BoligMange troede sikkert, at den indiske mangemilliardær Mukesh Ambani kun havde det i munden, da han ville bygge verdens dyreste privatbolig. Men nu er det næsten 10 mia. kr. dyre byggeri for alvor i gang i Mumbai i Indien.
Mukesh Ambani tjener sine penge gennem den petro-kemiske industrikoncern Reliance, Indiens største virksomhed målt på markedsværdi.
Byggeriet var oprindeligt planlagt til at være 60 etager højt, som borsen.dk beskrev sidste år. Men sammen med hustruen Nita Ambani, har familien nu valgt "kun at bygge 27 etager.
Prisskiltet siger lige nu 2 mia. dollar
Det har dog ikke ændret meget på prisskiltet, der lige nu står på lige under 2 mia. dollar. Det fortæller de to artiketerfirmaer Perkins + Will og Hirsch Bedner Associates til Forbes.com.
Nita Ambani har forlangt, at hvis et metal, en træsort eller krystal er brugt på én etage, så skal det ikke bruges på etagen ovenover
Talsmand for Hirsch Bedner Associates siger, at arkitekter og designer skaber bygningen samtidig med at etagerne bliver bygget.
Bygningen er døbt antilla
Byggeriet, som familien har døbt Antilla, er oppe i prisklassen af omkring de 10 mia. kr. fordi hver etage er helt unik. Ikke én af etagerne bliver ens, hverken i valg af materialer eller interiør.
Ifølge arkitekterne, har Nita Ambani forlangt, at hvis et metal, en træsort eller krystal er brugt på én etage, så skal det ikke bruges på etagen ovenover.
Hele ideen til det ekstraordinære byggeri fik Nita Ambani efter et besøg på Mandarin Oriental hotels spa i New York med udsigt ud over Central Park. Det asiatiske interiør fik hende til at spørge efter designeren, og så tog den ene beslutning tilsyneladende den anden.












