BoligHavudsigt, sauna og jacuzzi i stueetagen, og en stor pool i haven.
Det lyder grangiveligt som en reportage fra en wellness-weekend, men disse forhold er dagligdag for sælger, der i 15 år har nydt synet af Øresunds bølger og solens spejling i den 5 x 10 meter store pool.
Vi kan sidde i ro og mag og holde øje med alt og alle, der kommer op gennem Sundet
Blot et kvarters kørsel fra Rådhuspladsen finder man nemlig en stor og lækker, funkisinspireret 60'er-villa med fantastisk lysindfald og udsigt over Øresund. Kun Kystvejen adskiller villaens store pool fra bølgerne.
Læs også de andre Ugens Boliger:
Aller-familiens supervilla til salg
Her er Danmarks lækreste strandvilla
Ren 5'er: Flotteste palæ i Århus til salg

I første række til Øresund
"Det er en fantastisk oplevelse, at se på Øresund hver eneste dag. Man kan se lige ned til Skovshoved havn, sydspidsen af Ven og se ind over hele storbyen. Vi kan sidde i ro og mag og holde øje med alt og alle, der kommer op gennem Sundet. Det er en stor fornøjelse dagligt at kunne nyde poolen og om aftenen, er det skønt at kunne spadsere ned på havnen hvor alle de lokale mødes i Skovshoved og KDY sejlklubberne og den tilknyttede restaurant," siger sælger til Børsen lørdag.

Der er både carport og garage
Lys og havluft
En af boligens største styrker er lysindfaldet fra de mange kvadratmeter panoramaruder og så boligens oprindelige, gode kvalitet, der er Funkis-inspireret, tegnet af arkitekt F. Museaus og bygget af Johan Christensen huse i 1959. Den oprindelige arkitektur er bevaret, men indvendigt er huset løbende moderniseret.

Den sydlandske stemning er millioner værd
"Vi har lysnet huset indvendigt, for der var altså lidt 'cigaræske' over det, da vi flyttede ind. For at fremhæve det fantastiske lysindfald har vi også valgt lyst interiør. Nu synes vi, at godt 300 kvadratmeter er for meget til kun to personer, så vi vil gerne finde noget mindre, gerne nyt og lyst med havudsigt, f.eks. noget i Tuborg Havn.
Man kan være privat i haven, poolen og på den sydvendte terrasse
Villaen er én af i alt 8 villaer i to rækker af fire, der blev bygget samtidigt omkring 1960. Selv om husene ligger i en samlet bebyggelse, er de placeret så man ikke kigger ind i nabohusene, og således at man kan være privat i haven, poolen og på den sydvendte terrasse. Ellers er der i området et internationalt præg fra de mange ambassade-folk fra den amerikanske ambassade og erhvervsfolk, der lejer husene her i området."

Ingen »tung« pejs, men derimod intelligente, holdbare løsninger, der holder på 5. årti.
Læs også:
Partypalæ for konger og kendisser
Jan Fog: Frit valg på øverste hylde
Trofæ-bolig mellem A.P. Møller og Amalienborg
Nærmest unik udsigt
Villaen står til salg hos mægler Ivan Eltoft Nielsen, der betegner villaens beliggenhed som en ren 5'er på skalaen. Det er nemlig småt med villaer til salg med hele 180 graders udsigt. Prisen på 16,5 mio. kr. bør ligge meget tæt på en endelig salgspris, mener mægleren.

Stort køkken kræver et stort køleskab
" Ejendommen er bestemt blevet prisjusteret og er blevet sat 30 pct. ned siden boligmarkedet var på sit højeste. De folk, der indtil nu har beset boligen, er faldet for den sydlandske stemning og det flotte udemiljø med pool og sydvendt terrasse," siger Ivan Eltoft Nielsen. Men også inden døre er der noget at komme efter.

Jacuzzi og brus på første sal
"Villaen var stilistisk fuldstændig banebrydende ved opførelsen og fremstår derfor decideret moderne den dag i dag. Dette hus står nu knivskarpt i sort/hvid og er velegnet til familier med teenagebørn på grund af de to store badeværelser og der er generelt meget præsentabelt."










