Honda lancerer nu med Jazz Hybrid Danmarks billigste hybridbil.

21.03.2011 tekst: Jens Peter Lange

Her er Danmarks billigste hybridbil

BilenDer findes mange nye og gode biler i den kompakte MPV-klasse, men ønsker man en god brændstoføkonomi på over 19 km/l, er der ingen vej uden om dieselmodellerne.

Toyota har lige lanceret Verso-S med en benzinøkonomi på 18,7 km/l ved blandet kørsel – indtil videre klassens bedste »benziner«, men det får ikke det brede smil frem hos særligt mange i den henseende.

Den klarer i snit 21,7 km/l ved bykørsel, lover Honda 

Til gengæld mener Honda at have et alternativ. Ja faktisk mener japanerne at have en ret så unik bil uden direkte konkurrence, nemlig den nye Honda Jazz Hybrid. Allerede i forbindelse med udviklingen af den lille Honda Jazz, vidste japanerne, at den kompakte bil også en dag skulle lanceres som hybrid.


Det er muligt at køre rent elektrisk, men motoren vil ikke været slukket helt og derfor fortsat rotere. Elmotoren yder 14 hk og giver en ellers brystsvag Jazz mere moment i dagligdagen.

Så mens dagens Jazz-ejere kan glæde sig over ekstra plads under pladen i bagagerummet, så har den plads ret beset været reserveret til et stort batteri, når bilen skulle lanceres som hybrid. Og efter lanceringen af hybrid-modellerne Insight (familiebilen) og CRZ (den sportslige coupé), kommer den samme teknik nu i den kompakte MPV, Jazz. Verdens første hybrid i sin klasse. 22,2 km/l ved blandet kørsel og det til priser fra 229.900 kr.

Læs også:
Ny Nissan åbner jomfruåret 2011
BMW sætter stikket i
Fartdjævel - Skudt ud af en stikkontakt

Mens f.eks. Volkswagen-koncernen satser stort på dieselteknologien, og dermed får f.eks. en Polo til at køre over 30 km/l, så er det her sammenspillet med en lille benzinmotor, der får hjælp fra en lille elmotor, der skal spare ejerne de dyrebare dråber brændstof.

Forbedret moment

På papiret taler meget for hybridteknologien, idet Jazz hybrid kører ca. 4 km/l længere end en almindelig Jazz, men som testen i Frankfurt viser, er argumentet for hybrid-modellen faktisk er et helt andet.

Der arbejder samme teknik i Insight og i Jazz, og derfor er specifikationerne også de samme hvad effekt og moment angår. Og der, hvor hybriddelen for alvor hjælper i hverdagen, er ikke den grønne tanke, men det faktum, at elmotoren giver den lille benziner det pust, den nu engang savner. Resultatet er et forbedret moment, hvilket man mærker med det samme. Og sætter pris på.

Ude på landevejen ved hastigheder op til 50 km/t er det muligt, at Jazz Hybrid ruller rent elektrisk, hvilket indikeres med et lille symbol i det midterste kombi-instrument.


I kabinen er farven på instrumentbordet nu mørkere end tidligere, mens instrumenterne lyser grønt, når man kører økonomisk.

Ventilerne i benzinmotoren er lukkede, ligesom tændrøret holder pause, men motoren vil altid »rulle med« så at sige, så omdrejningstælleren viser i dette tilfælde det samme, som når motoren er i funktion på normal vis. Så en ren elektrisk (læs stille) køreoplevelse får man ikke. Men man sparer benzin i denne situation. Og klarer i snit 21,7 km/l ved bykørsel, lover Honda.

Godt nok fås Jazz Hybrid udelukkende med en trinløs CVT-gearkasse, som ved accelerationer eller hurtig kørsel kan være en stor belastning at høre på, men ved almindelig kørsel på landevejen og ikke mindst i bykørsel, vil mange sikkert sætte pris på denne.

Honda benytter lanceringen af Jazz Hybrid også til et mindre facelift af Årets bil i Danmark 2009; foran er forlygterne og kofangeren ændret en smule, mens selve kølergrillen er mere strømlinet. Og det er der en god grund til – for at udnytte potentialet med en hybrid, må bilen gerne være aerodynamisk, og det er den nye Jazz-årgang også.

Baglygterne er også ændret, og foruden et hybridskilt på bagklappen, genkender man Jazz Hybrid bedst ved, at den har næsten gennemsigtige baglygter. Den normale Jazz har fortsat mere kulørte baglygter. Inden døre har man prøvet at pifte kabinen lidt op, men frem for at vælge lidt bedre materialer, har man begrænset sig til samme billige plastik.

Læs også:
El-racer med 1000 hestekræfter
Superbe biler til den perfekte sommer
Ny BMW - Nu også med B&O

borsen statistik bnt
Type
Hybrid
Mærke
Honda
Pris
249.990 Kr.
Model
Jazz
Årgang
2011
Se også
Prisen på Karma-superbilen er fundet
Hybrid i nye klæder
2011: Elbilens år 0
Fakta
Introduktion den 3. april 2011.
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste