt andet har ladet sig inspirere af naturen, da stregerne til byggeriet skulle slås.
Der er da også en tydelig reference til en snoet konkylie, men det forlyder også, at selve Lake Michigan og Chicago River har sat sine spor i arkitektens tanker.
Byggeriet forventes i øvrigt at stå færdigt i 2012.
23.01.2008 tekst: Nicolai Klingenberg foto: Foto: www.thechicagospire.com
Beboeligt spir på 600 meter
Seneste DESIGN ARTIKLER
-
Karriereboost eller et klap på skulderen?
-
Hotel-mager for de allerstørste
Designeren Kit Kemp blev kendt for at give gamle, udtjente bygninger nyt ... Læs mere
-
Mode og motor i smuk forening
-
Ind i Citroëns hemmelige hule
Alt andet end bilbranchen er i fokus, når Citroën skal indrette en ny luk ... Læs mere
-
Storbyens redning: En svinesti på 32. etage
-
Topmodellen blev Cobra-konservator
Tankerne bliver ved med at snurre omkring troldmandens værksted, selvom d ... Læs mere
Seneste temaer
Seneste
-
Bilen
Jaguar med ny topløs fører i front
-
Gourmet
Californisk Pinot Noir med tysk accent
-
Design
Karriereboost eller et klap på skulderen?
-
Bolig
Strandvejsperle a la Emma Gad
-
Shopping
Mia Lyhne - Alene med de eneste to
-
Rejser
Kyoto blomster efter tsunamien


