Verdens første Land Rover uden firehjulstræk kan selvfølgelig ikke det samme i terrænnet. Men med en mere rolig speederfod og lidt teknik bag rattet kommer man langt.

11.10.2011 tekst: KURT HENRIKSEN

Ny Landrover - Nu uden firehjulstræk

BilenMan kan næsten høre det for sig. To distingverede herrer sukker over sædernes forfald fra hver sin Chesterfield i klubben, da den ene sætter trumf på til sidst: »Og ved De hvad – nu har man sågar ladet fremstille en Land Rover uden firehjulstræk. My Goodness!«

Måske skulle Land Rover bare lade være med at fortælle kunderne noget. Så ville alle være glade  

Havde man spurgt om det hos fabrikkens topledelse for bare fem år siden, ville svaret have været en klar afvisning. Jeg ved det, for jeg spurgte, og det lød prompte og småfornærmet: »4WD er en så vigtig og integreret del af vores mærke-DNA, at det kan jeg aldrig forestille mig. Never ever!«

Hårde miljøkrav

Men miljøet er en hård herre. En model med lavere forbrug pynter i fabrikkens CO2-regnskab, og selv Land Rover må erkende, at hovedparten af deres kunder jo alligevel aldrig får gjort alvor af den der tur tværs over Borneo.


Næsten hver fjerde europæiske kunde i Freelanders klasse vælger en forhjulstrukket SUV, så Land Rover er redet samme vej med sin Freelander 2 eD4.

Det officielle gennemsnitsforbrug ligger på 16,7 km/liter 

Det er den mest økonomiske – eller mindst forslugne – Land Rover nogensinde, for det officielle gennemsnitsforbrug ligger på 16,7 km/liter. Motoren er den velkendte 2,2 liters diesel, som nu yder 150 hk, og har bl.a. stop/start funktion som standard. Den største gevinst ligger dog i, at motoren ikke skal trække ekstra differentialer og aksler rundt for at sende kraft til baghjulene.

Læs også:
Nissans hybridbil lige så hurtig som superbiler
Vovet udspil fra Hyundai
BMW satser på laserlys

Den fine Freelander er simpelthen og bogstaveligt talt blevet amputeret. Eller kastreret, som de nok vil fnyse i Land Rover-klubben. Når man kigger ind bag baghjulene kan man se, at trækaksler og differentiale simpelthen bare er flået af – eller rettere sagt, de er aldrig monteret.

En simpel operation – og så kan de fingernemme jo spekulere i, om bilen kan bygges tilbage til det oprindelige.

Operationen giver selvfølgelig både fordele og ulemper. Forbruget og støjniveauet går ned, men jeg kan nu ikke rigtigt høre det sidste. Til gengæld bilder jeg mig at kunne mærke et mere letgående gearskifte i forhold til dét, jeg husker fra de normale Freelandere. Det rimer med, at der ikke er så lang og kringlet en drivline, der skal sættes i sving.



Marketingpladder

I terrænet savner man selvfølgelig sit firehjulstræk. Alt andet er marketingpladder, for pladder er pladder, når hjulene snurrer rundt. Alle knapper til styresystemet Terrain Response er naturligvis væk på denne model, og i det hele taget kræver den forhjulstrukne udgave lidt mere af førerens egne terrænevner.

Når det går over stok og sten, kan man også nyde en mærkbart velbygget bil og den suveræne affjedring 

Forhjulstræk og god frihøjde skal man ikke undervurdere i terræn – det ved alle os, der kører 2CV. Og hvis man ellers bare udnytter motorens gode moment og lader den tygge op i tomgang, mens antispin-systemet arbejder, så kan man godt kravle op ad f. eks. en stejl skråning med løst grus.

Når det går over stok og sten, kan man også nyde en mærkbart velbygget bil og den suveræne affjedring, der jævner selv store huller ud til et stuegulv. Det er der heldigvis ikke ændret på.

Land Rover Freelander 2 eD4- Tekniske data

Beskeden besparelse

Men er det så noget for dig? En Land Rover uden firehjulstræk? Besparelsen er trods alt beskedne 30.000 kr. i indkøbspris plus selvfølgelig en bedre brændstoføkonomi. Tjae, personligt skulle jeg angribes af et ordentligt anfald realisme for at gøre det.

Bare tanken om at kunne køre på eventyr og tage en kompasretning ud i horisonten er jo en del af charmen ved en SUV.

Måske skulle Land Rover bare lade være med at fortælle kunderne noget. Så ville alle være glade – inklusive miljøforkæmperne.

Læs også:
Opel sætter turbo på familieslæden
Den mest ekstreme Lamborghini Gallardo nogensinde
Luksus-stationcar fra Henrik Fisker

borsen statistik bnt
Type
SUV
Mærke
Land Rover
Pris
505.000 Kr.
Model
Freelander 2 eD4
Årgang
2011
Se også
VW’s familieansigt har fået et ansigtsløft
Inspirerende 1’er fra BMW
Brutal Cadillac med monstermotor
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste