BilenDe kan begge gemme taget væk i bagagerummet. De er begge undfanget af svenske bilfabrikanter, og de har begge benzinmotor med turbolader. Men så er det også ved at være slut med lighederne mellem Volvo C70 T5 og Saab 9-3 Cabriolet Griffin Aero
På papiret er de to svenske duellanter på disse sider næsten ens. I virkeligheden er de dog fundamentalt forskellige i udstråling og køremåde. Hvor Saab 9-3 Cabriolet gemmer på et fyrigt temperament, befinder Volvo C70 sig bedre, når den cruiser op ad strandvejen med blide toner strømmende ud fra det velklingende anlæg.
Det stilfulde interiør matcher det elegante ydre godt – ikke mindst med testbilens lyse læder.
Med Volvoens femcylindrede motor, der yder 230 hk og 320 Nm fra blot 1500 o/min, er den sågar hurtigere end Saab 9-3 fra 0-100, men i realiteten føles den langsommere. En af årsagerne er automatgearkassen, der kun har fem trin og oven i købet lider af en udpræget elastik-effekt under acceleration, hvor motoren lægger sig lige over 3000 o/min, imens farten øges.
Valget mellem de to topløse svenskere er svært
I lighed med Saab 9-3 Cabriolet er her to udstødningsrør i bagenden, men hvor de spiller en blid bas i Saab’en, er de nærmest stumme i Volvoen. Om man er til det ene eller det andet må være en smagssag, men det forstærker billedet af, at Volvoen i højere grad taler til fornuften end til følelserne.
Forskellen i temperamentet på de to bliver endnu stærkere, når vejen slår et sving. Den relativt bløde affjedring i C70 absorberer langt flere ujævnheder, end det er tilfældet i Saab 9-3, men til gengæld krænger Volvoen mere, og det lette styretøjet giver ikke samme fornemmelse af, hvad forhjulene foretager sig.
Læs også:
Fransk el-superbil slår rekord på Nürburgring
Skibsreder med kælderen fuld af superbiler
Højteknologi til sommerens roadtrip
Det går desværre ud over retningsstabiliteten på motorvejen, for på trods af, at testbilen er udstyret med 18”-fælge og dæk med lave profiler, skal der ikke meget sidevind til, før det er nødvendigt at dreje på rattet for at holde kursen.
Hvad Volvo C70 ikke har i driver appeal, har den til gengæld i elegance. Selvom der er plads til et foldetag i stål under bagklappen, er bagenden på samme tid meget Volvo’sk og meget let at se på.
Kabinen er lidt mere trang end i Saab’en, til gengæld fremtræder den væsentligt mere eksklusiv og stilren, og på trods af, at undertegnedes lår var i konstant karambolage med grebet til håndbremsen, er førerpladsen i C70 et meget behageligt sted at opholde sig.
Hvad Volvo C70 ikke har i driver appeal, har den til gengæld i elegance
Som i Saab 9-3 gælder der de samme betingelser på bagsædet, nemlig at det bliver et ganske trangt sted for voksne mennesker med taget oppe.
I stedet kan passagerer i Volvoen glæde sig over, at støjniveauet er markant lavere under foldetaget af stål, end det er under Saabens stofkaleche.
Men hvorfor skal betjeningen af taget være så formynderisk? Det kan kun lade sig gøre at køre taget op eller ned, hvis motoren er tændt, bilen holder helt stille, og man har foden på bremsen. Når affæren oven i købet tager 30 sekunder, mod 20 sekunder i Saab 9-3, gider man næsten ikke bøvle med det på kortere ture, og det er da er ærgerligt, når nu bilen er en cabriolet.
Volvo er sluppet rigtig godt fra designet af bagenden på C70, der er let og elegant i sammenligning med mange andre biler med foldetag af stål.
Valget mellem de to topløse svenskere er svært. Min indre skade, der holder af alt, der skinner og ser godt ud, hælder til den elegante Volvo C70. Det markant lavere støjniveau med taget oppe er også en vigtig faktor, når det alligevel er sådan, bilen kommer til at køre de fleste kilometer under vore breddegrader.
Alligevel er det Saab’ens hidsige motor og spændstige køreegenskaber, der har vundet den største del af mit hjerte – og er det ikke den del af legemet, en cabriolet skal købes med?
