De to pavilloner og førstesalens brede altan mod Øresund indrammer den paradisiske strandgrund.

10.12.2010 tekst: Maria Fast

Paradis ligger i 1. række til Øresund

BoligHer træder du direkte ind i en lukket oase. Gennem porten og ind på gårdspladsen med de gamle chaussésten og PH-lamperne, der irrede og gamle hænger på facaden eller står gemt i buske, ser du foran dig denne toetagers strandvejsvilla med stråtag og hvidpudsede vægge, der kun enkelte steder brydes af det sorte træværk.

Denne bolig er flottere, end man nærmest kan beskrive  

Ejendommen er oprindeligt opført i 1877, men efter en gennemgribende renovering af sælger, der ud fra gamle stumper og detaljer har genskabt husets charme, fremstår villaen åben og lys, og denne uges drømmebolig kan nu blive din for knap 20 mio. kr.


De gamle chaussésten, som sælger har fået fra en gammel gård i Bogense, pryder den smukke gårdsplads, som sætter rammerne for denne strandsvejsvilla.

»Denne bolig er flottere, end man nærmest kan beskrive, for det er på alle måder et hus i særklasse. Beliggenheden ned til vandet er unik, mens den tilbagetrukkede, diskrete charme og stil, gør den til et hus, der simpelthen skal opleves,« lyder det fra mægler Arne Skafdrup fra Home Charlottenlund/Klampenborg.


Fronten mod havet er åbnet gevaldigt op af den nuværende ejer.

Træder du ind i boligens entré bliver du øjeblikkelig mødt med den slående udsigt over Øresund. For sælger var udsigten over havet essentiel, og derfor blev huset åbnet op mod vandet med større døråbninger og høje franske dobbeltdøre.

Læs også: Liebhaveri på Nyhavns solside


Facaden prydes med de gamle og irrede PH-lamper, mens åbningen mod havet giver et frit udsyn over Øresund.

Vinduespartierne, der strækker sig i hele husets længde, giver dig det frie udsyn til haven og havet, mens de lyse terrasseplanker udenfor, der matcher det originale lyse trægulv i hele ejendommen, giver dig fornemmelsen af, at huset fortsætter ud, hvilket skaber den røde tråd.

Fra den øverste terrasse kan du gå direkte ned på den nederste terrasse, som ligger i hele grundens bredde med bade- og bådebro ud i Øresund.


Udekøkken med perfekt placering

Med de stråtækte pavilloner, saltvandsjacuzzien og udekøkkenet har du alt, hvad du har brug for, når du vil i havet. Her kan du nyde den unikke oplevelse, det er at se den morgenrøde sol stige op fra havet i øst og om aftenen se den forsvinde i havet i vest. Og med projektørerne, der lyser ud mod havet, kan du om aftenen sidde i stuen og se ud mod de oplyste, hvide bølger.


Foran pejsen ligger frilagte brosten og giver et råt modspil til det hvide trægulv. I pejsestuen er også sofamøblementet holdt i hvide farver.

Med øje for hver en detalje har sælger genskabt de høje paneler, der løber langs væggene, mens sælger selv har fået lavet de specielle gerigter, der former hver en dørkarm. Stenovnen har sælger selv tegnet efter inspiration fra de gamle slotte og herskabslejligheder, og bygget som de oprindeligt var indeni, kan stenovnen holde sig varm i dagevis.


Køkkenet med sine rene linjer og hårde hvidevarer i aluminium.

Som klar kontrast til den klassiske bolig står køkkenet med den store, børstede stålhåndvask og aluminiumplader og hårdehvidevarer. Her er ingen krummelurer, og det moderne design i rene linjer får derfor frit spil.

Følger du vindeltrappen op til anden etage møder du boligens store badeværelse. Med stilrene håndtag, svævende håndvaske og terrazzogulv er badeværelset topmoderne og funktionelt med jacuzzi. På denne etage finder du også soveværelset med udsigten over havet, og i værelset ved siden af er den store udsigtsaltan med markise.


Helgardering på en flot køretur langs Nordkysten står klar i garagen, der er i lige så god stil som resten af ejendommen

Med denne prægtige strandvilla er der ingen tvivl om, at både beliggenhed og skønhed, funktionalitet og eksklusivitet bliver samlet i ét og skaber en rammende helhed, der gør denne bolig til en ren 5’er.

Læs også:
27 mio. kr. for VVS-kongens Strandvejsvilla
Unik egoistbolig fra 1732
Tre pragtfulde pendlerboliger

borsen statistik bnt
Se også
- Slotsforpagterens fynske superbolig
- Her er Danmarks dyreste sommerhus
- Apotekerens amarkanske superbolig
Fakta
Rundt om boligen
  • Adresse: Ellekilde v/ Hornbæk
  • Størrelse: 244 m2
  • Grund str.: 1623 m2
  • Kælder str.: 18 m2
  • Carport 26 m2
  • Stuer/værelser: 2/5
  • Antal plan: 2
  • Bygget år: 1877
  • Pris: 19.800.000 kr.
  • Liggetid: 73 dage

Hver uge bringer vi en unik »superbolig« på de øverste hylder af det danske og udenlandske boligmarked. Boligerne er udvalgt af Børsen lørdag.

Ejendommen er til salg hos Home Charlottenlund/Klampen- borg, Lindegårdsvej 10A, 2920 Charlottenlund. Fotos: Marianne Diers
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste