BilenDorte Riis Madsen havde en karriere på skinner inden for den politiske verden, men så tog de berømte tilfældigheder teten. I dag er hun manager for tre danske racerkørere – og har bl.a. ansvaret for at skaffe Kevin Magnussen et Formel 1-sæde.

Det var sent om aftenen den 7. september 2008. Dorte Riis Madsen var lige kommet hjem fra et racerløb i Sverige, og da hun havde læst e-mailen færdig, råbte hun så højt, at hun bagefter var bange for, om hun havde forskrækket alle beboerne i opgangen.

Hvorfor ikke kombinere sin nye fritidspassion med sin gamle, politikken? 

Mailen var fra McLaren Racings Formel 1-team, og de skrev ganske kort, at de gerne ville møde hendes yngste kører, Kevin Magnussen, der på det tidspunkt var blot 16 år gammel. McLaren og familien Magnussen havde nemlig, som det lød i mailen: »unfinished business« – med henvisning til det uforløste forløb, Kevins far, racerkøreren Jan Magnussen, havde hos selv samme McLaren i 1990’erne.

»Det er kun lykkes for mig, fordi der er nogle folk, der har troet på mig. Én person skylder jeg allermest – Jan Magnussen. Jan »gav« mig sig selv og lagde sin søns karriere i mine hænder. At blive vist en sådan tillid fra et stort menneske, jeg beundrer, rører mig dybt,« siger Dorte Riis Madsen.

Det er sjældent, at en institution som McLaren tager sig tid til at mødes med så ung en kører, og det kan Kevin Magnussen, foruden sit enorme talent, for en stor del takke sin race manager for.

Læs også:
Superbe biler til den perfekte sommer
Superbilerne sejrer i Genève
Mød mændene bag de danske superbiler

Det er Dorte Riis Madsens titel – og hendes firma, Race Management, varetager ud over Magnussen junior også Magnussen senior og Magnussens mangeårige teamkammerat i DTC Martin Jensens interesser i motorsportsverdenen.

Dorte Riis Madsen er en kvinde, der går benhårdt og ikke mindst uimponeret efter at opfylde de mål, hun sætter for sig selv og sine kørere. Det var derfor, hun tillod sig at ringe McLaren op for at få den legendariske ejer og nu pensionerede direktør, Ron Dennis, i tale. At nå frem til hans personlige assistent og oven i købet få udleveret hans e-mailadresse var få forundt.

Hun havde den tunge Magnussen-arv at trække på, som hun udtrykker det – men den måde, hun brugte den på i e-mailen til ham, var udtryk for hendes taktiske snilde. Det vender vi tilbage til.

Det vigtigste for mig i mit arbejde er, at jeg skal holde af de mennesker, jeg arbejder med 

For først skal vi runde den kringlede historie om, hvordan den 43-årige race manager overhovedet endte i den ellers meget mandsdominerede motorsportsverden. Det lå langtfra i kortene – og så alligevel lidt.

Da Dorte Riis Madsen i 1999 afleverede sit speciale i statskundskab, havde hun allerede gang i en lovende karriere inden for den politiske verden. Hun havde som studerende arbejdet for Venstres folketingsgruppe, og hun havde bl.a. været på et praktikophold i NATO i Bruxelles. Efter specialet fortsatte hun arbejdet for Venstre med bl.a. kommunikationsarbejde samt artikel- og taleskriveri for flere af Venstres politikere.

Og et år efter specialeafleveringen fik hun tilbudt det, hun altid havde troet kunne være et drømmejob: en kontorchefstilling for næstformanden i Europa-Parlamentet. Et besøg i september for at se på arbejdsforholdene i Bruxelles fik hende dog til at skifte mening. Hun kunne bare mærke, at det ikke var hende.

En måned senere kom så det første skæbnesvangre telefonopkald – fra en 21-årig racerkører ved navn Martin Jensen. Ham var hun blevet introduceret til tilbage i 1997, hvor hun havde haft en ven med ude at se et gokartløb på Amager.

»Martin slog mig omkuld. Han var en ung mand, der havde sat alt til side for sin sport. Han arbejdede bogstaveligt talt nat og dag for at spare penge op til at køre ræs for. Jeg kender selv til det der med at brænde så meget for noget, at man ikke ænser andet. Jeg kunne bare godt lide knægten – der er ikke så meget andet at sige til det,« husker hun.

Hvorfor bliver Venstre ikke hans sponsor? 

Et par dage efter kontaktede hun ham og sagde, at hvis der var noget, hun kunne hjælpe med for at realisere hans drøm, så skulle han bare ringe. Det gjorde han altså i november 2000 og satte dermed uforvarende hendes nye karriere i gang. Han havde fået et tilbud om at køre i den ypperste motorsportsserie i Danmark, Danish Touring Car Championship (DTC), men han skulle betale teamet 300.000 kr. for et sæde.

»Det var jo mange penge dengang, men jeg hørte mig selv sige: »Du skriver bare under – jeg skal nok finde dem,« konstaterer Dorte Riis Madsen.

Det var dog nemmere sagt end gjort. Denne første sponsoropgave blev en meget dækkende lektion i, hvor hårdt det er at navigere – og overleve – i motorsportsverdenen. Der er langt flere nejer og nedture, end der er jaer og opture. Udgangen blev dog også det første vink til selvsamme verden om, at Dorte Riis Madsen er både stædig og kreativ. Efter en lang stribe nejer fik hun nemlig en god idé: Hvorfor ikke kombinere sin nye fritidspassion med sin gamle, politikken?

»Det var i 2001, et valgår, og jeg sagde til Anders Fogh Rasmussens spindoktor Michael Kristiansen: »Vores slogan er »Vilje til forandring«. Vi vil gerne have, at det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. Jeg har en fyr, der personificerer lige præcis det. Hvorfor bliver Venstre ikke hans sponsor?« Han rystede på hovedet og sagde noget i retning af: »Det er godt med dig, Dorte.« Tre timer efter havde jeg et »go« fra Anders Fogh.«

Dorte Riis Madsen har både arbejdet for partiet Venstre og i Natos hovedkvarter i Bruxelles. I dag tænder hun dog mere på de hårde forhandlinger i motorsporten.

Med dette opsigtsvækkende sponsorat kom der også fokus på kvinden bag, og pludselig fik Dorte Riis Madsen tilbudt forskellige job i motorsportsverdenen.

»Men jeg skulle jo ikke noget med motorsport. Det havde jeg slet ikke forstand på. Min fremtid var international politik,« konstaterer hun.

Terningerne var dog tilsyneladende kastet det øjeblik, hun besluttede sig for at hjælpe Martin Jensen. Næste skridt var nemlig at få ham indrullet i teamet omkring Peugeot Danmark, og da hun i den forbindelse holdt møde med Peugeots daværende direktør, Hans Bruun, var han klar – dog med et enkelt forbehold. Han ville have hende med – som sponsorchef for alle kørerne:

»Min første reaktion var igen: »Næ nej. Jeg er lykkelig for, at du vil tage Martin, men jeg skal altså ikke arbejde fast med motorsport.«

Hans Bruun pressede dog på, og den gryende professionelle race manager fik langsomt øjnene op for, hvor meget hun var kommet til at brænde for sporten. Og så hørte hun igen sig selv sige ja:

»Jeg overraskede mig selv – det var et sats. Hidtil havde jeg aldrig satset noget som helst i mit liv. Jeg kastede pludselig en lang uddannelse og en potentiel solid karriere inden for den politiske verden over bord.«

Hun blev hos Peugeot indtil 2004, hvor hun tog beslutningen om at blive selvstændig race manager, bl.a. efter pres fra Danmarks største racerkører, Jan Magnussen, der ønskede at hyre hende. Det var endnu en stor beslutning, men nu var Dorte Riis Madsen helt og holdent faldet for sporten.

Hun er også »faldet for« sine tre kørere, som er meget mere end managementkunder. Sådan er det nødt til at være, forklarer hun:

»Det vigtigste for mig i mit arbejde er, at jeg skal holde af de mennesker, jeg arbejder med. Det er ikke produkter, jeg promoverer – det er personer, som jeg arbejder med og tænker på konstant. Jeg kunne ikke holde gejsten, hvis jeg ikke holdt vildt meget af dem.«

Det gælder ikke mindst den yngste af dem, Kevin Magnussen. Ham hjælper hun i disse år dedikeret med at nå sit ambitiøse mål: at blive verdensmester i Formel 1. Hun har f.eks. skaffet ham en række stærke sponsorer, indgået kontrakt med verdens bedste Formel 3-hold, Carlin, i december, og endelig havde hun altså en stor andel i, at han kom med i sagnomspundne McLarens Young Driver Programme.

Det er ikke produkter, jeg promoverer – det er personer, som jeg arbejder med og tænker på konstant 

Kimen blev lagt en eftermiddag ved køkkenbordet hjemme hos Kevins mor, Britt. Hun fortalte, at hun havde et brev fra McLarens Ron Dennis liggende, skrevet til Kevin på hans femårs-fødselsdag. I det stod:

»Tillykke med fødselsdagen. Hvis du nogensinde bliver lige så god som din far, så giv mig et kald.«

Det var det kald, Dorte Riis Madsen foretog for ham. Hun sendte også en e-mail, der åbenbart var så overbevisende, at hun fik et møde sat op. Resten er historie – og historien skal nå sit klimaks, når det unge talent er verdens bedste.

Det er målet, og selv om det i den konservative motorsportsverden synes urealistisk, at en kvinde kan føre en racerkører helt til tops, og selv om der altid vil være en risiko for at blive hægtet af – også af Kevin selv – så agter Dorte Riis Madsen selvfølgelig at være med hele vejen. Sådan er hun.

Læs også:
Armeret Audi til truede topchefer
Første Ferrari med firehjulstræk
Porsche går i sort