En ildkugle af køreglæde. BMW’s mindste M-version er en fræk og flabet bil, der brænder sig ind under huden.

30.06.2011 tekst: Kurt Henriksen foto: Pressefotos

BMW's lille ny er fræk og flabet

BilenFarven hedder Valencia Orange, men »flammeskrift« havde været mere rammende for dens tilstedeværelse. Den specielle farve sætter en fed streg under BMW 1-serie M Coupé, en helt særlig bil, hvor eneste ærgrelse er, at den ikke er kommet på gaden noget før.

Den er noget af det mest flabede og pirrende, jeg nogensinde har mødt i så lille en størrelse 

Vi har ventet længe på en M-version af BMW’s lille 1-serie. Alt for længe har vi sukket efter den oplagte »mini-M3«, men den var dæleme også værd at vente på.


Bemærk de udbyggede skærme, som trækker linier tilbage til forfaderen BMW 2002 Turbo.

Den er noget af det mest flabede og pirrende, jeg nogensinde har mødt i så lille en størrelse, og samtidig virker den også så gennemført harmonisk og – nå ja, voksen ligefrem. Komplet er det eneste ord, selvom det knap nok dækker hele spændvidden på 1-serie M Coupé.

Læs også:
To ton Porsche til puritanerne
Den Evige Kamp: Boxster mod Mercedes SLK
Ny BMW udfordrer Maserati Gran Cabrio

Knudret navn

Navnet er knudret, for det mere nærliggende navn M1 har jo været optaget af en større centermotorbil hos BMW siden slutningen af 1970’erne. Men det lover godt for realiseringen af den nyere konceptbil med samme navn.

Foreløbig kan vi muntre os med 340 hestekræfter i den lille hidsigprop, som giver så meget køreglæde, at den fuldvoksne grundpris på en lille million er tæt på at være billig.

Den giver så meget køreglæde, at den fuldvoksne grundpris på en lille million er tæt på at være billig 

I en kompliceret og korrekt tid er det også fedt at møde et automobil, der ikke gør verden mere indviklet end højst nødvendigt: Masser af kræfter, manuelt gear og baghjulstræk. Det er køreglæde i sin reneste form, mere involverende og pirrende end i mange sportsvogne med flere millioner på prislappen.

Hardcore M-fans vil måske hævde, at det bare er en gejlet og chippet 135i, og i princippet har de jo ret. De vil måske også rynke på næsen over, at der er turboladning og ikke en ren sugemotor. Men det går over, når først de har prøvet bilen. Hvis ikke det var for det solide bundtræk helt fra 1500 omdrejninger, kunne man godt køre rundt og glemme, at det er turbomotor.

Hverken lyden eller omdrejningsviljen fejler noget, og der er masser af fed, klassisk BMW-bas og god snert i motoren helt op til det røde felt ved 7000 omdrejninger.


Alcantara på instrument- bord og dørsider samt gode sportssæder i læder – resten er stort set om en standard 1-serie.

Det lille M har i øvrigt ikke bevægelig redline, der stiger i takt med olietemperaturen som på de »rigtige« M-biler, men den skriger jo heller ikke så langt op i omdrejninger. Og turbotrækket betyder, at man også bare kan parkere gearstangen i nederste højre hjørne og cruise dovent gennem land og by i sjette gear hele dagen, hvis man er i dét humør.

Styretøjet er helt suverænt. Der er et vanvittigt godt og præcist bid, og som altid er det fornøjelse i sig selv at få det velformede, fede M-rat mellem hænderne.

Ud over dét er kabinen pyntet op med alcantara med orange syninger på instrumentbord og dørsider, gode sportssæder med læder, men ellers ruttes der ikke med detaljerne. Resten ligner en helt almindelig flad 1-serie i den velkendte spartanske BMW-stil. Og bag rattet løber den massive køreglæde alligevel med hele opmærksomheden.

Udvendigt springer den massive, men vellykkede front i øjnene, og de udbyggede bagskærme sender en venlig hilsen til forfaderen 2002 Turbo. Den nye M-baby står så selvsikkert og flabet på hjulene, at man kun kan holde af den. Eller synes, at designet bare er for meget, og specielt farven deler vandene. Jeg elsker begge dele, for her er virkelig bilen, der kan bære det.

Til sport og hverdag

Dén bil skal opleves, men tallene taler for sig selv, når det gælder præstationer: 0-100 km/t på 4,9 sekunder sender den i klasse med langt større sportsvogne, men det officielle snitforbrug på 10,4 km/l og en relativt høj komfort sætter den også ind i en praktisk ramme som hverdagsbil.

Grundprisen plus lidt udstyr sender den godt nok op i nærheden af sportsbisser som f.eks. Porsche Cayman S. Men dér fortjener 1-serie M Coupé også at være, og ud over det sportslige har den også andre kvaliteter at byde på.

Læs også:
To topløse svenskere - En blid og en fyrig
Golf Cabriolet - 10 års venten er ovre
Billige bilklassikere til salg

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
BMW
Pris
974.000 Kr.
Årgang
2011
Se også
Et nyreslag fra den jordnære Mercedes
Årets Motorcykel fundet efter historisk finale
Åben raket fra Bayern
Fakta
BMW 1-serie M Coupé

Motor: R6, 2.979 ccm, twinturbo
Effekt: 340 hk v/5.900 omdr.
Drejningsmoment: 450 Nm v/1.500 omdr.
Transmission: Seks-trins manuelt gear, baghjulstræk
Egenvægt: 1570 kg
Acc. 0-100 km/t: 4,9 sek.
Tophastighed: 250 km/t (begrænset)
Forbrug, bl. kørsel: 10,4 km/l
C02-udledning: 224 g/km
Grundpris: 974.000 kr.

Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste