BoligHvor ville du bo, hvis du havde 66 mio. kr. til at smide efter en villa ned til Øresund? Tæt på byen? Eller et sted med så få naboer som muligt?
Tankerne ville for mange umiddelbart bevæge sig et godt stykke nordpå af Strandvejen, men man skal ikke længere end til Hellerup for at ramme den københavnske guldkyst.
Der er ikke noget andet til salg i Hellerup ud til vandet, og den her ejendom har ikke været udbudt til salg i 80 år
Her ligger pt. Danmarks dyreste hus til 66 mio. kr. - godt en million mere end sidste uges højdespringer. En herskabsvilla med over 600 etagemeter plus 200 kvm. højloftet kælder. Mere end rigelig plads til to generationer.
Kom indenfor i villaen i billedserien herunder:
Billedserie
Danmarks dyreste
Hvorfor er det her Danmarks dyreste villa?
"Det skyldes alene, at det stykke nede i Hellerup ud til Øresund, det er af mange betragtet som det mest eksklusive område ud til Øresund. Der er ikke noget andet til salg i Hellerup ud til vandet, og den her ejendom har ikke været udbudt til salg i 80 år. Det sker så sjældent," siger medindehaver af Home Charlottenlund, Ivan Eltoft Nielsen til pleasure.dk.
Enten vil man have huset eller også er man ikke interesseret. Vi forventer ikke, at der bliver forhandlinger om prisen
Den korte afstand til byen gør, at mange mener at Hellerups dyre villaer er mere attraktive end villaerne nordpå på f.eks. Vedbæk Strandvej, hvor der i øjeblikket er to villaer til salg til henholdsvis 60 og 65 mio. kr.
"Samtidig er den her ejendom meget rummelig. Den indeholder to meget store boliger, men kan sagtens laves om til at være funktionel som bolig for en familie."
Flere og flere har råd
Har I nogen købere i tankerne?
"Ja, vi har en 10-15 kunder, som vi via vores eget netværk skal have fat i. Men målgruppen er jo egentlig ret stor, for der er flere og flere, der har råd til at købe hus i den har prisklasse."
"Vi har ret mange kunder i det helt dyre prisleje, som prioriterer at bo med udsigt til Øresund. Det er helt unikt."
Er sælger til at forhandle med?
"Nej. Som det også har været med de andre boliger, som er handlet i det prisleje, så er det ofte sådan, at man handler til den udbudte pris. Enten vil man have huset eller også er man ikke interesseret. Vi forventer ikke, at der bliver forhandlinger om prisen," siger Eltoft Nielsen til pleasure.dk.
De seneste villaer, der har været til salg på den eksklusive strækning i Hellerup er gået til 55 og 65 mio. kr. Sidstnævnte blev købt af IT-milliardæren Erik Damgaard.











