I Nyborg finder du denne gamle forpagterbolig til Holckenhavn Slot, med den pudsede facade og røde vingeltegl.

2.12.2010 tekst: Maria Fast foto: Bruun Rasmussen Properties

Slotsforpagterens fynske superbolig

BoligMed fri panoramaudsigt over Holckenhavn Fjord ved Nyborg ligger Skovly som en gammel forpagterbolig og enkesæde under godset Holckenhavn Slot.

Dateringen ved hovedtrappen giver et praj om, at Skovly blev opført i 1892, men ifølge Langelands Museum stod boligen allerede som en fæstning tilbage i bronzealderen. Et arveskifte i 1994 betød, at forpagterboligen ikke længere skulle høre under Holckenhavn Slot, og da slog nuværende sælger til.

Jeg ville meget gerne ud i naturen, og jeg ville gerne ud til vandet, hvor jeg kunne dykke og fiske. Og tæt ved byen, som min familie ikke helt ville fra, havde Skovly den helt ideelle placering 

Og godt placeret i »det grønne« og med kun få minutters kørsel til Nyborg centrum bliver det bedste fra både by og land samlet i Skovly. Med sit eget skibsrederfirma gav den store forpagterbolig sælger Peter Hansen mulighed for at samle erhverv og bolig under ét tag. Men da børnene er flyttet hjemmefra og virksomheden flyttede i større lokaler, blev boligen alligevel for stor, og derfor kan det nu bliver din for 11 mio. kr.


Udestuen med sit flotte granitgulv i et væld af farver giver den perfekte udsigt over fjorden, mens lyset kan stå ind ad de store vinduespartier.

Læs også:
Unik egoistbolig fra 1732
Liebhaveri på Nyhavns solside
Tre pragtfulde pendlerboliger

Da en tidligere godsforvalters kone gav Skovly tilnavnet »ejendommen med de syv små haver«, var det ikke en overdrivelse. Mere end 10.000 kvadratmeter strækker sig nemlig fra skoven bagved og helt ned til kystlinjen, mens frugthaver med figen- og ferskentræer og morkler giver dig rig mulighed for at gå på frugt og svampejagt i din egen have.

»Det er dybt vemodigt at vende ryggen til en så gudsbenådet beliggenhed, som den vi har her, specielt når man som jeg er interesseret i alt mellem himmel og jord,« lyder det fra Peter Hansen.


Boligens primære køkken er holdt helt i blåt – tidligere tiders buede komfurområde er bevaret – vinduet vender ud mod den store gårdhave, hvor frugttræer frit trives.

Ikke langt fra byen er området alligevel rigt på dyrelivet, hvor rådyrene fra skoven vandrer frit omkring i haven, mens rovfugle sidder i træerne og fiskene svømmer i søen.

Få år tilbage totalrenoverede Peter Hansen boligens to etager og valgte samtidig at opføre en udestue med udsigt over fjorden, der i et naturligt finish og med haneloftbjælkerne under det høje træloft oser af plads. Gulvet er dækket af store granitsten, som alle er fundet på grunden, og gennem de store vinduespartier får lyset frit spil.


Marinestuen, som Peter Hansen kalder stuen. Her afspejler det maritime liv hans liv på vandet, mens de originale høje paneler løber langs væggene.

Gennem et væld af værelser og stuer vidner de hvælvende døråbninger og høje paneler om opførelsen som forpagterbolig, mens de to komplette køkkener, tre badeværelser og yderligere to toiletter åbner op for muligheden for flere familier under samme tag.


På baghusets anden sal ses kontoret, hvor hanebjælkerne i mørkt træ giver modspil til de hvide vægge.

»Boligen har rigtig mange anvendelsesmuligheder især på grund af dens størrelse. Jeg synes den giver rigtig god mulighed for at kombinere en rigtig naturskøn beliggenhed til vandet og omgivelser rundt om ejendommen med det sted, man vil bo og samtidig have sit firma. Vil man dog ikke bruge det til erhverv, vil den være perfekt til to generationer eller to eller flere vennepar,« siger mægler Laura Heideby fra Bruun Rasmussen Properties.


På den anden side af den lille Gl. Vindingevej ligger resten af boligens store grund. Den strækker sig helt ned til kystlinjen, hvorfra man kan sejle ud på Storebælt eller længere ned af fjorden. Her finder du også den lille sø.


Fra baghusets første sal med udsigt over fjorden, skoven og haven finder du boligens anden balkon. Herfra er der rigeligt plads til at sætte sig godt til rette og lade tiden gå.

Læs også:
Unik penthouse i Københavns royale kvarter
Her er Fyns dyreste bolig
Bornholms mest attraktive ejendom

borsen statistik bnt
Land
Danmark
Region
Fyn
By
Nyborg
Postnummer
5800
Se også
- Husfærge med byens bedste kajplads
- Her er Danmarks dyreste sommerhus
- Apotekerens amarkanske superbolig
Fakta
Rundt om villaen
  • Adresse: Gl. Vindingevej 14, 5800 Nyborg
  • Størrelse: 792 m2
  • Grundstr.: 10.603 m2
  • Kælderstr.: 120 m2
  • Kystlinje: 105 meter
  • Værelser: 9
  • Bygget år: 1892
  • Pris: 11.000.000 kr.
  • Liggetid: 1015 dage

Hver uge bringer vi en unik »superbolig« på de øverste hylder af det danske og udenlandske boligmarked.

Boligerne er udvalgt af Børsen lørdag. Ejendommen er til salg hos Bruun Rasmussen Properties, Sundkrogsgade 30, 2100 København Ø Foto Bruun Rasmussen Properties.
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste