Borgo Di Vagli er fra det 14. århundrede. Der hviler stadig en tidsløs charme over stedet.

19.11.2008 tekst: Simon Kirketerp foto: Simon Kirketerp

Borgruin blev til Toscansk triumf

BoligTOSCANA: Glansbilledet af Italiens trumfkort, Toscana, står klarere end nogensinde. I det kuperede toscanske terræn ligger Borgo Di Vagli gemt væk i det toskanske landskab.

En lille italiensk landsby fra midten af forrige årtusinde der efter årtiers forfald er genopstået som en sand historisk perle og moderniseret efter de ypperligste principper. Pleasure.dk har set nærmere på en genopstået ruin.

Jeg er meget stolt over resultatet. At jeg i dag kan se, at glæden bringes videre til andre, gør kun det hele meget bedre 




Sådan så ruinen ud da Fulvio Di Rosa kom op ad bjerget for første gang

På vejen ud mod Borgo Di Vagli forlader man al moderne menneskeskabt civilisation. Den smalle vej op mod Vagli fornemmes som en evigtvarende miniatureudgave af en klassisk bjergetape i Giro d’Italia, men det er kræftanstrengelserne værd at gennemføre den kilometer lange klatring.


For enden af de kuperede hårnålesving venter der en perfekt genskabt del af det oprindelige Toscana.

Landsbyen ligger henslængt på en bjergside, med ægte panoramaudsigt ud over frodigt landskab, og dalen der rummer den eneste mindre by i miles omkreds.


Skaberen af dette toskanske paradis er Fulvio Di Rosa. Han er indbegrebet af alt godt man forbinder med italienere og støvlelandet som sådan. Han er en sand mæcen inden for nænsom renovering af faldefærdige bygningsmæssige efterladenskaber fra fortiden.

Året var 1991, da han første gang forelskede sig i Borgo Di Vagli. En forelskelse i en ruin, som han først for alvor realiserede mange år efter, da han gik i gang med at genskabe stedet. Den langstrakte proces med at genopbygge og modernisere stedet startede kort før årtusindskiftet.

”Jeg er meget stolt over resultatet. At jeg i dag kan se, at glæden bringes videre til andre, gør kun det hele meget bedre,” siger Fulvio Di Rosa.

Han har skabt et sted, der giver ro i tankerne og plads til indlevelse samt fordybelse. Stedet må være den bedste tænkelige medicin mod stress.

Landsbyen er opbygget med små huse, der ligger forskudt i terrænet. Husene fungerer i dag som fristed for de personer, der har købt sig ind i landsbyen, der er solgt ud på anpartsbasis.


Fulvio Di Rosa har tænkt over hver eneste detalje i restaureringen. Han har selv valgt hver eneste detalje. Selv hvert enkelt stykke kunst samt alle møbler har han gravet frem fra gemmerne på områdets mange antikmarkeder.

Stedet er indrettet med alle moderne fornødenheder. Byen har blandt andet egen udendørs swimmingpool. Men den bedste detalje af alle, er at stedet har dets egen restaurant, eller trattoria som det hedder på rigtig italiensk.


Køkkenet bygger på gammel toskansk kogekunst og hemmelige krydderier. Maden er mindst en enkelt Michelin-stjerne værdig.

Restauranten er åben for alle. Resten af området er lukket land, med mindre man ejer en anpart i landsbyen. Den gode nyhed er, at der stadig er anparter, der ikke er solgt.


Området omkring Borgo Di Vagli åbner op for eventyr i alle grene af den toscanske kulturskat. Maden, vinen, arkitekturen, historien og det omskriftlige toscanske landskab venter blot på at blive udforsket.

borsen statistik bnt
Land
Italien
Region
Toscana
By
Vagli
Se også
- Verdensvilla - Made in Denmark
- Del bolig med Halle Berry i Cannes
- Besøg Club Borgo di Vagli
Fakta
Borgo Di Vagli - Husene i Borgo Di Vagli sælges ud som sameje, eller anparter om man vil. I alt er der 100 anparter i landsbyen. Der er i alt ti huse i byen. Fire med et enkelt soverum og seks med to soverum. - Prisen på en anpart i et hus med et enkelt soverum lyder i øjeblikket på 63.000 euro. For et hus med to soverum er prisen 96.000 euro. - De årlige omkostninger beløber sig til 2200 euro. - Med en anpart er du som minimum sikret tre ugers disposition over et hus. Der til kommer, at du frit kan booke, alle de uger du vil, der er ledige når de første tre uger er fordelt mellem de enkelte anpartshavere. Bookingsystemet er utrolig gennemtænkt, og tilgodeser alle anpartshavere ligeligt. - Selv om det kan minde om timeshare, er der store forskelle. Ved timeshare køber man rettighederne til at bruge boligen i en bestemt periode hvert år. Med det samejeprincip der gør sig gældende for Borgo Di Vagli, ejer man en andel af ejendommen. - Man kan til en hver tid sælge sin anpart til markedspris. Se flere informationer på www.clubborgodivagli.com.
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste