21.10.2008 tekst: Jo Remy-Jensen

Kinesisk inspiration i Gilleleje

BoligFemte generation på Rosmosegaard ved Gilleleje, Ida Rosenvinge Thürmer, gjorde det til et iværksætterprojekt at restaurere det hus, som hun er vokset op i.

Midlerne til den kostbare renovering af barndomshjemmet skaffede hun ved at sløjfe jobbet som lægesekretær og i stedet satse på import af antikviteter fra Kina.

I dag er de flere århundrede gamle stalde, hvor Idas mor opdrættede og trænede rideheste, fyldt med kinesiske antikviteter, som både cyklende turister fra Gillelejes opland og fornemme gæster med krone i bilnummerpladen er hyppige aftagere af.

Samtidig har gårdens hovedhus, som Ida blev boende i efter sin skilsmisse for nogle år siden, gennemgået en forvandling.

Udvendigt er den mest markante ændring husets nye skiffertag med opmurede kamme, der, udover at erstatte det udtjente og utætte stråtag, også får den britisk inspirerede bygning til at tage sig endnu mere imponerende ud 



TV Indslag

Gå til tv-player Se mere Pleasure TV


Se tv-indslag

En lille herregård

Også indendørs har renoveringen fået den over 150 år gamle bygning, som knejser for enden af en endeløs park med figurklippede træer og buske, til at ligne en mini herregård. Der er bl.a. kommet mega-brede Dinesen planker af Douglasfyr på gulvene i de storslåede en suite-stuer, og i hallen og køkkenet er gulvene belagt med fliser af ædel skiffer, hentet specielt hertil fra Sydafrikanske miner.

Minerne er kendt for at bore i flere hundrede meters dybder og den skiffer, som hentes op, siges at stamme helt tilbage fra jordens tilblivelse.
For at understrege stuernes storslåede rumlighed har Ida valgt at holde indretningen i en stil, der bedst kan betegnes som monumental minimalisme.


Ida Rosenvinge Thürmer med sin kæreste Bosse

Moderne design møder Kina

Møblerne er få, men store, og matcher rummenes proportioner perfekt. Stilen er en blanding af moderne design og Kina-antikviteter. Eksempelvis er stuen indrettet med megastore, bløde og bamsede sofaer og stole fra italienske Meridiani, og som kontrast til dem, har Ida valgt et rustikt kinesiske bondebord i lyst, råt træ.

Der er også lyst, råt trælook i spisestuen, hvor et næsten fire meter langt, smalt og skurret bord følger smukt rummets rektangulære form. Bordet, der er en svensk antikvitet, er suppleret med stole med høj ryg og "kjoler" af hør. Udover spisebordet er der kun tre antikke kinesiske taburetter i rummet. Minimalisme forpligter.

Flere steder i huset finder man konsolborde dækket med bøger, blomster og rariteter. Konsolborde er et hyppigt brugt møbel i Kina, hvor de fås i både rå og raffinerede udgaver. I dag er konsolbordene blevet et meget brugt element også indenfor dansk boligindretning.

Et andet af de kinesiske antikviteter, som går som varmt brød er de såkaldte børnebørn-stole. Det er ministole, som bedstefædrene laver selv som gave til familiens nyfødte.


De kinesiske ministole er populære

Varetager selv vedligeholdelsen

Da Pleasure.dk første gang kom til Rosmosegård, fræsede Ida og hendes svenske kæreste, Bosse, som er journalist, på hver sin motoriserede plæneklipper op og ned ad den enorme park, om hører til gården.
Parret står nemlig selv for gårdens og parkens vedligeholdelse og Bosse er også med, når der skal gives en hånd med antikviteterne.

"Jeg gik i gang med begge projekter, antikvitetsfirmaet og renoveringen, mens jeg stod midt i en krise. Den lignede på mange måder en miniudgave af den krise, vi står midt i i dag. Jeg har altid været optimist og projekterne har kun bekræftet, at smøger man ærmerne op, kan man overkomme alt," konstaterer Ida, der allerede har pakket rygsækken til sin sidste af to årlige ture til de nordlige Kina-provinser, hvor hun henter de fleste af antikviteterne fra.





borsen statistik bnt
Se også
Besøg Rosmosegaard på nettet
Verdensvilla - Made in Denmark
Fakta
Ida Rosenvinge Thürmer er 5. generation på Rosmosegaard. Hun driver butikken Rosmosegaard Antik fra hjemmet Butikken specialiserer sig i kinesiske antikviteter Konakt Rosmosegaard på info@rosmosegaard.dk.
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste