Havneholmens arkitektur minder med sin hvide lethed om japansk origami.

29.10.2008 tekst: Jo Remy-Jensen

Havnehybel med golfbane på taget

BoligHele havnefronten ligger for fødderne af Troels Jeppesen, når han spiller golf på tagterrassen lige uden for stuen i en af Københavns nye, chikke ejendomme.

Terrassen på 160 kvm. er nemlig dobbelt så stor, som lejligheden, og muligheden for at anlægge en golfbane på toppen af København var det, der fik Troels til at slå til, allerede da boligerne blev udbudt i projektsalg.

Små urbane boliger med velvoksen mulighed for udeliv, ideelt en taghave, er nemlig i øjeblikket hottest på boligmarkedet 



"Jeg havde set tegningerne og vidste, at den lejlighed ville jeg bare have. Jeg havde nemlig allerede besluttet, hvad den store terrasse skulle bruges til. Golf!" fortæller den lattermilde ejer af 'golflejligheden'.

Træd indenfor i det flotte byggei sammen med Pleasure tv. Klik på indslaget her neden for:

TV Indslag

Gå til tv-player Se mere Pleasure TV



Sans for zeitgeist

Allerede i starten af samtalen med Troels over en kop te ved designerbordet, er det tydeligt for Pleasure.dk’s udsendte, at den 37-årige salgschef og ejendomsinvestor må have fået sin veludviklede sans for zeitgeist og trends i vuggegave.


Fra terrassen kan Troels se både Operaen og det nye Skuespilhus. Byggerodet nede ved vandet er en midlertidig ø, som vil blive fjernet om et par måneder. Glasbygningen til venstre er Allers nye domicil

Selv om han bedyrer, at han ikke ved noget om trends, er hans valg af bolig et rent punktnedslag. Små urbane boliger med velvoksen mulighed for udeliv, ideelt en taghave, er nemlig i øjeblikket hottest på boligmarkedet.

Samme veludviklede sans for tidens trends synes at have spillet ind, da Troels gik i gang med at indrette sin "hulle", som han kalder sin lejlighed.

Eksempelvis er Troels ejer af den lænestol, der inden for det seneste år har væltet Ægget fra dens trendtrone, uden at han ved, at det er tale om Wegners "Skalstol". Han købte den, fordi han kunne lide formen og håndværket.



Det samme gælder for den elfenbensfarvede sofa med stribede og supertrendy puder i.

"Det hele er købt i en møbelforretning på Vesterbrogade. Jeg gik ind, så mig lidt om og pegede så på det, jeg ville have," forklarer Troels, der hårdt presset må dog indrømme, at han fik lidt trendhjælp fra kæresten Dorrit.

Dog ikke under selve møbelindkøbene. Dem klarede han suverænt selv, understreger han, mens han skænker mere te i Megamussel-kopperne, der tilfældigvis også er et must i ethvert trendbevidst hjem.


Troels bruger mere tid på sin private green end ved komfuret

Vild med kvalitet

"Jeg købte stellet, fordi de mindede mig om min farmor," oplyser manden, der heller ikke kender navnet på designeren af de superstrømlinede stole omkring spisebordet.

En opringning til møbelforretningen, hvis nummer står på speed dial, fordi Troels stadig mangler at købe et par ting, leverer opklaringen. Stolene med stel af børstet stål og ryglæn med lameller i mørkt ædeltræ er tegnet af designduoen Søren Nissen og Ebbe Gehl.


Der er flot kig ned til gårdhaven med trædæk og kunstfærdige græsser og buske

"Jeg er uddannet tømrer og det jeg kigger først på, er kvaliteten. Brands derimod går jeg ikke så meget op i. De her stole er perfekte, man sidder godt i dem og så står de flot til køkkenskabene," forklarer Troels, hvis næste store indretningsprojekt gælder den megastore tagterrasse.


Man kan sejle helt ind til døren ad den Venediginspirerede kanal, som arkitekterne lader løbe mellem husene.

Udover den femhuls golfbane, hvor han træner at putte og chippe, består indretningen af terrassen endnu kun af nogle faste plantekasser, som Troels selv har lavet. Dem har han plantet roser og buske i.

Han har desuden planer om at anlægge en nyttehave med bl.a. tomatplanter i et hjørne af terrassen, hvorfra han og hans gæster sommeren igennem har moret sig med at udpege Københavns gamle spir og de nye seværdigheder, som Operaen og Skuespilhuset.

borsen statistik bnt
Land
Danmark
Region
Storkøbenhavn
By
København S
Se også
- Kinesisk inspiration i Gilleleje
- Kinesisk inspiration i Gilleleje
- Bygger Riviera-penthouse til 306 mio. kr.
Fakta
Fakta: Troels Jeppesen er salgschef hos TG Clean. Hans uddannelse som tømrer fik ham til at fatte interesse for ejendomsmarkedet. Han er i dag indehaver af erhvervs og boligejendomme i bl.a. København, Brønderslev og Odense. Han ejer også en række projektlejligheder i nyopførte ejendomme i København. Troels har spillet golf i fem år og er medlem af Simon’s Golf Club i Kvistgaard. Han er født på Sjællands Odde, har arbejdet i en årrække i Jylland, og nyder nu sin tilværelse som salgchef og urban golfer med base i den sydende København. Elsker sin ”hulle” ved havnefronten, hvor han hygger med kæresten Dorrit, som har sin egen lejlighed i Københavns centrum. Troels Jeppesen gav 4 millioner kroner for lejligheden, som han flyttede ind i 1. februar i år. Lejligheden ligger i Havneholmen lige over for Islands Brygge. De hvide ejendomme, som Sjælsø står for opførelsen og salg/udlejning af, er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og sammenlignes allerede nu med Arne Jacobsens Bella Vista-bebyggelse ved Bellevue i Klampenborg. Lundgaard & Tranberg Arkitekter har b. la. tegnet de to prisbelønnede bebyggelser Tietgens Kollegium i Ørestaden og boligkarreen Charlottehaven på Østerbro, samt det nye Skuespilhus ved havnefronten. Onsdag den 29. oktober, modtager en af stifterne og nuværende medejer af arkitektfirmet, arkitekt Lene Trandberg, Nationalbank Fondens pris på 250.000 kr.
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste