31.03.2008 tekst: Boris Gullev foto: Boris Gullev

Royalt golfmekka i Hua Hin

BoligTo en halv times motorvej fra Bang Kok lå for få årtier siden en lille fiskerby, der var kendt for sine lange brede strande, friske fisk og royale paladser.

Nu er byen i rivende udvikling, men det under tæt overvågning af Thailands vigtigste person, den forgudede thailandske konge, som residerer i Hua Hin.

Kongefamiliens paladser ligger spredt i rundt området og på grund af den royale tilstedeværelse, er Hua Hin en mere konservativ by end andre strandbyer i Thailand.

Mindre sex og mere kultur

Den i Thailand ellers aggressive sexindustri er på kongens ordre langt mindre synlig i Hua Hin, hvor alene det at gå rundt i badetøj på gaden ikke er velset. Og nattelivet er begrænset til et lille område med små gader og nogle diskoteker på byens dyre hoteller.

Store frokoster med 8-10 udsøgte retter seafood, mango shakes, colaer og øl til en hel familie for få hundrede kroner 



I stedet er der masser af kulturliv og gode restauranter med menukort, der vidner om Hua Hins historiske egenskab af fiskerby. Her holder de velbjærgede storby-thaier selv ferie.

Billedserie



Så her kan man opleve thairestauranter, hvor de mest kvalitetsbevidste thaier fra den øvre middelklasse nyder store frokoster med 8-10 udsøgte retter seafood, mango shakes, colaer og øl til en hel familie for få hundrede kroner. Og der er mange store markeder, hvor thaimad fra charmerende gadekøkkener, kopivarer og kunsthåndværk skifter hænder.

Sol, service og smil

Lave ejendomspriser og leveomkostninger er et tungt argument for at vælge Hua Hin i Thailand frem for Europa. Men thaiernes hang til smil, god service og Hua Hins gode klima sætter trumfer på. Her regner det også meget mindre end i resten af Thailand.

Der er optimisme omkring udlejningspotentialet, hvis man som huskøber gerne vil have en lejeindtægt 



Og det søde liv i solen skal lokke danskere til at sætte penge i ejendomme her, for at kunne tjene en skilling på udlejning og potentiel prisfest, men også som et fristed for den voksne, kvalitetsbevidste og golf-glade skandinav.

Golf er nemlig den helt store attraktion i Hua Hin hvor 8 golfbaner - flere af international topstandard – tiltrækker golfere fra hele verden. I weekenden og i højsæsonen er det umuligt at opdrive et ledigt hotelværelse i Hua Hin, så der er optimisme omkring udlejningspotentialet, hvis man som huskøber gerne vil have en lejeindtægt.

Dansk golf projekt undervejs

Den danske mægler Thaiestate har da også sat det deciderede golfprojekt Anansara i gang, hvor man for priser på lidt over en halv million kr. kan købe en villa med egen swimmingpool i forbindelse med den lækre Palm Hills Golf & Country Club.

Projektet kommer til at bestå af 46 villaer, med fælles pool og rekreationsområde, Putting Green område, 24 timers vagt, Shuttle Bus service til centrum og strand og et centralt klubhus, hvor man kan nyde aftenerne med de andre mestendels skandinaviske beboere.

borsen statistik bnt
Land
Thailand
Se også
- Besøg Thaiestate
- Besøg guiden Thailand.dk
- Besøg Udvandrerne.dk
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste bolig artikler


 
 
 
 

Seneste