Den prægtige Belgrave Square blev bygget til den 2. jarl af Grosvenor og senere til den 1. marquis af Westminster i 1820'erne.

15.04.2009 tekst: Boris Gullev

Europas dyreste ejendom

BoligPå en af Londons fineste pladser, Belgrave Square nummer 10, er der 1950 kvadratmeter luksus fordelt på seks højloftede etager til salg.

I årevis har den libanesiske luksus-developer Musa Salem nusset og gjort ved i en sådan grad, at han nu kræver en noget ublu pris for adressen.

Der er også fitness-rum og en garage stor nok til at rumme enhver potentiel købers flåde af Bentley'er 



Prisen på 100 mio. pund matcher stort set verdens dyreste bolig netop nu - et Hollywood palæ ejet af Candy Spelling, som kom på markedet kort før påske til en pris på 150 mio. dollar.

Læs: TV-magnatens hus bliver USA's dyreste

Milliardærernes plads

De 12 soveværelser samt pool i kælderen er ikke et særsyn i denne gade hvor også emiren af Dubai, Sheikh Mohammed bin Rashid Al-Maktoum, og den russiske oligark Oleg Deripaska residerer side om side med flere ambassader.

Hos luksus-mæglerkæden Savills i london leder man med lys og lygte efter en potentiel køber med tilstrækkelig likviditet og is i maven til at slå til på Europas pt dyreste bolig. Og salgstalen lyder sådan:

“Designet er inspireret af Mellemøsten og har masser marmor og andre dekorationer, men vel at mærke udført med god smag og i en kvalitet som man sjældent set. Der er også fitness-rum og en garage stor nok til at rumme enhver potentiel købers flåde af Bentley'er" lyder det fra Savills-mægleren.


Ublu pris?

Hvis Salem trods faldet i milliardærer på verdensplan får solgt til prisen, vil det slå prisrekorden for denne type ejendomme med 20 mio. pund og rygterne går også i mægler-branchen, at denne prisseddel er urealistisk høj.

Selv om pundet er faldet i værdi over for både euro og dollar, regner konkurrende mæglere ikke med, at der er nogen milliardærer, der for alvor tror på, at prisen på de 100 mio. pund er en god investering.

De fleste luksus-ejendomme er nemlig faldet 30 pct. i pris på et år i Londons velhaverkvarterer.

borsen statistik bnt
Land
England
Se også
- Fodboldstjerner gled i Dubai-boblen
- Så sprang verdens største boligboble
- SOS fra Londons Super-Prime boliger
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste