Remees drømme-villa på Frederiksberg skal sælges - Overforbrug kombineret med finanskrise har gjort udslaget.

20.05.2010 tekst: Boris Gullev foto: Jan Cavling

Ugens Bolig: Remees tabte drømmevilla

BoligSelv multitalenter med international rygvind og ekstrem kendisfaktor kan komme i den situation, at drømmeboligen må afhændes. 'Gulddrengen' Remees eventyrlige villa på Frederiksberg er Ugens Bolig i Børsen lørdag.

Finanskrise eller ej så må man være realistisk over for, hvor meget man kan have kørende på udgiftssiden 



På en frederiksbersk stillevej, klos op og ned af dejlige Frederiksberg Have, fandt Remee – alias Mikkel Eemer Sigvardt – for seks år siden det, der skulle have været hans drømmes bolig i en rum tid endnu.


Remee må vinke farvel til den bolig, han troede, han skulle blive gammel i

Selv om villaen blev erhvervet med perfekt timing før end boligmarkedet gik amok, må den nu på markedet for at frigive likvider til Remees mange projekter.

Og det er med blødt og blødende hjerte, at Remee nu sælger hans hjem gennem de sidste seks, meget indholdsrige år af sit 35-årige liv.


Palmerne i baghaven er en gave fra det tyske pop-ikon Sarah Connor. Den røde tilbygning blev oprindeligt lavet udelukkende som klaverstue for en tidligere ejer

Læs også de andre Ugens Boliger:
Paradis med pool - 1000 meter fra Rådhuspladsen
Sjællands dyreste luksusbolig
Sensationelt sommerhus fri på markedet

Realismen er tilbage

”Finanskrise eller ej så må man være realistisk over for, hvor meget man kan have kørende på udgiftssiden. Der er ikke én ting jeg ikke elsker ved dette hus, men der er ganske enkelt for meget plads til én person – specielt hvis du rejser meget. Jeg var f.eks kun hjemme fire måneder sidste år,” siger Remee til Børsen lørdag.


Beskeden indgang til den ellers indbydende villa. Arkitekt-signaturen på villaens front ”J.H. Bang” blev fundet da forrige ejer pudsede huset ned

”Dette hus er simpelthen en perle og jeg betragter mig ærligt talt som heldig, at jeg har haft seks gode år her. Den tid vil jeg altid huske. Der er så meget sjæl i dette hus og beliggenheden er fuldstændig unik. Man sidder på terrassen og hører brølene fra løver og elefanter i det fjerne fra Zoologisk om aftenen."


Remee bruger den store porcelænskamin stort set året rundt – den giver effektiv varme i hele stueetagen

"Der er kun 20 minutter med metroen til lufthavnen og et kvarters gang til centrum af København. Ungerne kan rende trygt rundt og lege ude på den stille vej. Stuerne er smukke og pompøse og første salen er meget privat ligesom baghaven. Så for mig at se, findes der ikke noget bedre hus på Frederiksberg.”


Kæmpe stuer med søjler, parketgulv og masser af stuk kombineret med moderne belysning og selvfølgelig diskokugle. Her i huset er der blevet festet igennem

Mens villaens front mod vejen virker forholdsvis beskeden, åbner huset sig rigtigt op, når hoveddøren åbnes og de mange kvadratmeter folder sig ud.

Baghaven bliver ’forlænget’ af en af hovedstadens mest indbydende parker, Frederiksberg Have 



”De kæmpestore stuer i galleristil bliver blandet med en helt speciel intimitet. Udefra er huset en anelse underspillet, men så åbner man døren og ser, at huset er fantastisk flot og velholdt indvending. Jeg har skrevet så mange af mine sange her og alle mine kreative ideer er udtænkt under dette tag. Og baghaven har været det perfekte sted at mødes til arrangementer af både social og forretningsmæssig art.”


Køkkenet er lavet af kokken Rasmus Bo Bojesen specielt til Remee

Haven bag villaen bliver ’forlænget’ af en af hovedstadens mest indbydende parker, Frederiksberg Have, hvor en kvik morgenløbetur langs kanalerne har været en luksus for Remee. Et hurtigt hop over hegnet og så står man under de gamle trækroner.

”Man kan sjovt nok godt se ud af haven ind i Frederiksberg Have, men man kan ikke se ind. Så baghaven er totalt privat. Den mørke terrasse i haven bliver i løbet af en god sommerdag varmet op, så der er op til syv grader varmere i min have end ude på vejen. Og dermed et perfekt sted at have gæster. Det er et meget heldigt menneske, der kommer til at købe dette hus. Det er et eventyrhus – det lyder forlorent, men det er det altså bare,” lyder det fra Remee.


Det blå badeværelse er stort – med 2 vaske og boblebad samt brus

For mægler Phillip Siesbye er Remees beslutning om at sælge boligen en appelsin i turbanen. Så mange klassiske kvadratmeter med privat have og perfekt beliggenhed er et scoop at få på hylden.

Jeg vil vædde på, at køberen af denne villa også vælger at blive gammel i det 



”Det var selvsagt en super sag at få i porteføljen. Rent faktisk er dette hus noget af det bedst beliggende på Frederiksberg overhovedet. De familier der har været og se på boligen har typisk boet her i området i forvejen og har blot ventet på det helt rigtige hus blev ledigt.”


Påklædningsrum med ovenlys og kæmpespejl

”Den klassiske stil med stuklofter og parketgulve har her fået et moderne twist – og i de store leverum føler man sig let hjemme. Målgruppen er helt klart en børnefamilie, der kan udnytte alle boligens kvaliteter. Og jeg vil vædde på, at køberen af denne villa også vælger at blive gammel i det, siger Phillip Siesbye fra ejendomsmæglerfirmaet Siesbye Kapsch, der er baseret i Gothersgade.


Påklædningsrum med ovenlys og kæmpespejl

Læs også:
Rigmandens Paradis blev konkursbo
Overbelånt og ublu stjernebolig
Superskurken J.R. sælger ud

borsen statistik bnt
Land
Danmark
Region
Storkøbenhavn
By
Frederiksberg
Gade og nr.
Steen Blichers Vej 19
Se også
- Solkongens riddersal til salg i Gentofte
- Ugens Bolig: Strandvilla ved Danmarks nye sommerby
- Paradis til 13 mio. fra Pernille Sams
Fakta
Fakta om boligen: Adresse: Steen Blichers Vej 19, 2000 Frederiksberg Størrelse: 260 m2 Grund: 498 m2 Kælder: 114 m2 Værelser: 8 Bygget: 1882 Pris: 13.750.000 kr. Liggetid: 21 dage. Boligen er til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Siesbye Kapsch i Gothersgade.
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste