Under en mellemlanding i Dubai i 2002 købte stort set hele det engelske fodboldhold luksusvillaer i Dubai. Nu koster den fornøjelse dyrt.

11.03.2009 tekst: Boris Gullev foto: Bloomberg/Scanpix

Fodboldstjerner gled i Dubai-boblen

BoligDa det engelske fodboldlandshold mellemlandede i Dubai i 2002 på vej til VM i Japan og Sydkorea blev der med navne som Beckham, Neville, Owen og Scholes underskrevet købskontrakter på luksusvillaer til mange millioner kroner stykket.

Og selvom slutrunden ikke blev nogen synderlig triumf for det engelske hold kunne seniorspillerne glæde sig over, at værdien af fodboldspillernes villaer på palme-øen Palm Jumeirah i de seks gyldne år efter blev firedoblet.

Markedet i Dubai er faldet ned i en afgrund 



Men sidst i oktober 2008 blev Dubai så ramt med utrolig styrke af krakket i boligmarkedet, som nu har kostet både de ofte verdenskendte investorer milliarder og atter milliarder.


Bygherren bag Palm Jumeirah fik et scoop da det lykkedes at få solgt de første luksusvillaer på den kunstige ø til nogle af verdens største fodboldstjerner. Mange andre fulgte efter

Kendisser taber kassen

Navne som Michael Jackson, Michael Shumacher og Brad Pitt blander sig også i listen over ufattelige prisfald de seneste måneder, der ifølge Sunday Mirror beløber sig til godt 80.000 pund om ugen - godt 650.000 kr.

Nu vakler selve statsbudgettet i Dubai, og onde tunger i finansverdenen taler om "islandske tilstande" 



Jack Whisker fra luksusmægleren Dream Property i Dubai udtrykker det uden omsvøb.

"Markedet i Dubai er faldet ned i en afgrund. Kreditkrisen ramte os lige pludseligt, fordi alle udenlandske investorer nærmest natten over mistede tilliden til markedet. Det er de dyreste ejendomme, der lider mest. Villaer, der i oktober blev købt for 3 mio. pund sælges nu for 1,5 mio. pund," lyder det fra mægleren.


The World, Dubai. Formel 1 stjernen Michael Schumacher købte som en af de første en bid af Antarktis

Island i ørkensandet

For Dubai er krakket på boligmarkedet en uppercut til det ellers så optimistiske erhvervsklima i regionen. Olieindtægterne i Dubai kan nemlig slet ikke hamle op med den hidtidige enorme indtjening fra både det finansielle marked og byggesektoren.

Nu vakler selve statsbudgettet i Dubai, og onde tunger i finansverdenen taler om "islandske tilstande".

Ikke just ord, der falder i god jord hos de engelske fodboldkoryfæer og andre verdensstjerner, der kollektivt lagde navn og underskrift til oppustningen af denne verdens hidtil største boligboble.

borsen statistik bnt
Land
Dubai
Region
Mellemøsten
By
Dubai
Se også
- Verdens dyreste boliger er på tilbud
- Dubai: Boligboom i en sandkasse
- Så sprang verdens største boligboble
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste