BilenFire sæder og firehjulstræk gør den til et hurtigt stykke brugskunst, men køreoplevelsen i den helt nye FF er stadig vaskeægte Ferrari.
Meget har man budt mig gennem mere end 15 års berøring med motorjournalistik i den sjove ende af skalaen.
Stadig vaskeægte Ferrari
Men jeg har ved Gud aldrig taget skiliften til en alpetop for at pulse rundt på en specialpiste inde i en Ferrari – som i øvrigt har fire regulære sæder og er den første stejlende hingst nogensinde, der sparker i sneen med alle fire hove. Med andre ord – firehjulstræk og fire sæder – så har man initialerne til den helt nye Ferrari FF.
Det klassiske »Shooting Brake« design giver mere hovedhøjde på bagsæderne og en helt speciel profil.
Den byder på en helt ny dimension i Ferrari-oplevelsen, som nu kan nyde året rundt uden at køre med hjertet oppe i halsen, når vintervejret rammer. Og jo, nu kan man sagtens tage sin Ferrari FF på skiferie, hvis det skulle være. Og jo, den har både skiklap og splitbagsæder, hvis det kniber med pladsen til brædder og bagage.
Læs også:
Første Ferrari med firehjulstræk
Ny og mere rå Gran Turismo
Danmarks ubestridte racer-dronning
Og ellers kan man såmænd stoppe fire nogenlunde voksne mennesker ind i bilen – for så enten at give dem en nogenlunde behagelig langtur med alle bilens gran turismo-kvaliteter – eller give dem en rigtig Ferrari-køreoplevelse, til de er grønne i hovedet af misundelse eller køresyge.
Hingsten slår bro
Det kan den nemlig også. For det mest forunderlige er, at den nye hingst formår at slå bro mellem de store Gran Turismo og de »rigtige« sportsvogne fra Maranello. Med både 660 hestekræfter, forrygende køreegenskaber, god plads og overraskende høj komfort, stejler den stolt og stabilt med et ben i hver lejr.
Nu kan man sagtens tage sin Ferrari FF på skiferie, hvis det skulle være
Ferrari FF afløser 612 Scaglietti, men tåler ingen sammenligning på køreoplevelsen. Som, det hører sig til i Ferraris store GT’ere, byder maskinrummet på en enorm 6,3-liters V12-motor, der er trukket helt hen bag forakslen, så layoutet er en frontcentermotor-bil. Dertil kommer så den fremragende syvtrins gearkasse med dobbeltkobling, som kendes fra Ferrari California, og er monteret ved bagakslen for bedre vægtfordeling – altså et transaxle-layout med andre ord. Så langt så godt – og så velkendt.
Men firehjulstræk? For første gang på en Ferrari! Tag ikke fejl, Ferrari FF er altså en baghjulstrækker af sind. Ved normal kørsel – hvilket i en Ferrari vil sige fuld kraft fremad – sendes alle kræfter som udgangspunkt til baghjulene. Først når det er mere effektivt at dirigere noget kraft fremad, bliver forhjulene sat i arbejde.
Bagsæderne har mindre plads end Porsche Panamera, men de kan også lægges ned, hvis man er mere til snowboard.
»Vi ville bevare følelsen af baghjulstræk og kun bruge firehjulstræk, når det er absolut nødvendigt. Det giver en bedre køreoplevelse og sparer både vægt og forbrug,« forklarer Andrea Constantini, der er teknisk ansvarlig for FF-projektet.
»Okay, under enkelte omstændigheder ville det måske være bedre. Men med vores system dækker vi det område, der er relevant for vores kunder.«
I praksis savner man da heller ikke noget – tværtimod. På snebanen viser Ferrari FF en suveræn evne til at trække sig selv sikkert og stabilt rundt ved håret, når man sætter systemet i Snow-indstilling. Eller man kan drifte sidelæns rundt i Sport-indstilling, for elektronikken griber ikke ind, så længe man holder gas på og passer sin kontrastyring. Med Manettino-drejeknappen på rattet regulerer man selv, hvor meget hjælp man vil have.
Vanvittig hurtig
På de herlige bjergveje med smeltevand i hårnålesvingene viser 4RM-systemet også sin styrke. Ferrari FF er vanvittig hurtig under alle forhold. De der 3,7 sekunder fra 0-100 km/t er altså indenfor rækkevidde for enhver idiot, fordi dobbeltkobling og firehjulstræk gør det nemt. Der er også launch control, men den virker alt for kontrolleret til, at det er rigtig sjovt.
De fire afgangsrør bagpå giver masser af rå V12-lyd fra sig, når de 660 Ferrari-hingste slippes løs.
Vægtfordelingen er perfekte 47-53 for/bag, og hver hestekraft har altså kun 2,7 kilo at slæbe på. Men altså, balancen og grebet i de forhjul – Mamma Mia! Bilen skal presses maksimalt i de helt snævre sving for at fremprovokere bare en lille smule udskridning over forhjulene, og på dét punkt viser den rivalen Lamborghini, hvordan det skal gøres.
Skarp og præcis
Styretøjet har været til heftig intern diskussion hos Ferrari, hvor nogle synes, det er lidt for let. Efter min mening er det noget af det skarpeste og mest præcise, jeg nogensinde har haft i hænderne. Sammen med den lynhurtige følelse af dobbeltkobling, et godt afstemt gearskifte og yderst kompetente, keramiske bremseskiver – ja, så er det bare at sigte og skyde efter næste sving. Og næste og næste og næste...
660 hestekræfter, forrygende køreegenskaber, god plads og overraskende høj komfort
Undervejs lyser fem røde dioder op foroven i det lækre rat med flad bund for at signalere, hvor tæt man er på det røde felt i omdrejningstælleren. Mens den helt specielle raspende lyd af kæmpestor V12’er kilder helt ud i lilletåen. Fyr den af i en tunnel, og de andre bilister er ved at dåne af forskrækkelse eller forelskelse. Og hvis man i øvrigt lukker vinduet under samme manøvre, får man bevis for, hvor effektivt kabinen er støjdæmpet.
FF er den Ferrari, som du sagtens kan tåle at tage hele vejen til Alperne. Ved f. eks. 160 km/t pludrer V12’eren med kun 3000 omdrejninger, for syvende gear er et langbenet overdrive. I øvrigt er Ferrari FF den hurtigste firesæders GT i hele den vide verden med en topfart på 335 km/t, hvis du skal lidt hurtigere frem.
Lækkert rat med flad bund. Bemærk den røde Manettino drejeknap til højre, som styrer fem trin i de elektroniske hjælpesystemer.
Kabinen er læderlækker på et lidt højere niveau end normalt fra Ferrari, og der er spækket med information i de to elektroniske displays på hver side af den store gule omdrejningstæller. Som en fed co-driver-detalje kan man oven i købet bestille et lille aflangt ekstradisplay hen over handskerummet, så passageren kan følge med i f.eks. maskinens tilstand, flyvehøjde og fordeling af kraften i firehjulstrækket.
Sidder udemærket
Og hvad så med det andet »F« – bagsæderne? Tjaeh, de tåler ikke sammenligning med limousinepladsen i Porsche Panamera. Men det er rigtige sæder i fuld størrelse, om end rygvinklen måske er en enkelt grad for stejl. Hvis føreren foran ikke er to meter høj, vil de fleste sidde udmærket deromme, men på en langtur er det bedst at være under 180 cm på bagsædet.
Jeg bøjer mig dybt og kysser støvet efter Ferrari FF, for her kommer man altså ikke meget nærmere himlen
Så brugsværdien som fire-sæders bil er også godkendt. Det samme gælder firehjulstrækket og evnen til at køre ud i al slags føre. Men en Ferrari skal selvfølgelig bedømmes som en Ferrari, og her står der også et stort, fedt flueben ud for køreegenskaber.
Der er ikke noget at komme efter. Basta! Og det kan du tage i banken, når det kommer fra en mand, der ubeskedent nok er i stand til at køre den, kender alle konkurrenterne og i øvrigt aldrig er hoppet på det overvurderede hysteri omkring Ferrari. Ja, så er det sagt. Og det svarer selvfølgelig til at stå i Peterskirken og kalde paven for en narrehat.
Men jeg bøjer mig dybt og kysser støvet efter Ferrari FF, for her kommer man altså ikke meget nærmere himlen.
Læs også:
Her er Danmarks billigste hybridbil
Ny BMW - Nu også med B&O
Ny Ford Focus - En bil for alle
