Stor altan i solsiden med vue ned langs den fredelige del af Nyhavn

3.10.2008 tekst: Boris Gullev foto: Boris Gullev/tv-indslag: Anders Bundgaard

H.C. Andersens Nyhavn-hus solgt

BoligI Nyhavns bedste ende ligger en 100 pct. original og historisk bolig som har huset H.C. Andersen og en af Danmarks bedst kendte entreprenører, Axel Monberg (fra Monberg & Thorsen), som totalrenoverede huset i efterkrigsårene.

Huset har trods beliggenheden stået til salg i mange måneder. En millionær med sans for rustikt liebhaveri og unik beliggenhed har dog i denne uge slået til hos Home.

Et nedslag i udbudsprisen på 4 mio. kr. (og en helsides annonce i Børsen Weekend) fik køberne ud af busken.

"Vi fik fredag fem opkald fra købere og en af dem var en særdeles hurtig og beslutningsdygtig mand, som kunne se potentialet i huset og derfor slog til," lyder det fra en glad Rudolph de Klauman, mægler hos Home Charlottenlund.

Som olie og vand er der langt fra de nye, dyre, men noget kønsløse superlejligheder i Tuborg Havn til H.C. Andersen-huset i Nyhavn fra 1737 



Pleasure tv tog en tur rundt i husets kitchede indre og i de 18 værelser, hvor det vrimler med gemmesteder, hemmelige rum og interessante tidslommer.. Se med i tv-indslaget herunder:

TV Indslag

Gå til tv-player Se mere Pleasure TV



Hver dag overbeglos den patinerede, hvide facade af tusinder af turister fra havnerundfarten, men meget få har nogensinde set den excentriske farverigdom og fantasi, som fylder husets 502 kvadratmeter fra gadeniveau til tagterrassen.

Huset blev i starten af september sat 4 mio. kr. ned til 25 mio. kr. for at lokke købere til, som har sans for de historiske vingesus i husets mange kringelkroge og hemmelige rum.

Og så er det vist uden tvivl Københavns bedste beliggenhed med udsigten over havnen, det ny skuespilhus om hjørnet og det ubetalelige vue ned langs Nyhavn.

Som olie og vand er der langt fra de nye, dyre, men noget kønsløse superlejligheder i Tuborg Havn til H.C. Andersen-huset i Nyhavn fra 1737. Men her kan man erstatte minimalisme, stål og glas med sjæl, charme og siv i væggene. Og få en mindst lige så maritim udsigt.


En kitchet lounge med træpaneler er den perfekte 'slyngelstue'.


Danmarks nationalsymbol boede her i en årrække...


...Og digteren sov i disse gemakker på 2. sal.


Huset kan sagtens klare en restaurering, men man skal passe på ikke at spolere hyggen i køkkenet


Rudolph de Klauman har hele tiden vist, at den 'rigtige' køber af huset skulle have sans for husets historiske og rustikke charme.


Udsigten mod havnen og Christianshavn

borsen statistik bnt
Land
Danmark
Region
Storkøbenhavn
By
København K
Se også
- Designerbolig med udsigt til Marmorkirken
- Bygger Riviera-penthouse til 306 mio. kr.
- Dansk idyl for 65 millioner
Fakta
H.C: Andersen-huset i Nyhavn er fredet og indeholder 4 fulde plan og en tagetage med terrasse, der samlet giver 502m2 + 108m2 kælder. Hall'en er dekoreret med flotte vægmalerier og der er installeret en charmerende elevator. Huset havde H.C. Andersen boende i perioden 1848-1865, hvor han boede på 2. sal.
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste