BoligDanmarks fremtid skal alligevel ikke reddes fra Fredensborg. Det tyder alting på. I hvert fald er den enorme lystejendom Solhøjgaard nord for København sat til salg med et afslag på 20 mio. kr.
For blot to år blev ejendommen købt af den selvudnævnte konge af Danmark, Raja Bjarne, med det borgerlige efternavn Landsfeldt. Han betalte 56,2 mio. kr. for Solhøjgaard og står dermed til at miste over 10 mio. kr. på eventyret.
Her findes en stor indendørs swimmingpool, 15 værelser og både fitnessrum og sauna
Han står i front for bevægelsen Transcendental Meditation og købte for få år tilbage Solhøjgaard i Kokkedal nær Fredensborg i håbet om at omdanne den store lystejendom til ”Universitetet for et uovervindeligt Danmark”, der ifølge en invitation til Folketingets medlemmer i 2007 skulle medvirke til at skabe et 'uovervindeligt Danmark, sikret mod negativitet indefra og udefra.'
Læs også:
Aller-familiens supervilla til salg
Historisk Hovedgård med 10 mio. i rabat
Ren 5'er: Flotteste palæ i Århus til salg
Den vision er imidlertid lagt på hylden for denne omgang, for siden boligen blev sat til salg i marts, har Bjarne Landsfeldt skåret i alt 20 mio. kr. af udbudsprisen, og kommer til at indkassere et betydeligt tab på salget med en ny pris på 45 mio. kr.

Til ejendommen hører en kæmpe grund på 990.000 kvadratmeter, der udover landbrugsjorder rummer et ridesportsanlæg med internationale mål. Hele stuehuset på den gamle gård blev i 1972 revet ned og genopbygget i spansk kolonistil med et areal på 600 kvadratmeter. Her findes en stor indendørs swimmingpool, 15 værelser og både fitnessrum og sauna.

Med den massive prisreduktion ramler ejendommen fra en tredje- til en femteplads på listen over de dyreste ejendomme til salg i Danmark. Listen toppes af en mere end 600 kvadratmeter stor bolig på Sofievej ved Strandvejen, der inklusiv stjernekiggertårn og direkte adgang til Øresund løber op i den nette sum af 60 mio. kr. Kilde: Boliga.dk. Se mere til boligen Hos mægleren.










