BilenWeekend besøgte årets vigtigste biludstilling i Frankfurt før den officielle åbning og udvalge de største nyheder.
Jaguar C-X16

Allerede næste år er Jaguar klar med en ny sportsvogn – og 50 år efter Jaguar E-type vender legenden tilbage. I Frankfurt står der dog »kun« konceptbilen C-X16, mens den kommer til at hedde Jaguar XE, når den lanceres. Forvent at se roadster-versionen næste forår på udstillingen i Genève, mens Coupeen forventes et år senere.
Bagklappen er sidehængslet ligesom sin legendariske forgænger, men på motorfronten går Jaguar nye veje. Konceptbilen har en 3-liters V6-motor med kompressor, der yder 380 hk, mens der på bagakslen sidder en elmotor, der yder 95 hk – Jaguar C-X16 er nemlig en hybrid, mens der ellers også er plads til 4-cylindre motorer, V6-motorer eller V8-motorer.
Mercedes Sls Amg Roadster

Godt nok kan en SLS AMG Roadster ikke imponere med mågevinger som en SLS AMG, til gengæld yder den åbne SLS det samme som coupé-versionen. Konkret betyder dette en 6,2-liters V8-motor med 571 hk. At bagagerummet kun kan rumme 173 liter, glemmer man med garanti gerne, når man kan åbne stoftaget elektrisk og på denne måde ikke kun er tættere på moder natur, men endnu bedre kan høre lyden fra den pragtfulde AMG-motor.
Og til trods for, at der bliver kredset for køreren og passageren med masser af luksus såsom varme i lædersæderne med integrerede varmeblæser i nakkestøtterne, så er også SLS AMG Roadster en sand sportsvogn. 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, sportsundervogn med dobbelte wishbones.
Læs også:
Ny Porsche på oliejagt
Ny Maserati - Ret beset to biler i én
Ferrari handlet til 80 millioner
Bentley Continental GTC

På udstillingen i Frankfurt præsenterer Bentley den åbne version af den nye Continental GT: Continental GTC. Til trods for en egenvægt på tæt ved 2,5 tons sørger en 6-liters W12-motor for 575 hk og dermed en topfart på 314 km/t.
Kia GT

Man tror næsten ikke sine øjne, men dette er en Kia. Godt nok en konceptbil, men den tyske Kia-designchef Peter Schreyer har fået lov til at lege. Inspirationen kommer fra de store GT-biler fra 70’erne, og også ikke Kia-typisk er, at Kia GT har baghjulstræk. Lidt mere jordnær er motoren – en 3,3-liters V6-turbo med 395 hk. Så måske er der en chance i fremtiden – Peter Schreyer fortalte på udstillingen, at en gang imellem bliver drømme til virkelighed.
Lamborghini Gallardo LP 570-4 Super Trofeo Stradale

Den nyeste Lambo accelerer hurtigere, end man kan sige dens fulde navn – 3,4 sek. fra 0-100 km/t, mens topfarten er 320 km/t. Den italienske sportsvogn blev udviklet til racersporten, men nu fås den også med tilladelse til at køre på offentlige veje. Der bliver dog kun bygget 150 stk. I øvrigt kunne Lamborghini fortælle, at konceptbilen Sesto Elemento, der blev vist i Genève tidligere på året, nu går i produktion –i alt 20 stk.
Læs også:
Den mest ekstreme Lamborghini Gallardo nogensinde
Porsche - Imperium gennem 6 årtier
De ti smukkeste biler nogensinde


















