Saab 9-5 er en smuk og helstøbt designet bil, som helt tydeligt signalerer skandinavisk stil.

28.01.2011 tekst: Kurt Henriksen

Cool og komfortabel Saab

BilenDe stærkeste kort for Saab 9-5 er plads og komfort samt en helt speciel, skandinavisk coolness i designet.

Det er humlebien, der ikke kan flyve, og det skyldes ikke engang uvidenhed, at den gør det alligevel. Hele resten af verden har de senere år haft travlt med at fortælle Saab, hvor håbløst det er at overleve som lille bilproducent. Efter lang tids sejpineri blev svaret et salg til Spyker, en hollandsk niche-nicheproducent af eksotiske sportsbiler. En besynderlig alliance, som selv de direkte involverede endnu ikke har en logisk forklaring på.

I det hele taget vinder den nye 9-5 hurtigt et koldt, skandinavisk hjerte 

Men afklaringen gav endelig grønt lys til at sende den nye 9-5 på gaden, og alt andet ville da også have været synd og skam. Jeg indrømmer blankt at have et kæmpe hjerte for Saab, men hvis fornuften skulle styre, burde man selvfølgelig løbe skrigende væk. Ingen aner, om det holder med de hollændere. Men det nylige samarbejde med BMW om mindre motorer kan forhåbentlig udvides til mere, så der er dækket af på den tekniske front.


Som en spændende detalje har Saab 9-5 et langt baglygtebånd, der løber ubrudt hen over hele bagklappen samt isblå blinklys, der er som skabt til det stilrene design.

Foreløbig kan Saab-fans glæde sig over en smuk og helstøbt bil, og andre end de stærkt troende kan roligt komme nærmere. Designet er helt specielt, men også tydeligt Saab, og i mine øjne ser den brandgodt ud. Der er spændende detaljer som et baglygtebånd, der løber ubrudt hen over hele bagklappen og isblå blinklys, der spiller flot sammen med de rene og skære skandinaviske linier. Og så har kabinen en helt speciel form, der gør, at profilen ikke ligner noget som helst andet på vejen.

Læs også:
Detroit viser grønne muskler
Tilbage til fremtiden med ny Mercedes
Vovet manøvre fra Kawasaki

I bedste skandinaviske stil er sæder store og komfortable med god plads for og bag. Instrumentbordet er i den stejle Saab-stil a la jagerfly, men hvis det var et fly, ville man hurtigt flyve ind i et højhus, når der skulle rodes med knapperne. Instrumentbordet er simpelthen for uoverskueligt med for mange og for små knapper uden større logik, og selv efter 1000 km er man ikke blevet dus med infotainmentsystemet. Det ligner noget, amerikanerne nåede at ødelægge under GM’s ejerskab, men det muligvis bare en fordom.


Desværre er instrumentbordet alt for uoverskueligt med for mange og for små knapper. Men de grønne visere matcher sejt det grønne monochomlys i infodisplayet.

Hovedinstrumenterne lever dog op til den stolte fortid med klare og rene analoge ure. De grønne visere er seje, og da de matcher det grønne monochromlys i infodisplayet tilgiver man også, at det ikke er i farve. I bedste Saab-stil er der selvfølgelig også et turbometer at fornøje sig med, selvom informationsværdien ikke er voldsom.

Tilbagelænet komfort

Testbilen her er med to-liters dieselmotor med 160 hk og seks-trins automatgear. En fin og komfortabel pakke, som har perfekt overskud til bilens lidt tilbagelænede komfort. Saab 9-5 er en perfekt rejsevogn med lavt støjniveau og masser af plads.

Foreløbig kan Saab-fans glæde sig over en smuk og helstøbt bil 

Motoren lyder lidt hård i maven, når man starter den i ti graders frost, hvor den ikke lever op til det bedste på markedet. Men den bliver hurtigt blid igen, og generelt kan man mærke, at Saab er på hjemmebane i vintervejr. Der er god kapacitet på afrimning af ruder og sædevarme, ligesom der hurtigt kommer varme i luftdyserne i forhold til, at det er en dieselmotor.


Designet er helt specielt, men også tydeligt Saab

I det hele taget vinder den nye 9-5 hurtigt et koldt, skandinavisk hjerte, og det er fair nok at placere den i premiumsegmentet med en grundpris på 576.500 kr. i laveste udstyrsniveau, Linear. Man bliver godt kørende i en helt speciel bil, og af hensyn til både hjertet og tegnebogen må man så håbe, at Saab holder sig flyvende i fremtiden.

Læs også:
Djævlens værk fra Ducati
Børsen test: Britisk herrevogn
Offensiv for Audis firmasællert

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
Saab
Model
9-5
Årgang
2011
Se også
2011: Elbilens år 0
Ny Volvo: Mere dynamisk end nogensinde
Mini-klanens nye medlem
Fakta

Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste