BoligDa denne usædvanlige bygning blev rejst i 1926, lå den som en fredfyldt luksussommerbolig midt mellem skov, hav og fiskerlejet i Dragør. Nu er huset sat til salg for lidt under 11 mio. kr.
Huset var det perfekte tilflugtssted for den velhavende apoteker, som lod huset opkalde efter sin hund og husets indgangsparti pryde med en rustik apoteker-morter.

Apotekerens gamle sommerhus er både charmerende og imponerende. Her set fra den lukkede og stille Nordstrands Allé i Dragørs »bedste« kvartér.
På trods af husets tre etager og charmerende altaner var der dengang ikke tænkt på udsigten til den mere og mere travle Øresundsbro, ligesom naboen Kastrup Lufthavn blot var et friskt spadestik i den amagerske jord.
TV Indslag
Sidenhen er den nordligste del af Dragør blevet byens fineste kvarter, og på den lukkede vej Nordstrands Allé flytter børnefamilierne ind til et pendlerliv med værdien af både strand, vand, et charmerende havnemiljø og en nu langt bedre livline ind til storbyens arbejdsliv.
Nu går ekspresbussen 350S direkte til centrum og efter fem minutters kørsel står man ved lufthavnens udenrigsterminal. Hvilket jo fordrer kritiske spørgsmål om eventuel larm fra jetmotorerne, fra det vi i dag kalder Københavns Lufthavn.
Læs også:
Verdens dyreste bolig solgt til ukendt rigmand
Luksusgrund solgt for 7,5 milliarder
Se Munthe Simonsen-designers 13 mio. kroners sommerparadis

Er man til småsprossede vinduer og gedigen hygge, er denne bolig perfekt
Undertegnede så masser af fly lande, men hørte dem faktisk aldrig. Og sælger har i hvert fald ikke ladet sig genere af larm fra flymotorer under de sidste 13 års residens i apotekerens sommerhus.
Heller ikke ved det stille daggry, hvor kvarterets vikinge-efterkommere ofte samles til fælles vinterbadning i Øresund, eller ved aftenstid hvor samme godtfolk flere gange om året mødes til fælles vejfester og andre arrangementer.

Længen har været brugt til erhverv. Og det kan den eventuelt fortsætte med.
Boligens absolutte perle er den øverste etage hvor udsigten mod Øresundsbroen og de frilagte spær og brændeovnens knitren danner den perfekte ramme for at nyde et godt stykke musik og et ditto glas rødvin med sin udkårne.

Husets perle på øverste etage hvor der er loft til kip og en helt fantastisk charmerende altan med Dragørs måske bedste udsigt.
Ellers indeholder huset masser af små værelser med finurlige vinduespartier, og så ligger der jo ekstra kvadratmeter gemt i husets store længe af nyere dato, hvorfra sælger gennem mange år har kørt sit konsulentfirma.
Når tiden ikke er brugt på arbejde afbrudt af en enkel svømmetur, har Dragør kunne lokke til en gåtur langs stranden ned mod den gamle by, hvor stokrose-idyllen er af Morten Korch’sk karakter og hvor både udbuddet af butikker og absolut hæderlige fiskerestauranter florerer.

Øresundsbroen er nærmeste nabo af nyere karakter. Ellers er det små med nybyggeri i området.
Læs også:
Vælg det rigtige job og flyt ind på Strandvejen










