Spanierne har i Benidorm opført et af de største og mest luksuriøse boligkomplekser i Europa

17.07.2009 tekst: Jimmy Hansen foto: Perez Guerras Arquitectos

Benidorm bygger løs trods krisen

BoligHvem har glemt at fortælle spanierne, at vi befinder os midt i en recession? I stedet for at gå i hi har den spanske byggebranche banket et af Europas højeste og mest luksuriøse boligkomplekser op lige i øjet af det populære turistmål Benidorm.

Selvom både højde og bredde imponerer, er det de mange smukke æstetiske detaljer og "tilbehør", som fuldender denne tour de force udi luksus.


Arkitektfirmaet bag projektet, Perez Guerras Arquitectos, siger, at der med denne skyskraber er tale om en helt ny filosofi inden for spansk arkitektur, hvor luksus, design, miljø og fritidsaktiviteter spiller underligt perfekt sammen, nærmest som et futuristisk Salvador Dali-maleri.


Det ligner levende måger, men er enorme skulpturer af havfuglen, som hænger imellem de to tårne

Residencial In Tempo hedder bygningen. Og de to siamesiske tvillingetårne knejser 200 meter op i luften på et 55 etagers fundament. På toppen er de forbundet med en spejlvendt diamantdesignet kegle.

De blå og brune nuancer får lov til at spille førsteviolin i glaspartiet ud mod vandet 



Men selvom både højde og bredde imponerer, er det de mange smukke æstetiske detaljer og "tilbehør", som fuldender denne tour de force udi luksus. Som eksempel kan nævnes tårnenes mellemrum, hvor det på afstand ligner flyvende måger med kurs mod Vadehavet, men i virkeligheden er enorme skulpturer af denne havfugl.


"Indbydende" tænker folk om området, når de skal gå fra tårn A til tårn B for at drikke iste hos hinanden

Også bygningens mange vinduespartier fortjener en bemærkning for sig med deres væld af lyse, gyldne og farverige toner, men hvor de blå og brune nuancer får lov til at spille førsteviolin i glaspartiet ud mod vandet.

Swimmingpools med olympiske mål

Ifølge arkitekten er glasdesignet et varsel om, hvordan Benidorms fremtidige boligkomplekser kommer til at se ud.

Lejlighederne er indrettet med aircondition, opvarmede gulve og komplicerede kontrolsystemer. Og hvis man ikke orker at spadsere de 500 meter, der er ned til Middelhavet, kan man boltre sig i området mange pools, hvor en dem er udstyret med olympiske mål.


Brune og blå nuancer dominerer glaspartiet ud mod havet og giver bygningen et nyt design, som ifølge arkitekten bag projektet vil være at finde på Benidorms fremtidige bygninger

borsen statistik bnt

Faktaboks

Perez Guerras Arquitectos

Fakta
Benidorm er bygget rundt om en smuk bugt og kan prale af en kystlinje på fem km. Den har to af de bedste strande i Europa, Playa de Levante (solopgangsstranden) og Playa de Poniente (solnedgangsstranden). Der er en bugt imellem disse to strande og en mindre strand ved La Cala de Finestrat. Benidorm er omgivet af bjerge på den ene side og Middelhavet på den anden og nyder godt af et mikroklima, der holder den varm igennem vintermånederne. Benidorm blev et turistområde i 1950'erne og har siden da udviklet sig til et aktivt tilholdssted med moderne infrastruktur og faciliteter. I dag er Benidorm det førende turistrejsemål på Costa Blanca. Benidorm har den travleste kalender, hvad angår fester i hele Alicantes provins, og dens nattehimmel er ofte oplyst af et fantastisk fyrværkeri. Benidorm tilbyder et varieret udvalg af restauranter og er kendt for dens natteliv med mange barer, der er åbne til helt ud på de sene nattetimer med varieret underholdning, deriblandt komedier, dans og musicals. Benidorm er en shoppers paradis med alt fra souvenirbutikker og basarer til modebutikker og specialbutikker, f.eks. lædervarer. Området byder også på mange sportsaktiviteter, fra golf til vandsport. For de eventyrlystne har Benidorm tilføjet en attraktion til deres verdensklasses forlystelsespark, Terra Mitica. Der er også et stort vandland (Aqualandia) og en marine/eksotisk dyrepark (Mundomar). Turistkontor
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste