Sundance« ligger til kaj på Krudtløbsvej tæt på Operaen og Christiania

15.12.2009 tekst: Boris Gullev foto: Milan Vent

Danmarks dyreste husbåd

BoligHusbåden Sundance ligner ved første øjekast en almindelig lille færge, der lidt malplaceret ligger til kaj i et af Københavns Havns stille livsnyderkvarterer. Men ombord åbenbarer der sig et kompromisløst luksushjem, der ikke levner byens bedste luksuslejligheder noget til overs.

Man booker bare en kaptajn og en maskinmester og siger: Vi vil gerne til Skagen i tre uger – og så sejler man hele luksushjemmet derop 



Sælgeren af Sundance, Michael Højgaard, fandt sammen med konen en niche på det overophedede boligmarked; køb gamle skibe og byg dem om til ikke blot flydende, men sejlende, luksuslejligheder med masser af plads til familieliv og afslapning i vide rammer.


Frontpartiet på færgen Sundance giver panoramaudsigt.

Læs også:
Aller-familiens supervilla til salg
Ren 5'er: Flotteste palæ i Århus til salg
Historisk Hovedgård med 10 mio. i rabat

»Jeg har en uddannelse som styrmand hos A. P. Møller og har købt og renoveret flere skibe til husbåde gennem en årrække. Disse erfaringer er alle samlet i kronjuvelen, Sundance, som jeg fandt i London, hvor den havde været partybåd. Til at starte med, hed færgen faktisk Gay Enterprise, men nu hedder den så Sundance. Det er nok meget godt,« lyder det fra Michael Højgaard, der bor ombord med sin kone og to børn.


Forvandlingen fra partybåd til luksusbolig krævede en tur rundt om Polen, hvor skibet blev renoveret fra køl til skorsten.

Målet var hele tiden, at skabe en reelt sødygtig luksuslejlighed, ikke blot endnu en »hjælpeløs« pram uden selvstændig motorkraft.

»Vi stod direkte fra Londons havn ud i Nordsøen – i totalt mørke – og fik en noget halsbrækkende tur til Kielerkanalen og videre til Polen. Her arbejdede vi på den i otte måneder og brugte cirka 25.000 arbejdstimer på forvandlingen. Vi byggede jo egentlig ikke båden for at sælge den, men nu har vi lyst til at starte et nyt husbåds-projekt, så nu har vi sat den til salg, selv om vi er glade for at bo her."


Der er hyggeligt – men lavt til loftet. Er man over 1.90 er man uden for kategorien af købere

"Sundance ligger på et privatejet område, i et havnekvarter der bebos af folk, der er »noget ved musikken«, men som ikke rigtig reklamerer med det. En stor gang boheme og charme med masser af børn og farverige folk,« lyder der fra 40-årige Michael Højgaard, der er ansat ved Forsvaret.

Sundance ligger under engelsk flag, og der er ingen bopælspligt, så man behøver ikke tage adresse på båden 



Prisen på 17 mio. kr. for at blive kaptajn havde ifølge ejendomsmægler Laura Heideby fra Bruun Raasmussen Properties været på mellem 25 og 30 mio. kr. på boligboblens maksimum, men det er stadig en udfordring at finde en køber til Sundance, der dog kun har været til salg i godt en måned.


Væg til væg tæpper, centralvarme og kældervinduer. Man glemmer næsten, det er et skib

»Målgruppen er jo lidt særegen. Som ægte liebhaveri koster Sundance jo ikke bare mange penge, det er også specielt at bo på en luksusbåd. Den ligger under engelsk flag, og der er ingen bopælspligt, så man behøver ikke tage adresse på båden. Så man kan som ny ejer opretholde sit liv i udlandet og stadig betale skat i udlandet. Virksomheder kan også købe båden til showroom og som en sjov og lækker overnatning for partnere. Det eneste problem er, at lofthøjden under bjælkerne er 1,85-1,90 meter, så Sundance er ikke for de højeste mandspersoner.«

Er garderhøjde ikke en forhindring, mener Laura Heideby, at man i Sundance får en af Danmarks mest specielle boliger. Med mange muligheder for utraditionelle oplevelser.


Som »ægte« færge kan »Sundance« med en times varsel stå til søs. Her er kaptajnens plads

»Maskinrum og bådens navigationsudstyr fungerer jo, så inden for en time kan du være sejlklar. Man booker bare en kaptajn og en maskinmester og siger: Vi vil gerne til Skagen i tre uger – og så sejler man hele luksushjemmet derop,« lyder ferieforslaget fra Laura Heideby.


Indbygget soveplads giver hygge og tryghed. Udenfor venter det rå, men grønne havnemiljø


Walk in Closet - til søs


Maritimt børneværelse med indbygget sengeplads

borsen statistik bnt
Land
Danmark
Region
Storkøbenhavn
Se også
- Her er Danmarks lækreste strandvilla
- Boligmarkeder på global rutschetur
- Droppet af Ferrari - og kan ikke sælge huset
Fakta
Rundt om Sundance - Adresse: Krudtløbsvej. Fjerde skib på venstre hånd. Størrelse: 300 m2 Værelser: 5 Bygget år: 1971 Pris: 17.000.000 kr. Liggetid: 32 dage Operaen: 500 meter Rådhuspladsen: 2 km. Motorvej: 4 km. - Boligen er til salg hos Bruun Rasmussen Properties. - Hver uge bringer vi en unik »superbolig« på de øverste hylder af det danske og udenlandske boligmarked. Boligerne er udvalgt af Børsen lørdag.
Børsen lørdag
 
 
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 
 
borsen statistik