BilenFormula BMW giver duften af en rigtig formel-racer og er super køretræning – også selvom man ikke ender som verdensmester
Sebastian Vettel har siddet i en bil nogenlunde som min og se bare, hvad han har drevet det til. Drømmene får fuld gas, mens jeg flyver ned ad langsiden, men da bilen pludselig slår et svirp med bagenden, kommer jeg hurtigt tilbage til virkeligheden og ned på jorden.
Søger man den ultimative køreoplevelse, som kun en formel-bil kan give, så er Formula BMW et rigtigt godt bud
Ikke at der er særligt langt derned. Min bagdel hænger få centimeter over asfalten på Sturup Raceway i Skåne, og lige bag mig vræler en arrig motorcykelmotor fra en BMW K 1200 RS. Jeg sidder i et rør med fire hjul, der stritter ud i hvert hjørne samt et rat og en gearstang. That’s it.

F1-verdensmester Sebastian Vettel har også kørt Formula BMW, men viste sig ikke på Sturup, den tøsedreng.
Det er helt basalteknik og køreteknik, hvor der ikke er gemt nogen som helst ind- eller udtryk væk bag komfort- eller sikkerhedsudstyr. Her siger både motor, gearkasse og undervogn tingene direkte, og der er kontant afregning, hvis man ikke hører efter de mange små signaler. En hård skole, men det perfekte sted at lære den grundlæggende køreteknik i en racerbil.
Formula BMW er en kravlegård for nye racertalenter, men vi andre kan også få en bid af drømmen. Eller rettere købe den i dyre domme på Formula BMW Racing Experience, som er eventafdelingen, der er åben for alle. Eller rettere åben for alle, der opfylder de fysiske krav.
Læs også:
Mød mændene bag de danske superbiler
Danmarks ubestridte racer-dronning
Ferrari FF - Firehjulstræk og fire sæder
For det første skal man kunne klemme sig ned i cigaren – og kunne kigge op over kanten – så man skal være mellem 160 og 188 cm høj. Vægten må ikke overstige 100 kg og hvis dine sko har størrelse 47 eller mere, må du også vælge en anden karriere. Der er i øvrigt også krav om en alder på minimum 18 år og gyldigt kørekort, selvom det hele foregår på lukkede baner.
Dagen på Sturup starter med udlevering af køredragt, sko, hjelm og handsker, så man er klædt ordentligt på. Den hvide køredragt giver i sig selv den første racerstemning, når vi render rundt og ligner The Stig wannabees...
Vi får lidt teori om banen og kommer en tur i bilen for at få forklaret funktionerne. Et øjeblik frygter jeg, at jeg bliver nødt til at brække kravebenet igen for at få mine brede skuldre på plads. Indtil det går op for mig, at jeg skal have skuldrene ned under den brede kant på siddebrønden. Jøsses da – det føles som om, jeg ligger næsten vandret og i hvert fald langt mere på ryggen end jeg husker en Formel 1-oplevelse for nogle år siden.

Den heftige BMW M3 bruges som pacecar, men den bliver mageligt fulgt til dørs af de små, lette Formel-biler.
Efter lidt møflen frem og tilbage ender jeg lige direkte på halebenet, hvor jeg sidder resten af dagen. Jeg sidder rent ud sagt ad r.... til, men det glemmer jeg hurtigt. Schumacher har jo heller ikke tudet sig til alle sine titler. I hvert fald ikke dem allesammen.
Til første kørepas har det tyske crew linet bilerne op i pitlane. Sorry, men racersproget er jo engelsk, og vi er allerede smittet. Vi får endnu en gang strenge formaninger om reglerne: »No overtaking at any time – just use ze first pass to get ze feeling of ze car,« messer de for tredje gang med stram mine.
Vi bruger første pas på at lære bilen at kende, at accelerere op gennem gearene og føle os ind på bremser og styring. Sturup er en perfekt bane til bilen med sine mange små og snævre sving. Allerede på første pas får vi en fornemmelse af, at det her en helt speciel, rå køreoplevelse.
Det her er følelsen af rigtig ræs i en rigtig racerbil
Efter første pas evaluerer vi de første erfaringer i teorilokalet og får en briefing om andet pas. Her får vi mere fart på og skiftes til at ligge lige bag vores pacecar, som viser ideallinjen rundt på banen. Vi er tændte og klar.
Desværre har vi en deltager i gruppen, som ikke rigtigt forstår det enkle rotationsprincip og kører noget alternativt, selvom han kalder sig selv en erfaren racerkører. Jeg skal ikke nævne navne, men han er svensker og dingler rundt på banen som den værste fordom om sine landsmænd. Det koster rytmen i andet pas, men farten får trods alt en tand i vejret.
I takt med at farten skyder i vejret, træder bilen mere i karakter – og bliver mere krævende. Der er absolut ingen elektroniske hjælpemidler til at redde æren og materiellet, hvis man løber tør for asfalt og talent.

Ser det smalt ud? Det føles endnu smallere, kan vi hilse og sige, og man ligger mere end man sidder i det spartanske cockpit.
»You are the ABS«, lød det nøgternt under briefingen, og den kompromisløse tilgang er med til at give en meget mere intens køreoplevelse. Der er kun dig og bilen – og ingen dumme undskyldninger, hvis du ryger af.
I tredie pas bliver vi lovet frit løb, når pacecaren kører ind efter to opvarmningsrunder. Men stadig uden overhalinger – og gæt hvem der holder forrest, ak... Men vi har fået besked om, at vi skal lade os falde bagud og lave ekstra luft, hvis nogen kører langsomt, så det lykkes at køre næsten en hel omgang ad gangen på fuld skrue.
Endelig folder bilen sit potentiale ud – især når det gælder hastigheden i de små sving. Vi trækker G-kræfter til kvalmeniveau, og på hver eneste omgang bliver jeg overrasket over, hvor vanvittigt sent, man kan bremse. Det her er følelsen af rigtig ræs i en rigtig racerbil, og man sidder bogstaveligt talt lige midt i et bombardement af oplevelser og input fra bilen.
Lyden er aggressiv, når motoren snerrer op imod 10.000 omdrejninger, og de gule og røde skiftedioder på rattet skriger på næste gear. Men bilen er relativt letkørt og til at aflæse, hvis man ellers er vågen.
I forhold til den lange række af køreevents, jeg har deltaget i, kan jeg anbefale Formula BMW på den
tekniske og oplevelsesmæssige side. Men i en perfekt verden havde der selvfølgelig været et kørepas mere end de kun tre stykker hele dagen.
Formula BMW er en kravlegård for nye racertalenter, men vi andre kan også få en bid af drømmen
Der mangler også lidt forståelse for, at hver deltager betaler for en helt unik oplevelse, hvor de fleste deltagere er der for første gang. Personalet evner ikke helt at skjule, at det bare er endnu en dag på kontoret, hvor de har hørt og set det hele før. På det punkt er der en helt anderledes og personlig atmosfære hos f.eks. BMW’s egen Fahrertraining-division. Her er der også et bedre blik for at læse folk og dele dem op efter køreteknik, så alle får en bedre oplevelse ud af det.
Deltagerne på Sturup havde betalt 14.700 svenske kroner inkl. moms. Dermed kommer prisen for Formula BMW op i nærheden af et par dages intensiv træning i f. eks. en BMW M3 med langt mere køretid. Men søger man den ultimative køreoplevelse, som kun en formel-bil kan give, så er Formula BMW et rigtigt godt bud.
Læs også:
Knivskarp superbil fra de ærekære japanere
Ny Aston Martin - Både gentleman og hooligan
Muskelbiler fra englenes by


















