BoligEn 30.000 kvadratmeter stor grund på toppen af Hong Kongs imponerende udsigtspunkt, Victoria Peak, er netop blevet solgt på auktion for hele 7,5 mia. kroner til den kinesiske tekstil- og ejendomsgigant, Nan Fung Group.
Over de sidste 18 måneder er priserne på luksusejendomme steget hele 66 pct. i Hong Kong
Det finansielle epicenter Hong Kong har tiltrukket nyrige kinesere i tusindvis og de kæmper som altid om den bedste plads i solen i den alt for lille bystat, som huser næsten 7 millioner mennesker, hvoraf selv de bedre stillede familier ofte må nøjes med meget små boliger.
Købsprisen ligger hele 30 pct. over udbudsprisen og det får ifølge nyhedsbureauet AFP metropolens ejendomsmæglere til at juble og tale om en tilbagevenden til prisniveauet for luksusejendomme i Hong Kong før den enorme asiatiske krise brød ud i 1997.
Eksperter vurderer, at Nan Fung Group sagtens kan finde på at holde grunden ubebygget i en længere årrække i forventning om astronomiske prisstigninger i den knapt så nære fremtid.

Hong Kong by night
Over de sidste 18 måneder er priserne på luksusejendomme steget hele 66 pct. i Hong Kong generelt mens boliger på Victoria Peak er steget hele 76 pct. i pris.
De høje prisstigninger kan dog få den effekt, at ejerne vælger at tage deres grunde ud af markedet i forventning om endnu højere gevinster i fremtiden. Og det vil hjælpe på ”overophedningen” af ejendomsmarkedet, håber bystyret i Hong Kong, der alene i 2010 regner med prisstigninger på endnu 10 pct.
Hong Kong er et af verdens tættest befolkede steder. Hong Kong begyndte som en handelsby og blev i 1842 overtaget af briterne, som i 1997 overgav Hong Kong til Kina. Hong Kong nyder efter kinesiske forhold en særstatus med autonomt styre og kapitalisme.
Læs også:
Ugens Bolig: Fabrik blev til rigmands-silo
Rædslernes hus sat til salg
Superskurken J.R. sælger ud










