BilenI 100 år har Chevrolet skabt amerikanerbiler til den storsælgende amerikanske drøm, men de seneste år har Chevrolet udvidet drømmen til det europæiske kontinent og der står nu Chevrolet på bagsmækken af godt hver 20. solgte personbil i lille Danmark.
Danske Knudsen blev hurtigt en sand revolution på bilfabrikken
I den tråd har Chevrolet valgt at fejre jubilæet med en dansker med et stort internationalt navn som blikfang for den nye Chevrolet Aveo, som lanceres på lørdag med en frisk femstjernet sikkerhedsgodkendelse fra EURO NCAP i bagsmækken.

Helene Christensen er for længst blevet en anerkendt fotograf.
Det er noget af et kvantespring fra den gamle Aveo som kun fik sølle to stjerner fra sikkerhedsguruerne tilbage i 2006. Måske det er derfor, at selskabet her i anden omgang Aveo har parret de fem nyslåede sikkerhedsstjerner med en ikonisk, dansk en af slagsen.
Danmarks største model gennem tiderne, Helene Christensen, bliver nemlig stadig hyret som supermodel, men har i de seneste år skabt sig en karriere som feteret fotograf.

Et billede af en garvet model, der tager et billede af en ny model.
Og hun forstår øjensynligt også at sætte fokus på biler, der normalt ikke er en af modeverdenens foretrukne kareter, men som mere vil egne sig til familietransport, som bil nummer to for de velbjærgede eller som bil nummer 1 for den nyuddannede, urbane akademiker, der ser stort på, at amerikanerbilen faktisk er produceret i Sydkorea. Læs også: Helena forfører verden på ny

Chevrolets danske præsident, Mister Knudsen. Han fik med bogstavet "k" modellen Super Series K Pick-Up fra 1924 opkaldt efter sig.
Apropos globalisering er det værd at nævne, at der har ligget Chevrolet-fabrikker i Sydhavnen og på Nørrebro i København og at selskabet har danske rødder gennem danske William S. Knudsen, som var 'præsident for Chevrolet-divisionen af General Motors fra 1924 til 1937.
Han voksede op i kartoffelrækkerne på Østerbro og endte som en ægte amerikansk industrifyrste
Danske Knudsen blev hurtigt en sand revolution på bilfabrikken, da han til forskel fra datidens chefideal ikke kun satséde på kæft, trit og retning som gulerod for samlebåndsarbejderne. “If you want to see me, come to my office and take a seat”, blev hans motto som leder.
Den stil blev der efterfølgende kvitteret for med en titel som chef for hele GM- koncernen.

Her ses Louis Chevrolet. Den franskfødte grundlægger af Chevrolet. Med en behørig Gauloises i mundvigen.
Han voksede op i kartoffelrækkerne på Østerbro og endte som en ægte amerikansk industrifyrste. Og fik også æren som cover-boy på Time Magazine, da han under 2. Verdenskrig hurtigt omlagde bilproduktionen til krigsmateriel og blev folkeeje under navnet Big Bill.
Læs også: Koreanerbil til overklassen

















