BilenFerrari stråler igen med sin nye stjerne, den åbne 458 Spider, der er både skarp som efterårssol og blid som aftenlys over Toscana.
Hvad får man, hvis man skærer taget af verdens bedste sportsvogn? Tja, umiddelbart lyder det som noget, man får velfortjente tæsk for. Men hvis resultatet er verdens bedste sportsvogn uden tag, så er forbrydelsen vel til at overse. Og så ikke et ord mere i den evige debat om der skal være tag eller ej på en rigtig sportsvogn.
Netop kørbarheden er det mest fantastiske ved en superbil som denne. Min mor kunne køre den
Ferrari vil så gerne kalde sin fornemme 458-model for verdens bedste sportsvogn, og heldigvis for italienerne er de ikke alene om den vurdering. Så det kan jo ikke gå galt, når samme bil smider toppen og kalder sig 458 Spider.
Klassiske proportioner for en centermotorbil – og lyden er fantastisk uden tag
Det med at skære taget af er jo også bare en talemåde, som i bedste fald holdt for et par årtier siden. For selvfølgelig er Spider-udgaven da tænkt ind lige fra start, selvfølgelig er den da lige så stiv som i karossen som salig Pave Johannes Paul på sine sidste dage, og selvfølgelig er resultatet da en bil, der kører om hjørner med samtlige sanser og alle dine indvolde. Forza Ferrari !
Læs også:
Den mest ekstreme Lamborghini Gallardo nogensinde
De ti smukkeste biler nogensinde
Fransk el-superbil slår rekord på Nürburgring
Så meget ligger fast efter en fornøjelig dag bag rattet på Ferrari 458 Spider. I alle betydninger byder den på en plads i solen. Tag nu bare dens tag. Det er ikke en kaleche, som man normalt ville trække over den slags centermotorbæster, og så bare gøre den lidt mere støjsvag og lidt mere lydisolerende og lidt mere stram i betrækket, så man kunne hente et par kilometer mere på toppen af en i forvejen teoretisk topfart. No-no.
Ferrari-folkene skal jo finde på noget at lave, nu hvor de alligevel har ramt grænsen for, hvor meget racerteknologi, de kan stoppe ind i bilerne og hvor mange hundrededele sekunder, de kan jagte på bane, når kunderne – og deres koner – også skal kunne bruge dem til at køre hen til bageren eller op af strandvejen med en is i hånden.
I en verden af downsizede, tvangsfodrede maskiner er det rart med den rene vare
Det forventer de jo OGSÅ. Det er jo derfor, man nu kan købe en Ferrari Spider, der accelererer fra 0-100 km/t på mindre end 3,4 sekunder, og sjovt nok OGSÅ har parkeringsradar bagpå. Men det er en anden historie, man selv kan filosofere videre over.
Designet er harmonisk både med og uden tag, og begge dele virker helt rigtigt
Og det er ikke det rene pjat. Ifølge marketingfolkene er Spider-kunderne en helt anden type end dem, der kører den lukkede 458 Italia, for disse kører sjældent, hurtigt og som regel alene på snoede småveje eller bane. Spider-kunderne kører meget mere, som regel med en partner ved siden, og – påstås det – halvdelen bruger bilen på daglig basis.
Nå, men Ferrari har strikket en avanceret aluminiumsklud af et tag, som folder sig ned over motoren og gemmer sig så godt, at du helt kunne glemme, du har det, hvis du ellers bor i Californien. Det vidunderlige er, at konstruktionen er så enkel, at man tror, det er løgn eller i hvert fald latin, at italienerne – og alle andre – var så længe om at finde på den (se boks).
Den nye Spider byder på mere benplads end forgængeren – ifølge Ferrari kan en fuldvoksen på 195 cm også finde sig til rette
Teknikken er helt den samme som i den lukkede 458 Italia. Det vil sige en 4,5 liters V8’er med 570 hestekræfter og det elskede Ferrari-vræl, når alle de røde heste piskes ud af høet ved himmelske 9000 omdrejninger. Ren sugemotor – ren selvfølge.
I en verden af downsizede, tvangsfodrede maskiner er det rart med den rene vare. Der er jo ingenting, der slår kubik og omdrejninger. Det skulle da lige være flere kubik og højere omdrejninger.
Motoren er koblet til samme syv-trins gearkasse med dobbeltkobling som på Italia, og den bidrager stærkt til at gøre bilen til et flerhovedet uhyre. I det ene øjeblik kan man cruise dovent gennem byen med 1200 omdrejninger i syvende gear og lige knap 60 km/t med en is i den ene hånd og elskerinden i den anden.
Og i næste sekund kan man lave en fem-dobbelt nedgearing og fyre motoren af, så de fem-dobbelte skiftedioder flasher hidsigt øverst på ratkransen, mens man med et lille fingervip bladrer op gennem gearkassen med skiftepalene bag rattet.
Den lille Manettino drejeknap styrer som sædvanligt løjerne og gør det hurtigt nemt at overføre sit humør til bilens setup
Det er så legende let, at alle kan deltage. Og netop kørbarheden er det mest fantastiske ved en superbil som denne. Min mor kunne køre den – også så det lyder fantastisk og helt rigtigt, og hun har ikke engang kørekort.
Styretøjet, vejgrebet og balancen er så delikat, at man trækker G-kræfter ad libitum. Hvis svinget spidser mere til end forudset, drejer man da bare lidt mere på rattet. Hvis man ikke får bremset ordentlig ned, drejer man da bare ind i svinget. Det er i hvert fald ikke bilen, der sætter grænser her på offentlig vej tæt på Bologna.
Mens vi snor os op over en bjergtop, bliver min køremakker mere og mere stille og grå i hovedet, hvorefter han smager på morgenmaden igen i samme sekund, vi kaster os ind på en vigeplads. Og det var oven i købet ham selv, der kørte.
Verdens bedste sportsvogn? Der er noget om snakken. Den eneste direkte konkurrent blandt de åbne, italienske superbiler – Lamborghini Gallardo Spyder – ejer ikke samme skarphed, hvis man ellers er i stand til at se bort fra de stramme designlinjer.
Men den er jo også ved at være en ældre dame. En åben Porsche 911 Turbo kan også lege med, men heller ikke med samme lethed og elegance.
Ikke engang de letkørte hverdagskvaliteter har Porschen for sig selv længere her i sportskategorien.
Luk taget, sæt gearet i Auto og affjedringen på komfort – så tager en 458 Spider dig længere, end du nogensinde troede, du orkede at køre i en Ferrari med centermotor.
De lange hurtige motorvejssving bliver aldrig nogen livret for den type biler, og man kan også godt mærke, at karrossen flekser lidt mere på ujævnheder. Men komforten er overraskende god, og den nye Spider byder i øvrigt på mere benplads, så en 195 cm mand også skulle finde pladsen tilstrækkeligt.
Det virker underligt at fremhæve den slags ved en Ferrari, der burde være det mest kompromisløse på hjul. Men den side har den jo OGSÅ. Og det mest blærede er, at med så overlegen teknik er der slet ikke brug for kompromisser. Det virker som det omvendte af valgløfter, der opløses af virkelighed. Det virker bare.
Læs også:
Ny Lamborghini: Ond som aldrig før
Porsche - Imperium gennem 6 årtier
Ny Jaguar a la Formel 1
