BoligBåde købere, sælgere og mæglere i disse fem lokationer har gennemgået et mareridtsår, hvor al den friværdi, de tog for givet, viste sig at være det rene luft. En ny rapport giver et dystert billede af verdens største boligbobler.
Ingen boligmarkeder kan slå den yoyo-bevægelse som det Dubai'ske boligmarked har oplevet det sidste års tid. Her steg boligpriserne nemlig med 48 pct. i året op til marts 2008 for derefter at falde med hele 32 pct. indtil marts 2009.
Alt afhænger nu af udviklerne
Det viser en undersøgelse fra den anerkendte britiske mægler-kæde Knight Frank, som blandt andet sælger verdens dyreste boliger i London.
Læs også:
Fodboldstjerner gled i Dubai-boblen
Så sprang verdens største boligboble

Luksushjem på de kunstige øer ud for Dubai blev i 2006-2008 solgt i lyntempo. Nu er de stort set usælgelige
En rodebutik
Dubai "er en rodebutik". Sådan siger Nick Barnes, chef for boligforskningsenheden hos Knight Frank. "Alt afhænger nu af udviklerne, og hvor lang tid de kan udstå presset, før end de går i regulært brandudsalg," lyder spådommen.
Alene i første kvartal 2009 faldt boligpriserne i Letland med 36 pct.
Efter Dubai begyndte et byggeboom netop som boligpriserne på verdensmarkedet kollapsede, og inden for et år røg Dubai fra nummer 1 på listen over de største prisstigninger til den næstmest pris-faldende region efter Letland.
Alene i første kvartal 2009 faldt boligpriserne i Letland med 36 pct., mens Singapores priser faldt 23 pct. I både England og USA faldt priserne gennemsnitligt med 17 pct.

Just Do It. Tiger Woods 'endorsede' dette golf-byggeprojekt i Dubais ørkensand - det fik køberne til at gå amok og betale over 10 mio. dollar pr. hus. Dårlig ide skulle det vise sig.
I Israel steg priserne med over 10 pct.
Sammen med taber nummer 1, Dubai, er listen over de fem værste boligmarkeder i det seneste år dog ikke et tegn på, at alt er ligeså galt kloden over. I Israel steg priserne med over 10 pct., mens der også blev noteret stigninger i Tjekkiet og øen Jersey.
At Israel oplever stigninger hænger ifølge eksperter sammen med, at folk køber land og bolig i Israel med hjertet - ikke med spekulation for øje.











