BilenDen nye Kawasaki Z1000 SX er klar til næste sæson med en praktisk allrounder på den frække måde.
Det er den omvendte verden. Normalt tager man en sportsmaskine, hiver kåben af, sætter et bredere styr på, drosler motoren til lavere topydelse og højere moment – og så har man en streetfighter.
Så den nye Kawasaki Z1000 SX er først og fremmest et designstykke
Nu går Kawasaki den stik modsatte vej og bygger sin frække og råstærke gadekæmper Z1000 om til noget lidt mere komfortabelt og allround-egnet. En vovet manøvre, men kunderne bliver jo mere magelige med alderen. Og kernekunderne hos mærket med det frække og lidt rå gadedrengeimage vil hellere dø end blive set på noget, der ligner en fornuftig Avensis på to hjul.

Design, design, design fra ende til anden. Z1000 SX er et frisk og frækt pust i feltet af store allround-maskiner.
Så den nye Kawasaki Z1000 SX er først og fremmest et designstykke. Billederne siger mere end tusind ord, hvor godt det er lykkedes. Men lige nu er det også en taknemmelig opgave at skille sig ud i denne klasse, hvor de japanske konkurrenter er maskiner som f.eks. Honda CBF 1000, Suzuki GSX 1250 og Yamaha FZ1-S. Pæne og nydelige cykler, men ikke just noget, man vender sig om efter på gaden.
Læs også:
En Honda man enten elsker eller hader
Motorcykel-Mutant: Sparker som en Ferrari
BMW sadler op til et seks-spand
Det er der bedre chancer for med den nye Kwak. For det første fører den stilen videre fra sit ophav og giver en frisk nyfortolkning af, hvordan en praktisk allround maskine kan se ud.
Designet får fuld gas fra snude til hale, og det gøres på en måde, så den ligner mere og andet end bare en Z1000 med kåbe på. Selv om det i princippet er dét, der er sket, så har SX sin egen identitet, og selv med sidetasker på ser den stadig pivfræk ud. Taskerne er i øvrigt fra Givi og i gennemsnitlig kvalitet, men desværre med separat nøgle, hvilket koster på den praktiske side.

Bemærk de fancy udskæringer i kåbeglasset, der kan justeres i tre trin med et lille håndtag.
Rent teknisk baserer SX sig 100 pct. på sin nøgne søster, og heldigvis har Kawasaki holdt fingrene fra motoren. Normalt ville man ændre karakteristikken i en mere touringpræget retning med mere træk i bund- og mellemområdet, men under huden skal det stadig være en rendyrket Z-er.
»Flere sportskørere efterspørger mere komfort og bedre touringegenskaber,« lyder den officielle forklaring. Oversættelse: De bliver ældre, men vil ikke indrømme, at de måske godt kunne finde på at smutte en tur til Harzen med fruen bagpå...
I forhold til Z1000 er SX-modellen dog en lille smule mere langbenet, simpelthen ved, at den er gearet én tand bagpå, som knallertdrengene ville sige. Tanken er vokset til 19 liter, så cyklen også på dén måde er ikke det store til vibrationer.
En ægte sportscykel, der byder på endeløs sjov og masser af overskud
Styret er 10 mm smallere, men først og fremmest monteret 45 mm højere, så man sidder lidt mere opret med fin komfort bag den spændstigt svungne vindskærm. Den virker bedre, end det ser ud til og kan justeres i tre trin. Det sker manuelt med et håndtag under instrumenterne i en simpel, men god løsning, hvor det er sundest at holde stille, når man skal justere skærmen.
På de snoede bjergveje i Andalusien viser den nye maskine sig meget tro mod Z-konceptet. Skarp og præcis i kurverne, men ikke i helt samme grad som den nøgne Z 1000. Der er ændret en smule på forgaflen for at justere for en anden vægtfordeling, og den nye bagdæmper har fået længere vandring. Testcyklerne til præsentationen var uden ABS, og det kan varmt frarådes at spare 10.000 kr. her. Importøren tilbyder da også kun den løsning på bestilling.
Det hjælper da også, da jeg senere stiger om til en cykel uden tasker. Så træder den i karakter som en ægte sportscykel, der byder på endeløs sjov og masser af overskud i den 1043 kubik perle af en motor med 138 heste. Masser af »grunt« og overskud til det hele.

Bemærk blinklyset, som er monteret direkte på kåben, hvor det kan redde nogle dyre kåbedele, hvis man lægger cyklen lidt for langt ned.
Og det er selvfølgelig hele fidusen ved et koncept som det her: Klap kåbeglasset helt op, spænd sidetaskerne på og sæt kurs mod Alperne. Vel fremme er det bare af med taskerne, ned med kåbeglasset og op med gassen. Så er man klar til swingpjat på en meget kompetent sportsmaskine. Når den samtidig byder på klassens sejeste design lige nu, så er der håb, trods en temmelig høj prissætning.
Kawasaki Z 1000 SX kniber sig lige akkurat under 200.000 kr., når den står hos forhandlerne lige efter nytår. Det er med ABS, men uden de indfarvede sidetasker, der hiver ca. 8.000 kr. ekstra ud af feriebudgettet.
Læs også:
Stramt læder og brede grin
Nostalgisk MC - Uden morfarsyndrom
Ny Harley Davidson - Cool på ballondæk


















