Tårbæk-idyl for 14 millioner kroner.

18.12.2009 tekst: Boris Gullev foto: Esoft

Villa til 15 mio. kr. på Øresunds Riviera

BoligI Tårbæk – Øresunds uslebne perle – ligger denne charmerende havnefogedbolig på sjette måned og venter på en ny ejer med sans for at nyde livet til fulde.

Børsen lørdag er faldet for kombinationen af første parket til det autentiske havnemiljø i Tårbæk og boligens gennemførte udnyttelse af udsigten til Hven og Svenskekysten. Her er vi øverst på beliggenhedsskalaen.

Jeg har været meget privilegeret at bo her. Alene det at kunne stå op og se solen rejse sig over Øresund – dét skal man værdsætte 



»I Tårbæk er vi her på en 10’er ud af 10 på skalaen. Eller måske faktisk 9 en halv, for vi mangler jo bare strandkanten. Til gengæld får man både byliv og et perfekt nærmiljø samt en bolig med charme og fuldendt udsigt,« lyder det fra mægler Rudolph de Klaumann fra Home Charlottenlund.


Havnen i Tårbæk er et mekka for isglade københavnere og lokale fiskere med lommerne fulde af anekdoter – og måske en enkelt tom Tuborg

Læs også:
Aller-familiens supervilla til salg
Historisk Hovedgård med 10 mio. i rabat
Her er Danmarks lækreste strandvilla

Blandingsprodukt

På Tårbæk Havn hører man en unik blanding af gammel stoisk fiskerjargon fortyndet tilpas med slang fra de yngre, kreative tilflyttere, der kommer for at få en bid autencitet og få frigjort deres indre livsnyder.

Her er både store huse til 40 mio. kr. og bittesmå rønner, og mixet er netop det, der tiltrækker typer som freelancegrafiker Nete Grønlund, der for 17 år siden forelskede sig i det hus, som hun nu, på grund af ny kærlighed, vil flytte fra.


Ægte havnemiljø. Uden for mange Bayliners i bassinet

»Alle, der går ture på Tårbæk havn kender mit hus, for det er ikke til at komme uden om. I 1992 boede min eksmand og jeg på Frederiksberg, men når vi skulle have lidt frisk luft, endte vi altid på Tårbæk Havn. Her blev vi forelskede i huset og sad ofte og bare sukkede. Da vi så helt tilfældigt blev anbefalet huset af en ejendomsmægler, mente vi, at det var skæbnen, så vi slog til. Nu er jeg så blevet gift på ny, og derfor sælger jeg huset,« fortæller Nete Grønlund, der af samme årsag nu også lyder efternavnet Tornfeldt.

Det er en meget social livsstil at bo her, og det er nok ikke noget for meget private personer 



Det over 100 år gamle hus er den oprindelige havnefogedbolig og haven har været havnens stejleplads, hvor fiskerne ordnede deres garn. Og der gemmer sig flere historier under gulvbrædderne. Under Anden Verdenskrig blev der nemlig gemt jøder i krybekælderen, før de i ly af natten blev fragtet over Sundet på de lokale fiskeres kuttere til det neutrale Sverige.

En skarp kontrast til den havnefriske idyl, der lokker især københavnerne til Tårbæk havn for at finde ro og stresse af med familien med en gåtur – inklusiv lokale isvafler.


Udsigten til Øresund er der ikke grund til at skjule

Øresund riviera

»Jeg har været meget privilegeret at bo her. Alene det at kunne stå op og se solen rejse sig over Øresund – dét skal man værdsætte. Med lidt rødvin i glasset er stemningen på terrassen ud mod havet helt sydfransk om sommeren, når bådene sejler ind i havnen i aftenskumringen,« fortæller Nete Grønlund Tornfeldt.


Pejs og indbyggde reoler indrammer hyggen indendøre

»Tårbæk er jo på godt og ondt som en rigtig landsby. Her er et fantastisk stærkt lokalmiljø, og for børnefamilierne er her simpelthen alt samlet på et sted. Her er trygt, grønt, skoler, indkøb, daginstitioner og en restaurant og lidt take away.«

Finanskrise eller ej – dem, der vil have havudsigt, betaler prisen, sådan er det bare 



»Det er en meget social livsstil at bo her, og det er nok ikke noget for meget private personer. I Tårbæk er der fællesskaber på tværs af alle aldre – sangforeninger, kulturforeninger, sejlermiljø og en tennisklub. Vil man være en del af sin by, er det her et godt sted, for her tager man en sludder med naboen og ser efter hinandens huse, når man er på ferie.«


Haven er enorm – ud fra Tårbæk-standard i hvert fald. Her røgtede fiskerne garnene under boligens funktion som havnefogedbolig

Folk vil betale kassen for vand

Det lyder jo alt sammen rigtig godt. Men så er det bare prisen. På trods af der blev høvlet en million af prisen i september, giver de knap 14 mio. kr. en kvadratmeterpris på 78.000 kr. – det dobbelte af gennemsnittet for resten af Klampenborg. Hvad »undskylder« mon en så høj pris?

»Vand er faktisk kun blevet dyrere. Der er jo stadig folk, der bare VIL bo ned til vandet. Finanskrise eller ej – dem, der vil have havudsigt, betaler prisen, sådan er det bare,« siger Rudolph de Klaumann, der ser to potentielle arketyper slå til på huset – en skønne dag.

Den historiske lave rente gør sit til, at den pykologiske faktor er ved at blive en positiv medspiller 



»Det bliver enten et yngre par med børn, som vil nyde udsigten og undgå arbejdet med en kæmpe stor have. Eller et ældre par med sejlerinteresser – altså dem der allerede har haft det store hus og have. Ikke at denne bolig er trang. Der er jo faktisk en stor grund til, og der kunne ligge to andre typiske Tårbækhuse ude i haven. Indvendigt passer stilen med området – og så er hele facaden mod vandet jo vinduer, vinduer, vinduer.«


Tre små værelser i stueetagen er blevet til én stor stue

»Da jeg satte boligen til salg for et halvt år siden, var markedet ikke så godt som nu, hvor optimismen blomstrer for 2010. Folk mener, at næste år bliver bedre, og den historiske lave rente gør sit til, at den pykologiske faktor er ved at blive en positiv medspiller,« lyder det fra mægler Rudolph de Klaumann.


Om sommeren bliver der riviera-stemning på terassen – hvis der altså kommer rødvin på bordet

borsen statistik bnt
Land
Danmark
Region
Nordsjælland
By
Tårbæk
Se også
- Danmarks dyreste husbåd
- Boligmarkeder på global rutschetur
- Dansk
Fakta
Adresse: Nordre Molevej 7, 2930 Klampenborg Størrelse: 179 m2 Grund: 516 m2 Kælder: 6 m2 Værelser: 7 Bygget år: 1877 Pris: 13.950.000 kr Liggetid: 193 dage Prisændring: -7 pct. Boligen er til salg hos Home Charlottenlund. Hver uge bringer vi en unik »superbolig« på de øverste hylder af det danske og udenlandske boligmarked. Boligerne er udvalgt af Børsen lørdag
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste