BoligAller-klanens overhoved, Carl Erik Aller, byggede i 1979 dette kompromisløse, hørsholmske landsted og boede her midt i naturen - omgivet af jagt-trofæer og luksusbiler - op til sin død i starten af februar 2011, 82 år gammel.
Prisen lyder 17,9 mio. kr. for det velholdte, stråtækte natur-paradis.
Nu er landstedet på adressen Tundrastien 4-6 sat til salg af dødsboet efter ugebladskongen, der gennem Aller-koncernen tjente milliarder på at udbrede dame- og sladderbladsgenren til hele Norden og udgav titler som Se & Hør, Billed-Bladet, Familie Journalen og de nyere mode-blade Elle og IN.

Carl Erik Aller var en flittig storvildtsjæger - både i de store svenske skove og på ekspeditioner til Afrika.
Prisen lyder 17,9 mio. kr. for det velholdte, stråtækte natur-paradis, som indeholder et stort landkøkken og en enorm pejse-sal, der fungerede som show-room for hans store hobby, storvildtsjagt på trofæ-dyr som elefanter, bøfler og løver. Trofæer, der er ved at blive solgt gennem auktionshuset Bruun Rasmussen.
Læs også: Søudsigt for 90.000 kr. per kvadratmeter

Et ægte landkøkken i bedste stil.
De godt 2,5 hektar grund indeholder desuden en karpedam, en mindre sø og en stor parklignende have, hvor den travle bladkonge kunne trække sig tilbage fra et helt liv på toppen af den danske publicist-pyramide.

Bladkongen Carl Erik Aller - billedet er taget i 1996.
Der står Aller bag på godt 60 pct. af samtlige ugeblads-udgivelser i Norden, og omsætningen har ligget på omkring 4 mia. kr. de sidste fem år, med blot en enkelt år med underskud i 2008.

Det er sjældent man finder en naturejendom i denne kaliber under en halv times kørsel fra København
Efternavnet Aller gennemsyrer selskabets direktion og bestyrelse, så der er tale om et af de stadigt mere sjældne, stærkt familiekontrollerede, danske selskaber. Ejendommen er blevet sat til salg hos ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen.
Læs også om Mærsk-klanens naturparadis: Gedigent gemmested for sky velhavere











