BilenVolkswagen opdaterer sin flådesællert med et vellykket nyt design, men ellers uden de store ændringer.
Man kan diskutere, om det er en ny model eller et kraftigt facelift, men sandheden ligger nok sådan cirka midt imellem. Volkswagen kalder det selv syvende generation af Passat, men reelt er det version 6.5 – for tyskerne har smart nok »lavet en Golf« og fornyet efter samme opskrift som lillesøsteren:
Den nye Passat ser simpelthen møglækker ud, og fra nogle vinkler er der lidt limousinepræg over linjerne
Nogle af de mest kostbare produktionsdele som f.eks. dørene og det meste af interiøret er genbrugt, så der også er lavere omkostninger og bedre indtjening på bilen. Men det tilgiver man gerne, for det er gjort intelligent, og hvorfor kassere noget, der fungerer fint?

Den nye Passat ser simpelthen møglækker ud, og fra nogle vinkler har den et vist limousinepræg.
I forvejen står VW for en ret konservativ tilgang til designet af de biler, der giver firmaet brød på bordet. Bare tænk på Golf kontra forgængeren – hvis du kan se forskel på din indre skærm. Men de trofaste kunder elsker det, for så holder den gamles design længere.
Læs også:
Ikonisk Threewheeler genfødes
Vellykket CLS hæver niveauet
Knapt så fransk Citroen C4
En tur med ostehøvlen
På Passat er der dog sket noget mere på designfronten – bogstaveligt talt. Fronten ligner noget, der har fået en tur med en meget skarp ostehøvl ført med en meget heldig hånd. Der er skåret nogle meget markante linjer, som gør fronten mere kantet.
Det sidder lige i øjet. Der snobbes kraftigt opad mod Phaeton i både designet af de nye lygter og den visuelle bredde på fronten. Og det fungerer fremragende. Den nye Passat ser simpelthen møglækker ud, og fra nogle vinkler er der lidt limousinepræg over linjerne. Mini-Phaeton er en mærkat, som VW-folkene meget gerne selv klistrer på den.
VW Passat i generation seks-syv skal nok blive en sællert
Der snobbes også opad, når det gælder nogle af de nye sikkerhedsdetaljer, man normalt kun ser en klasse højere. Det meste er ekstraudstyr og kommer sikkert til at koste en halv bondegård herhjemme, men den såkaldte træthedsindikator bliver dog standard på det danske marked. Systemet aflurer førerens kørestil fra starten af turen, og hvis den begynder at afvige ved f.eks. mere slingrende kørsel – som regel på grund af træthed – så lyder der en alarm.

Den nye Passat lanceres herhjemme til januar. Priserne er endnu ikke fastlagt, men importøren satser på at åbne ballet med en pris på lige under 300.000 kr. for den mindste – 1,4 TSI med 122 hk.
Adaptiv cruise control med det nye system Front Assist er et andet udstyr, der om nødvendigt kan nå at bremse bilen op før en forhindring i bytrafik, så føreren kan koncentrere sig om sine sms’er. Dynamic Light Assist er et tredje smart system, som også findes eller er på vej i de andre større VW-modeller. Det blænder selv ned for fjernlyset, men i kombination med Xenon-lys kan der også individuelt blændes ned for f.eks. venstre fjernlys, så vejkanten i højre side stadig er fuldt oplyst.
På et mere jordnært plan kan man få en smart feature som »sparkesensor«, der åbner bagklappen, når man sparker en fod ind under bagenden. Jeg havde engang en gammel bil, der kunne det samme, men i Passat behøver man ikke ramme bilen. En smart dagligdagsdetalje, som viser, at der trods alt findes rigtige mennesker hist og pist blandt de sortklædte robotter i Wolfsburg.
Bedre økonomi
Motorprogrammet er det velkendte, men med endnu bedre økonomi over hele linjen. Den lille 1,6 liter diesel kører nu 23,8 km/l i snit. Men pas på med at fylde den helt op på langturen, for så koster det både en overnatning og en ekstra madpakke, inden de 105 lavstammede heste har bragt dig frem.
Den nye Passat lanceres herhjemme til januar. Priserne er endnu ikke fastlagt, men importøren satser på at åbne ballet lige under 300.000 kr. for den mindste 1,4 TSI med 122 hk.
VW Passat i generation seks-syv skal nok blive en sællert. Uanset at man kunne komme med mange spydigheder over, at importøren gør træthedsalarm til standardudstyr på alle modeller. Så kedelig er den heller ikke, selvom det for nogle vil knibe med at holde pulsen oppe på hvileniveau bag rattet.
Læs også:
Hole In One for italiensk topmodel
Genfødsel for 2,3 tons luksusbil
Luksus-stationcar med suveræn sikkerhed



















