BoligBeliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Til trods for Monte Carlos myriade af mere eller mindre charmerende betonlejligheder langs den centrale havnefront, er kvadratmeterprisen stadig verdens højeste i fyrstedømmet Monacos hovedstad.
Det fortæller opgørelsen fra Global Property Guide over verdens dyreste og billigste boligmarkeder.
De primære årsager til den høje pris er manglen på plads og egenskaben af skattely
Fyrstedømmets meget begrænsede område, de mange sociale arrangementer for superrige samt Monacos minimalstatsagtige skattelovgivning er de tre største årsager til denne status.

Monte Carlo er stadig nummer 1
Gennemsnitsprisen for en kvadratmeter i Monacos bedste områder kravler akkurat over en kvart million kroner - mere end dobbelt så meget som Moskva og Londons mest attraktive kvarterer. Minimalstaten vandt også æren sidste år.
"Monte Carlo er en by for de rige - lille og koncentreret og de primære årsager til den høje pris er manglen på plads og egenskaben af skattely," siger Matthew Montagu-Pollock fra Global Property Guide.
Finanskrisen tag i USA har fået New York til at falde fra andenpladsen til sjettepladsen

Monte Carlo er hvert år centrum for internationale motorsportsløb samt et europæisk mekka for cirkus-festivaller samt det foretrukne sted for milliardærer at vise deres nyeste yachts frem. Kajpladserne her er så dyre, at man slet ikke snakker om det. Man lukker øjnene og skriver under.

Cirkusfestivallerne præger ofte gadebilledet i Monte Carlo
Gang i svingdøren
Undersøgelsen er i år blevet præget meget af de skiftende vinde under finanskrisen. New York er faldet fra tinderne, mens Asiens metropoler er kravlet op ad listen.
Moskvas overtagelse af 2. pladsen fra London i år er drevet frem af de i 2007 og 2008 skyhøje oliepriser og Ruslands økonomiske boom, der drev ejendomspriserne på Moskvas bedste beliggenhed op i tre ud af fire kvartaler i 2008.

Man behøver jo ikke bo lige klods op og ned af marinaen i Monaco
Finanskrisens tag i USA har fået New York til at falde fra andenpladsen til sjettepladsen, mens Asiens økonomiske høje gear fik Hong Kong op på fjerdepladsen og Tokyo op på femtepladsen.
Verdens billigste by at købe ejendom i er Afrikas største og mest beskidte by, Cairo, mens Bangalore i Indien er næstbilligst.











