Diskret og æstetisk front med teaktræsport mod Fjordvej. Her er parkeringsplads nok til 10-11 biler.

4.01.2011 tekst: Boris Gullev

Domicil og High Tech-bolig under samme tag

BoligUgens bolig ligger på en af Koldings mest eftertragtede adresser og selve huset er intelligent og unikt og indeholder en super tjekket erhvervsafdeling.

Det er jo i teorien udansk. Men en gang i mellem er der folk i lille Dannevang, der er villige til at gå All In. At satse alt på at skabe de ultimative rammer for det, man nu engang vælger at kalde »Det Gode Liv«.

Prisen, dén rykkes der ikke ved, lover sælger, der selv har brugt to år af sit liv på at skabe denne koldingensiske superbolig 

Ugens bolig har en uovertruffen finish og en funktionalitet, der får utrykket High Tech til at klinge hult og en kende firseragtigt. For her er tale om en bolig for fremtiden, hvor der er tænkt på alle mulige muligheder for en kommende køber, der dog skal til lommerne og hente samtlige 25 mio. kr. som står noteret på udbudsprisen.

Læs også: Unik egoistbolig fra 1732


De mange forskellige niveauer giver godt modspil til de ellers strikse, rette linjer i husets konstruktion.

Og prisen, dén rykkes der ikke ved, lover sælger, der selv har brugt to år af sit liv på at skabe denne koldingensiske superbolig. Første skridt var at sikre sig den perfekte beliggenhed.

»Jeg faldt jo for denne flotte grund for seks år siden, hvorefter jeg foran 50 andre interesserede købere vandt en spændende budrunde. Men det var prisen værd, for det er så sjældent, at de gode grunde ud til vandet kommer til salg,« fortæller boligens sælger Carsten Krogsgaard, der er møbelgrosserer og har boet i området i en årrække.


Flot udsigt over den ofte travle fjord. Bådebroen er lavet tilpas solid til, at større skuder kan lægge til kajs foran superboligen

Efter købet allierede Carsten Krogsgaard sig med Nielsen og Nielsens Tegnestue, der så en udfordring i at efterkomme ønsket om en kompromisløs, topmoderne bolig, der ville sætte deres navn på landkortet. Og der blev virkelig gået op i detaljer.


Køkken/alrummet har højt til loftet og godt med plads rundt om kogeøen. Og så de absolut bedste hvidevarer – bla. af mærket Gaggenau.

»Vi tænkte, at vi ville bygge huset, der kan alt og har en ren, rød tråd. Derfor har vi brugt hundreder af timer på at vælge de helt rigtige materialer, interiør og funktioner – både til privaten og til erhvervs-afdelingen i kælderen. Alt fra lamper, paneler og dørhåndtag passer sammen. Der er Beolink i samtlige rum, automatiske persienner indbygget i ruderne, indbyggede terrassevarmere og al varme, lyd og lyssætning kan kontrolleres via fjernbetjening,« fortæller Carsten Krogsgaard.

Læs også: Her er Københavns fedeste byhus


Opholdsstuens hygge sikres af pejsen, som også har vindue mod køkkenet, der ligger på et lidt lavere niveau.

I det hele taget har sælgerparret, der efter at have fået børn nu vil flytte til et område med flere legekammerater, taget alle moderne hjælpemidler i brug i husets mange funktioner.

Huset og grunden har fået installeret en omfattende, men diskret, infrarød kamera-overvågning, ligesom dørtelefonen er udstyret med kamera.

Postkassen sender automatisk posten ned i kælderen, og stort set overalt på den 1142 m2 store grund er der nedlagt fordelerbrønde, så man f.eks. kan placere en jacuzzi eller installere lamper præcis dér, hvor man har lyst, uden at skulle grave hele plænen op først.


Udsigt nydes med et par gode stole i ryggen

Huset er samtidigt et af de første i Danmark med et gennemført jordvarmeanlæg. I alt fire brønde på grunden når helt ned i 90 meters dybde og rammer grundvandet, og det konstant otte grader varme grundvand bruges så til at opvarme huset om vinteren og give svale på de varmeste sommerdage.

En dyr, teknisk krævende løsning, der dog med tiden vil tjene sig selv ind. Både i kroner og ører og på den personlige, miljø-moralske CO2 konto.


Kontor-værelse i erhversafdelingen.

»I et normalt hus koster det 4-5 gange så meget at køle ned som at varme op. Det gør det ikke her. Det vil sige, at vi har at gøre med et stort set CO2 neutralt hus,« lyder det fra Carsten Krogsgaard.


Efter et dyp i fjorden kan man skylle saltvandet af under den udendørs bruser. Alle terrasser har indbyggede terrassevarmere og musikanlæg samt persienner, der automatisk indpasser sig efter vinden.

Læs også:
Tre pragtfulde pendlerboliger
Husfærge med byens bedste kajplads
På sommerhus-jagt med vinterrabat

borsen statistik bnt
Se også
- Liret luksusvilla ved Bagsværd Sø
- Paradis ligger i 1. række til Øresund
- Slotsforpagterens fynske superbolig
Fakta
Rundt om High Tech-boligen

  • Adresse: Fjordvej 20, 6000 Kolding
  • Størrelse: 277 m²
  • Grund: 1142 m²
  • Kælder: 190 m²
  • Værelser: 4
  • Bygget år: 2008
  • Pris: 25.000.000 kr.
  • Liggetid: 76 dage
Hver uge bringer vi en unik »superbolig« på de øverste hylder af det danske og udenlandske boligmarked.

Boligerne er udvalgt af Børsen lørdag.

Fotos: Lilienhoff

Ejendommen er til salg hos Lilienhoff


 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste