Mere Porsche – mindre Panamara. Sådan er følelsen i den nye GTS-version af det store firedørs lyntog

14.02.2012 tekst: Kurt Henriksen foto: Achim Hartmann

Godt med G-kræfter i ny Panamera GTS

BilenDe findes stadig, skeptikerne der mener, at den store Panamera ikke er nogen rigtig Porsche. Men det kommer til at tynde ud i rækkerne, når de møder det nye medlem af familien, den råsporty GTS-variant.

Med få enkle midler viser den, hvor lidt der skal til, når det gøres rigtigt og får en god bil til at virke endnu mere inspirerende.

GTS er en følelsesmaskine med bedre lyd og en undervogn, der sender G-kræfter direkte til dine øregange og indvolde 

30 ekstra hestekræfter flytter ingen bjerge, 10 mm sænkning af karrosseriet via luftaffjedring er til at overskue, og de lidt kraftigere støddæmpere er ikke nogen revolution. Lidt skrappere knastaksel og lidt flere omdrejninger pisker de ekstra hypper ud af høet.

Lækre sportssæder, alcantara og frække røde syninger præger kabinen, hvis man specificerer den så frækt som her

Ingen af delene er atomfysik. Men når ingredienserne røres sammen på den helt rigtige måde som her og garneres med en mere aggressiv styling, så begynder det at blive sjovt. Til sidst tilsættes et ordentligt skvat trylledrik i form af en fantastisk lyd, og så spiller det hele.

Læs også:
Karma: Et politisk korrekt røverkøb
Lækkerier fra LA Autoshow
Bentley GTC - Endelig et rigtigt stykke automobil

På den måde kan det blive rigtig sjovt at prygle en firedørs limousine på fem meter og knap to tons rundt på en krævende og kuperet racerbane, selvom både sund fornuft og saglig fysik siger noget helt andet. Men oplevelsen her på Ascari Race Resort i Andalusien lyver ikke.

Porsche har ramt den helt rigtige balance, og det gælder også valget af PDK-gear med dobbeltkobling som eneste gearkasse. GTS-filosofien tilsiger ellers både manuelt gear og baghjulstræk for at få den rene, rå og involverende køreoplevelse og lavest mulig vægt.



Men her har man også holdt fast i dét firehjulstræk, der gør en Panamera 4S end spids hurtigere i acceleration end sin baghjulstrukne søster. Simpelthen fordi det ekstra grip vejer tungere i ligningen end den ekstra vægt.

Så bare flet næbbet, purister og kig på stopuret. Og erkend så i samme åndedrag, at I alligevel ikke kan skifte gear lige så godt og effektivt som den overlegne teknik i PDK-gearet.


Lyden er speciel
 
Lyden i Panamera GTS er et helt kapitel for sig. Udover specielle sportslydpotter med en ond, sund bas, så er der også for første gang ført dedikerede lydkanaler fra indsugningen til kabinen.

GTS har en speciel indsugningsmanifold, hvor der åbner to ekstra luftindtag ved 3.500 omdrejninger, og på de to ekstra sidder der simpelthen en slange i hver side med forbindelse til kabinen. Et lille spjæld i hver side åbner sammen med spjældene i udstødningen via en speciel Sound-knap, som også kendes fra de store i Panamera-familien.

Resultatet er helt fantastisk – både med en meget civil hvisken i lukket tilstand og en herlig, raceragtig V8-snert, når spjældene åbner for musikken. Her fører GTS med mange point over de kraftigere Turbo-søstre, der jo er noget mere tilknappede i lyden.

Stilen føres flot igennem på bagsæderne, hvor man også kan nyde ordentlig sidestøtte og røde seler

Meget af oplevelsen ved en bil sidder jo oppe i hovedet – og i ørerne. Derfor sidder jeg lige nu i skrivende stund med fornemmelsen af at have slået min personlige banerekord på den fantasiske Ascari-bane. Det har jeg selvfølgelig ikke. Det føles bare sådan, og det er godt nok for mig.

Følelser er svære at sætte på formel, så du må selv vurdere, om oplevelsen er 275.000 kr. mere værd i forhold til en civil Panamera 4S. Retfærdigvis er der dog også lidt mere udstyr med i pakken samt en vellykket styling og lækre sportssæder for og bag.

Specielle sportslydpotter giver en ond, sund bas, og for første gang er der ført dedikerede lydkanaler fra indsugningen til kabinen 

Overordnet er der lidt mere Porsche og lidt mindre Panamera, men de firedørs limousinekvaliteter og komfort er der stort set ikke solgt ud af. De er der stadig, men glider bare lidt i baggrunden, fordi de sporty kvaliteter fylder mere. I hvert fald i følelserne.

GTS er en følelsesmaskine med bedre lyd og en undervogn, der sender G-kræfter og swingtime oplevelser direkte til dine øregange og indvolde uden at være ukomfortabel.

Det er dén lyd og dén følelse, der skal sælge varen, frem for lidt flere kræfter og et halvt sekund hurtigere acceleration.

Læs også:
Superbiler fra Frankfurt
Den mest ekstreme Lamborghini Gallardo nogensinde
Selvkørende luksusvilla til 180.000 kr. om ugen


borsen statistik bnt
Type
Sportsvogn
Mærke
Porsche
Pris
2.499.420 Kr.
Model
Panamera
Årgang
2012
Se også
Her er den nye 911
To ton Porsche til puritanerne
Porsche går i sort
Fakta
Motor: V8 benzin, 4.806 ccm

Effekt:
430 hk v/6.700 omdr.

Drejningsmoment:
520 Nm v/3.500 omdr.

Transmission:
Syv-trins PDK-gear, firehjulstræk

Egenvægt:
1920 kg

Acc. 0-100 km/t:
4,5 sek.

Tophastighed:
288 km/t

Forbrug, bl. kørsel:
9,2 km/l

C02-udledning:
256 g/km

Grundpris:
2.499.420 kr.
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste