En drengedrøm blev til virkelighed for en ung VVS-iværksætter. Alle fotos: Claus Borg & Partner

3.09.2010 tekst: Boris Gullev

27 mio. kr. for VVS-kongens Strandvejsvilla

BoligEn drengedrøm over tre årtier blev til en håndfast superbolig på Strandvejen, da den 48-årige VVS-konge, Kim Falsing, fik færdigbygget sin kompromisløse patriciervilla, som nu fremstår flot og funklende – med et prisskilt på 27 mio. kr.

En drømmebolig for de fleste. Også for en ung knægt med rørtangen i bæltet  

At bygge nye, højteknologiske og store boliger – i romantisk gammel stil – er en trend, som vi nok vil se mere af fremover langs Strandvejen.


Den nybyggede patriciervilla ligger flankeret af bevaringsværdige nabohuse.

For selv om de »moderne« boliger i glas, stål og beton kan have deres egne kvaliteter, fordrer den vedholdende krisestemning, at vi går »back to basics« – også i boligmarkedets øverste luftlag.

Området emmer jo af god, gammel stil (og »gamle« penge), og her passer patricier-villaen med de flotte sortglaserede tegl perfekt ind. En drømmebolig for de fleste. Også for en ung knægt med rørtangen i bæltet og ambitionerne i vinkel.


Alle døre og vinduer i huset er med koblede rammer og alle indvendige døre er håndsnedkereret.

Læs også:
Bastard-bolig midt i whiskybæltet
Fabrik blev til rigmands-silo

Op og ned ad strandvejen

»Jeg kom i lære som VVS-mand som 16-årig og reparerede hundredvis af vandhaner op og ned langs Strandvejen. Hver gang jeg kom ind i de flotte huse, måtte jeg knibe mig selv i armen og sige »her vil jeg også have et hus en dag«. Jeg startede så min første VVS-virksomhed på Nørrebro som 22-årig, har klaret mig godt siden og nu har jeg så levet Strandvejs-drømmen i godt tre år.

Vi er nok det hus på Strandvejen, der har den bedste og tørreste kælder  


Kim Falsing købte grunden inklusiv et nedrivningsklart hus i 2005 og gik med hjælp fra tegnestuen Seier & Sølvsten i gang med det store byggeprojekt. Målet var en klassisk boligstil med alle moderne bekvemmeligheder og frem for alt masser af plads. Og en enorm kælderetage med fugtsikker membran hele vejen rundt.


Den nyanlagte have er lige nu flad som en fodboldbane – til glæde for hele familien.

»Vi er nok det hus på Strandvejen, der har den bedste og tørreste kælder. I og med at vores hus nært sagt er bygget i et kondom, der hindrer al indtrængen af fugt, er vi er totalsikret imod f.eks. de skybrud, som lige nu hærger i mange villaer. Nu har vi 226 m2 tør og højloftet kælder, hvor vi har gæsteværelse, billiardrum, vinkælder og garage.«

Dyr indmad

På stue- og førsteetagen er brugt »de bedste« materialer, og al husets elektronik er skjult i væggene, ligesom der er gulvvarme overalt. Der er også Beolink i alle værelser, og de tekniske installationer kører med trådløs styring – også via internettet, så man kan slukke og tænde for lys og lyd fra laptoppen i sommerhuset. Og skræmme eventuelle Strandvejstyve effektivt væk.


Det toptunede køkken komplimenteres af brændeovn og kommer fra Schwarz Living på Østerbro.

Hyggen inden døre sørger tre naturgaspejse i køkken, stue og billardrum for, mens sælger, ikke overraskende, selv har udstyret husets tre badeværelser med armaturer og møblement i den dyreste ende.

Badeværelset på første sal ligger i forbindelse med soveværelset og er bygget ekstra eksklusivt. Her kan man stå i brusebadet og beundre solopgangen over Øresund og fifle med armaturerne fra Philippe Starck.


På terrassen er man ude og inde samtidigt. Her bruges de fleste af døgnets timer i sommerhalvåret.

Men hvorfor så flytte fra det hus man netop har fuldendt?

»Jeg må jo nok indrømme, at jeg er en meget rastløs person, og at vi nu leder efter et nyt byggeprojekt her på Strandvejen, hvor vi kan formgive en bolig. Et håndværkertilbud hvor man virkelig kan gå drastisk til værks.«


Den store kælder giver mulighed for selvstændig au pair afdeling eller en opredning til udenbys gæster, samt billardrum og vinkælder. Sælgers tohjulede yndlingslegetøj og en firmabil er der også plads til.

»Men i de tre år vi har boet her, har vi nydt de flotte morgener og alle de aktiviteter, der sker lige uden for vores vinduer. Kapsejlads og kajakker og vindsurfere, vandski osv. På kystvejen er der jo også meget liv, og når veteranbilklubberne og Ferrariklubberne kører forbi i weekenden, sidder man på første parket. Man har så at sige dårligt brug for sit tv, når man bor her.«


Et Beolink system fra B&O sørger for vellyd i alle boligens rum. Her den store stue i forbindelse med køkkenalrummet.

Læs også:

Strandvilla ved DK's nye sommerby
Industrigigantens slot i Det Danske Schweiz
Kup: Køb en halv ø – nu til halv pris

borsen statistik bnt
Se også
- Aristokratisk slot med 7 mio. kr i rabat
- Luksusgrund solgt for 7,5 milliarder
- Verdens dyreste bolig solgt til ukendt rigmand
Fakta
Rundt om boligen:

Adresse: Strandvejen 186, 2920 Charlottenlund.

Byggeår:
2009

Pris: 27 mio. kr.

Størrelse: 244 m2

Kælder: 226 m2

Liggetid:14 dage

Hver uge bringer vi en unik »superbolig« på de øverste hylder af det danske og udenlandske boligmarked. Boligerne er udvalgt af Børsen lørdag

Boligen er til salg hos Claus Borg & Partner
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste