VM Bjerget skiller sig ud fra de andre byggerier i Ørestad.

23.10.2008 tekst: Signe Gry Braad

Byggeri i Ørestad er verdens bedste

BoligEndnu en gang er det slået fast, at Ørestad er et knudepunkt for arkitektur i verdensklasse.

VM Bjerget, der er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels, blev onsdag hædret på World Architecture Festival i Barcelona, hvor det blev kåret som verdens bedste boligbyggeri foran næsen på en lang række boligbyggerier fra hele verden.

Med kåringen går VM Bjerget videre i den benhårde konkurrence om at blive verdens bedste byggeri - en pris som uddeles ved festivalen fredag.

Bjarke Ingels er godt tilfreds:

Vi har hele tiden anset VM Bjerget for at være vores første realiserede eksempel på det vi kalder arkitektonisk alkymi. Ideen om at man ved at blande traditionelle ingredienser som f.eks. parkering og boliger i en form for symbiose kan skabe merværdi - hvis ikke ligefrem guld. 



Del af triologi

VM Bjerget er en del af hvad Bjarke Ingels kalder sin Ørestad-triologi, som blev påbegyndt med VM Husene og VM Bjerget, og som bliver afsluttet med Big House i Ørestad Syd i 2010.

VM Bjerget er et parkeringshus i seks etager, der er delt op i en række arealer med varierende loftshøjde. På toppen af huset findes 80 boliger, hvoraf de fleste har 100 m2 privat taghave.

Det er kun en fjerdel af boligerne, som er solgt indtil nu, og der er derfor netop åbnet op for udlejning.

borsen statistik bnt
Se også
Besøg VM Bjergets hjemmeside
Fakta
Det første spadestik til VM Bjerget blevet taget i august 2006 og byggeriet stod færdigt i juni 2008. Bygherre er Dansk Olie Kompagni A/S mens Høpfner A/S har været developer og har stået for byggestyringen i forbindelse med projektet, som er opført i fagentreprise. P-huset ejes og drives af Ørestads Parkering. Salg og udlejning af boliger på VM BJERGET varetages af home Bjerregaard & Co. på Amager. www.vmbjerget.dk
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste