BilenMercedes er klar med anden generation af deres CLS, der viser vejen for køreegenskaber og kvalitet. I den store V8’er venter en charmerende og inspirerende køreoplevelse.
Du ved godt, det er barnligt. Du ved godt, det er rigtig barnligt. Men du gør det alligevel. Trækker ind i det højre spor på motorvejen. Ned i fart. Længere ned. Lidt længere. Slukker for musikken. Venter på fri bane. Tilbage i venstre spor. Så lader du alle 408 heste få frit løb, mens du forgæves forsøger at erindre, hvorfor alle taler om brændstoføkonomi og miljørigtige biler.
Den velvillige V8-motor hilser på dig. Og du smiler
Og hvorfor gør du det? Fordi du har rettet på en Mercedes CLS 500 V8 mellem hænderne. Kommer du til en tunnel, og dem er der heldigvis mange af på dagens testkørsel, så gentager du proceduren bortset fra, at du denne gang også ruller vinduet lidt ned.

I første omgang lanceres anden generation med to forskellige diesel-motorer og en benzin. En CLS 250 CDI (204HK) til ca. 1 mio. kr., CLS 350 CDI med 265HK (V6) til knap 1,2 mio. kr. og CLS 350 306HK (V6 benzin) til knap 1,3 mio. kr. Før udstyr.
Den velvillige V8-motor hilser på dig. Og du smiler. Hvis dette miljø-raid fortsætter med uformindsket styrke, så risikerer vi jo, at ingen pludselig kan huske, hvordan en af verdens mest charmerende motorer lyder. Og føles.
Læs også:
Luksusvilla på bølgen blå
Hole In One for italiensk topmodel
De bedste biler fra kærlighedens by
Denne CLS 500 er udstyret med start/stop-funktion. For at spare brændstof. Det er helt skævt. Du har ikke lyst til, at den på noget tidspunkt stopper. Og da slet ikke i lyskryds, hvor den venter utålmodigt, mens du overvejer, om du igen skal være den første gennem krydset.
Heldigvis sluttede min date med den nye Mercedes CLS i armene på den charmerende V8. Og hvorfor så heldigvis? Fordi det ville have været bund uretfærdigt over for de øvrige motorvarianter i feltet, hvis den havde åbnet ballet.
Mercedes er klar med sin anden generation af CLS. En firedørs coupe, der blandt andet skal duellere mod den nye Audi A7. Hos Audi er det diesel-varianterne, der løber med opmærksomheden, og Mercedes holder næsen i sporet.

Kvaliteten af interiøret er højt, og designet gennemført. Testbilen er desuden udstyret med en AMG- sportspakke, hvilket løfter den en smule, hvis du går efter et sporty og mere aggressivt look.
Det er igen de saftige og kraftige diesel-motorer, der tager pointene hjem. Her går du ikke på kompromis med hverken brændstoføkonomi eller køreglæde.
Den lille diesel er opgivet til at køre 19,2 km/l og den store diesel 16,4 km/l. Jeg har faktisk ikke noget argument for, hvorfor du skulle vælge benzin frem for diesel i den nye CLS. Hvis vi altså holder den store CLS 500 V8 helt ude af billedet! I tilfældig rækkefølge alt det, der fungerer:
Du kan mærke den. Den styrer præcist og sikkert ind, gennem og ud af svingene. Er med dig hele vejen. Fænomenalt i den store V8, som vi stadig holder ude af billedet! Interiøret er lækkert, funktionelt og i god kvalitet.
Alt i alt en vellykket CLS fra Mercedes, der slutter sig til kredsen af fire døre på den fede måde
Lad være med at lede efter en start/stop knap. Den er der ikke. Du drejer bare nøglen.
Håndbremsen er en pedal, du træder ned med venstre fod. Håbløst gammeldags. Grafikken i bilens navigationssystem ser forældet ud og burde omgående moderniseres. I forhold til første generation er f.eks. sidespejlene flyttet ned på døren, og det giver en uheldig blind vinkel for mig. Der er for mit vedkommende en række blinde vinkler i den nye CLS. Sædet kan justeres, lyder det fra Mercedes. Bevares. Men er du omkring 160 cm høj, så vær opmærksom på de blinde vinkler! Der er mange.
Dem fandt jeg ingen af på den nye A7. Audis A7 har også adgang til bagsædet og bedre plads, end det gør sig gældende i den nye CLS, hvor loftshøjden hurtigt bliver et problem. Også adgangen til bagagerummet på A7’eren (når først bagsmækken er oppe) er langt bedre end på den nye CLS.

Og så bevæger vi os ind på noget, der er meget individuelt. Design. Den nye CLS tager point fra Audis A7 på styretøj og interiør, men skulle jeg vælge, så bliver det tyskeren med ring i næsen, der får anden date. Den er bare mere sporty og aggressiv i designet, mens den nye CLS fra Mercedes er upåklageligt skruet sammen og en fornøjelse at have mellem hænderne. Den er bare for tung og gammeldags i designet. Til mig.
Men alt i alt en vellykket CLS fra Mercedes, der slutter sig til kredsen af fire døre på den fede måde.
Og begynd så at plage din Mercedes-forhandler om den store CLS 500 V8!
Læs også:
En bådklassiker fødes på ny
Genfødsel for 2,3 tons luksusbil
Knivskarp superbil fra de ærekære japanere


