Jeg har netop parkeret den splinternye Saab 9-3 Cabriolet nær et gadehjørne på Amager. Imens jeg er ved at slå den fuldautomatiske kaleche op, stopper en modkørende mand i en ældre Citroën Xantia ved siden af mig og ruller vinduet ned. Jeg forbereder mig på at blive konfronteret med janteloven.
»Hvor er det godt, at der stadig er nogen, der støtter Saab,« siger manden blot og kører væk igen, inden jeg når at bekende, at jeg har smykket mig med en testbils lånte fjer.
Manden ville så afgjort have haft ret, hvis bilen havde været min egen. Selvom Saab 9-3 Cabriolet på flere punkter er langt fra perfekt, har den masser af eksistensberettigelse.
Tag f.eks. frontdesignet, der er umiskendeligt Saab og skiller sig ud fra mængden. Tag dernæst motoren, der til fulde lever op til frontens aggressive ansigtsudtryk.
Testbilen er udstyret med den seneste version af Saabs turbobenziner på 2,0 liter, der har fået en mere avanceret turbolader. Det betyder 220 hk og et rigtig godt moment på 350 Nm fra 2000 o/min.
Den har masser af eksistensberettigelse
På trods af at kræfterne bliver ført fra motoren til forhjulene igennem en automatgearkasse, der i visse biler kan stjæle mange kræfter, føles bilen potent. Det skyldes dels, at automatgearet både udnytter motorens gode moment ved at accelerere ved forholdsvist lave omdrejninger, men også reagerer tilpas hurtigt på ordrer om at lave kickdown, hvis det skal gå rigtigt stærkt.
Når der samtidig udgår en sund bas fra de to udstødningsrør, og turboen pifter højlydt fra motorrummet, føles accelerationsevnen markant stærkere, end den officielle 0-100-tid på 9,2 sekunder antyder.
I det hele taget virker Saab 9-3 Cabriolet ganske sportsligt afstemt i den testede Griffin Aero-version. Affjedring er fast, og på motorvejen mærker man de fleste ujævnheder igennem de store lædersæder.
Det bliver dog aldrig direkte ukomfortabelt, og gevinsten bliver leveret i form af en god retningsstabilitet på motorvejen og en udmærket underholdningsværdi, når den indre fartdjævel kommer snigende på en øde, snoet sognevej, uden at der dog er tale om nogen sportsvogn.
For en merpris på 18.500 kan en Hirsch-tuning øge moterens effekt fra 220 hk til 265 hk - vel at mærke med fuld fabriksgaranti i behold.
Det har nok heller aldrig været meningen, for i modsætning til rigtige sportsvogne byder Saaben på siddepladser til fire personer under stofkalechen. Voksne mennesker kan stoppes om på bagerste række, men med kalechen oppe er det så som så med lofthøjden.
Det problem fordufter selvsagt, når man holder fingeren på den knap, der gemmer kalechen væk i bagagerummet. Operationen tager respektable 20 sekunder og kan foretages med en hastighed på op til 30 km/t. Dermed kan man sagtens nå at åbne op for himlens stråler, imens man holder for rødt, og det øger herlighedsværdien betragteligt i forhold til cabrioleter, der skal holde stille, før det er muligt at betjene toppen.
Saab 9-3 Cabriolet kan i øjeblikket privatleases fra 6.698 kr. om måneden og en førstegangsydelse på 50.000 kr.
Og skavankerne? Samlekvaliteten og materialerne i kabinen tåler ikke sammenligning med de bedste konkurrenter, navigationsanlægget er ganske forvirrende at bruge, baglygterne er mere poppede end elegante, og vindstøjen i kabinen med lukket tag og motorvejshastighed efterlader ingen tvivl om, at kalechen er lavet af stof.
Tilbage på Amager er jeg lettet over, at den velmenende mand i Xantia’en sparede mig for janteloven. Jeg er helt enig med ham, for på trods af de før nævnte skavanker, vil verden være et fattigere sted uden Saab. Lidt ligesom det er tilfældet med Politikens afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden uden sammenligning i øvrigt.
Læs også:
Folkevogn for de få: Pris 1,3 mio. kr.
Ny åben Mercedes inden for rækkevidde
Ferrari FF - Firehjulstræk og fire sæder
