BoligSe billederne: Villa Leopolda ved den franske riviera er blevet solgt for 500 mio. euro til en endnu ukendt russisk forretningsmand.
Mens ejendomsmæglerne jubler over den astronomiske pris frygter de lokale franskmænd at invasionen af russiske milliardærer i området vil udhule den uvurderlige charme på Cote D'Azur.
Gæsterne morede sig med at brænde 500 euro-sedler, mens alle grinte vildt
Ejendommen La Leopolda er navngivet efter bygherren, den tidligere belgiske konge Leopold II, og har også været ejet af Microsofts Bill Gates. Roman Abramovich - mangemilliardæren, oliebaronen og fodboldkongen - betalte angiveligt 2,3 mia. kr. for huset, men nu har en landsmand altså sat trumf på.

Hysteriske priser
Selv de mest succesfulde super-mæglere mener at priserne på super-husene er kommet op hvor det nærmer sig hysteri. Det er prisen i sig selv, russerne vælger at gå efter.

Til Le Parisien fortæller mægleren 'Jean Pierre' at "det er totalt surrealistisk, og vi er faktisk lidt rystede. Vi tør ikke komme med tilbud på under 100 mio. euro til disse kunder, for så smider de os på porten - og du skulle se, hvordan de gør det," lyder det.

Ifølge Times Online har russernes lette omgang med penge også gjort lokalbefolkningens accept af indflytterne svær.
"Jeg var til en fest, hvor gæsterne morede sig med at brænde 500 euro-sedler af, mens alle grinte vildt. Senere blev tjenerne bedt om at feje asken op. Det var kvalmende," lyder det fra en anonym hushjælp.
Den overdådige grund er beliggende på en skrænt ned mod byen Villefrance nær Nice og dækker næsten fem hektar.











