Arkitektonisk elegant i en minimalistisk stil med fokus lagt på udsigten til vandet, harmonerer husets facade med de rene linjer indendørs.

21.12.2010 tekst: Maria Fast foto: Lilienhoff

Liret luksusvilla ved Bagsværd Sø

BoligNed til Bagsværd Sø finder du denne topmoderne bolig, som med dens glasfacader gæstfrit lader naturen træde et skridt indenfor.

Du har vandet i hele husets bredde  

Efter en gennemgribende renovering, hvor ydervæggene er det eneste, der står tilbage fra den oprindelige bolig, er man ikke gået på kompromis med noget som helst.

Genopbygget fra bunden fremstår denne Ugens Bolig boligen som ny, og nu kan den blive din. For små 18 mio. kr. altså.

Læs også: Tre pragtfulde pendlerboliger


Villaen ligger perfekt ud til Bagsværd Sø, stedet hvor de danske roere træner sig op til verdenseliten

»Vi faldt for, at det hele er hvidt og holdt enkelt. Den minimalistiske rene stil, hvor rummene er store og firkantede med masser af lys, mens der er tænkt over alle de små detaljer, syntes vi var helt fantastisk. Bare fornemmelsen af at stå her, hvor ingen lyde er, mens du har vandet i hele husets bredde,« lyder det fra sælger Claus Johansen.


For enden af den stille villavej ligger Ellestien 18 med den frie udsigt over Bagsværd Sø. Grunden til venstre er ejet af vejens beboere, og derfor ikke vil blive bebygget.

Her bliver du modtaget i den enorme hall, der med sine store, sorte italienske klinker giver en kontrast til de hvide vægge og glaspartiet højt over hovedet, som lader lyset strømme ind. Her fører trappen af egetræsplanker dig videre til anden etage, mens den store franske dobbeltdør tager dig ind i husets stue med udsigt over søen.

Læs også: Her er Københavns fedeste byhus


I hall’en med de store klinker og hvide vægge er der højt til loftet af glas. Herfra kan du igennem stuen se søen.

For Claus Johansen og hans kone Hanne var det et bevidst valg, at naturen aldrig skulle komme for langt væk i det minimalistiske hjem med simpelt, stilfuldt design og store malerier hængende på de hvide vægge. Derfor har de åbnet op udadtil og lagt egetræsplankerne på første etage for at skabe fornemmelsen af at være en del af naturen.


Det eksklusive Poggenpohl køkken holdt i sort med stenbordplader er den tidligere ejers værk, mens Claus Johansen selv har udskiftet alle hårde hvidevarer. Også her er alle installationer skjult, og den dobbelte emhætte er derfor bygget op i loftet.

»Vi kunne godt tænke os fornemmelsen og den samme stemning i vores hjem, som vi oplever, når vi rejser rundt i verden. Derfor fik vi den specielle, rustikke stenvæg på badeværelset, som gør, at du tror, du bader udendørs. Og med glaspartiet fra gulv til loft, kan vi hver morgen se ud på solopgangen over vandet,« fortæller Claus Johansen. Resten af badeværelset er midlertidig minimalistisk holdt i sanitet fra italienske Alessi.

Læs også: Unik penthouse i Københavns royale kvarter


Badeværelset også kaldet husets kronjuvel. Her er alt sanitet fra det italienske Alessi. Her har Claus Johansen fået opført den rustikke stenvæg.

Her er der tænkt over hver en detalje. På anden etage er der frit lysindfald fra alle sider i hvert et rum, så lige meget hvor du er, kommer solen altid ind. Og i stuerne hænger små spotlys over hvert et maleri, som skaber helt specielle lyseffekter.

»Når vi sidder nede i haven ved vandet om aftenen, og lyset over malerierne er tændt, skaber det et helt fantastisk lys fra al kunsten. Det giver en fed fornemmelse, når vi sidder ved bålpladsen, og laver snobrød med børnene og kan se ind på farvespillet i vores hjem.«


Her forsvinder græsset direkte ned i søen, og når du sidder på den nederste terrasse, får du fornemmelsen af, at du nærmest sidder ude i søen.

Underetagen er skabt med en tanke om at leve ude. Fra spisestuen kan du træde ud på den aflukkede gårdhave bagtil eller ud på terrassen ud mod søen. Vandkanten langs grunden og de grønne arealer omkring boligen er fredede, hvilket betyder, at alt hvad du ser, er hvad du får. Og med kanoerne i søen og kun få minutter til Slotsparken er det ifølge Claus Johansen et sted, hvor der altid er liv - på naturens betingelser.

Læs også:
Paradis ligger i 1. række til Øresund
Slotsforpagterens fynske superbolig
Her er Danmarks dyreste sommerhus

borsen statistik bnt
Land
Danmark
Region
Storkøbenhavn
By
Bagsværd
Se også
- Unik egoistbolig fra 1732
- Husfærge med byens bedste kajplads
- Liebhaveri på Nyhavns solside
Fakta
Rundt om boligen

Hver uge bringer vi en unik »superbolig« på de øverste hylder af det danske og udenlandske boligmarked. Boligerne er udvalgt af Børsen lørdag.
  • Adresse: Ellestien 18, 2880 Bagsværd
  • Boligstørrelse: 284 m2
  • Grundstr.: 1500 m2
  • Værelser: 6
  • Antal plan: 2
  • Bygget år: 1969
  • Ombygget: 2009
  • Pris: 17.900.000 kr.
  • Liggetid: 62 dage
  • Ejendommen er til salg hos Lilienhoff.
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste