BoligMan kan nu blive den nye ejer af Ingmar Bergmans helle i svenske skærgård - og på egen krop opleve det helt særlige lys, som blev den feterede filmmagers internationale varemærke.
Som en af Sveriges absolut største internationale kulturpersonligheder gennem tiderne, har auktionen over Bergmans ø hurtigt opnået global opmærksomhed, og ifølge AFP er prisen på estimerede 4 mio. euro. En pris der til syneladende ikke skræmmer mulige købere væk.

Det er nemlig på denne stille og idylliske ø Farö at Bergman filmede sine klassikere heriblandt "Passion of Anna" fra 1969 (på svensk ”En Passion”) efter Bergman i 1960 forelskede sig pladask i øens helt særlige stemning.

Svensk skærgårds-idyl med kulturhistoriske vingesus af den helt særlige slags
Fire huse på øen
Ejendommen på den afsidesliggende ø har fire bygninger, hvoraf hovedhuset er tegnet af Bergman selv i samarbejde med arkitekten Kjell Abramson.
Der er også en lille forfatter-hytte med to rum og havudsigt, hvor Bergman skrev sine manuskripter - denne hytte kan ses i den dramatiske tv-serie "Scener fra et Ægteskab" fra 1973.
Der er også en velisoleret vinter-hytte med tre soveværelser og pejs samt et renoveret bondehus fra 1854 som Bergman fik lavet om til sin private biograf.

Alle huse er i træ - i typisk svensk byggestil omgivet af skærgårdsklipper, fyrretræer og sandstrande.
For nyligt måtte en svensk fond, der ville lave stedet om til museum, opgive at købe ejendommen, fordi prisen var for høj. Mon ikke, at der sidder nogle nulevende film-millionærer et sted i Hollywood og håber, at netop deres bud bliver det sidste - for hvilken Hollywood-stjerne vil ikke fryde sig over at kunne invitere godtfolk et smut med til Bergmans hytte?

Ingmar Bergman døde den 30. juli 2007 i en alder af 89 år. Han nåede at instruere mere end 40 film i en karriere der strakte sig over et halvt århundrede.










